Det århusbaserede orkester Natlyst udkom d. 7. marts med deres debutalbum Modig. Siden har bandet fået mange rosende ord med på vejen for det ærlige og komplekse tekstunivers og de dragende, smukke kompositioner. Jeg mødte bandets sanger og sangskriver Amanda Drew til en samtale om Modig. Om at være fremmed over for egen krop og om selvomsorg. Og om at give hinanden plads, når man er 11 mennesker og musikere, der skaber musik, som søger at bryde konventioner og udfordre lytteren.
Slagkraft og skrøbelighed. Natlyst er et musikalsk projekt fuld af kontraster. Apatien og lysten danser kind mod kind i den både slæbende og fremdriftige single Jeg har lyst. Sangen og bandet, der tæller elleve medlemmer, er af Politikens skribent Lucia Odoom blevet beskrevet som ”en folkebevægelse mod voksne magtmennesker med kaffeånde”. Men fra hvilket sted er Modig skrevet fra? Og hvordan kan det alligevel gøres muligt at være et umuligt orkester med 11 medlemmer?
Det handler om at tage og give plads
Natlyst startede som en trio og voksede derfra til en 11-personerskonstellation i 2016. De mange musikere muliggør en alsidig og organisk lyd, hvor både elektroniske og almindelige trommer, to saxofoner, to violiner og en cello foruden rytmegruppen farver og modellerer lydbilledet. Ifølge Amanda er lyden på Modig blevet mere fyldig. Der er langt flere elementer end på bandets EP Ti skridt fra 2017. Men i bandet er de meget opmærksomme på, at de i arrangementerne ikke hele tiden skal demonstrere, at de et 11-mands-orkester, fortæller Amanda og uddyber: ”Det synes jeg ikke giver nogen mening for musikken, for så synes jeg, at nogle af de ting, som er meget skrøbelige og fine rent tekstmæssigt kommer til at lide under det. (…) Det handler både om at tage og om at give plads .. og, for mig at se, om at tage og give omsorg”. Branchefolk har advaret om, at størrelsen på bandet er et potentielt selvmål. For Amanda er det snarere en nødvendighed: ”Jeg har behov for at have så mange mennesker i min ryg for at kunne være så ærlig, som jeg føler, jeg er gennem musikken, fordi jeg har behov for ikke at føle mig ensom i det”.
Trangen til at udfordre lytteren
Amanda Drew står bag tekst, melodi og harmonik, mens arrangementerne som regel bliver til i en mere kollektiv proces i bandet. På Modig har sangskrivningen fået endnu mere harmonisk og melodisk spillerum end på Ti Skridt. Det har hele tiden været målet at udfordre konventionerne og foretage nogle overraskende valg i sangskrivningen. ”Jeg tror, jeg er bevidst om, at når man skriver musik, så har man også et ansvar for at præge musikkulturen (…) Jeg vil for alt i verden forsøge at skrive noget, som er anderledes end det, man har hørt før”. Amanda brygger ofte på melodier inde i sit hoved, og hvis de sidder fast, er de bestået. Men melodierne og numrene som helhed skal samtidig forsøge at udfordre lytteren. Det er, for undertegnede, ikke svært at få øje på bandets eksperimenterende tilgang, når man lytter til Modig. Melodierne har en legende, svævende karakter og numrenes udformning trodser ofte de traditionelle vers/omkvæd-struktur. Arrangementerne ligger ikke under for blot at understøtte sangen; snarere er der en idérigdom i de forskellige elementer i musikken, som alle fremkalder stemning og betydning.
At løfte sig ud af sin uvirkelige krop
Albummets tekstunivers kredser ifølge Amanda om de store følelser: sorg og skam, apati og fremmedhed over for sig selv og sin krop. Men ikke mindst om lyst og mod og kærlighed til sig selv. Om at hele sig selv og finde hjem i sin krop. ”Det, der er mest spændende ved Modig, for mig, er den her dobbelthed, der er i alting”. Amanda fortæller, at teksterne er skrevet fra et mørkt sted og fortsætter: ”Når man har dét i hovedet, så synes jeg, det er blevet et meget, meget optimistisk album”. Albumsinglen Jeg har lyst, rummer også dobbeltheden. Afmagten og apatien i depressionen, men også samtidig et forsøg på at finde styrke og tage magt over sin situation. En besyngelse af, hvad jeg’et i sangen selv har vilje og lyst til. Amanda beskriver sangene på albummets som en slags kærlighedssange – til sig selv.
Jeg har lyst
Jeg har lyst til at tordne over dig som et skybrud.
Jeg har lyst til at lokke dig med ned i dybet med sirenesang
Jeg har lyst til at have lyst til din omsorg.
Jeg har lyst til at have lyst til at vågne op.
Jeg har lyst til at have lyst til solkys og forår.
Jeg har lyst til at have lyst
Jeg har lyst til at rejse mig og vandre ud af mit eksil.
Jeg har lyst til at løfte mig ud af min uvirkelige krop.
Jeg har lyst til, at ængsteligheden vil forsvinde som dug for solen.
Jeg har lyst til at klæde mig i rødt som værn mod verden – som en advarsel.
Jeg har lyst til at have lyst til dit nærvær.
Jeg har lyst til at have lyst til at bo i min krop.
Jeg har lyst til at have lyst til at bade i måneskin.
Jeg har lyst til at have lyst
Jeg har lyst til at rejse mig og vandre ud af mit eksil.
Jeg har lyst til at løfte mig ud af min uvirkelige krop.
VINK giver hermed de varmeste anbefalinger til at give et den smukke og komplekse Modig et (grundigt) lyt. Natlyst kan opleves på dette års Spot Festival og optræder udover den sædvanlige konstellation af 11 medlemmer undertiden som duo, bestående af Amanda Drew og August Feldballe Korsgaard.
Coverbillede: Therese Vadum
