NORTHSIDE 2016: Vi fik komplet fremmede mennesker til at lade som om de kendte hinanden godt. Det er der kommet en billedserie ud af.
Inspireret af fotografen Richard Renaldi var vi nysgerrige på at se, om det samme kunne lade sig gøre på Northside. Derfor tog vi ud på festivalpladsen på andendagen på en lignende mission. Den lød på at lave en portrætserie, hvor fremmede mennesker skulle lade som om, de kendte hinanden godt. Lade som om de var kærester, gamle venner, søskende, familie og generelt bare fortrolige.
Et usynligt rum
Det er som om, der er en anden atmosfære på festivaler. Vi er sammen om at lytte til musikken, føle dens indvirkning og magi. Sammen om at stå i kø til toiletterne, sammen om at fryse om aftenen og svede om dagen. Vi er sammen om at drikke øllerne, spise maden, gå frem og tilbage på pladsen. Vi er måske mere afslappede, fordi vi er sammen om denne fælles oplevelse, der hedder at være til festival sammen.
For mig er det meget interessant at se, hvorfor nogle af disse grænser nedbrydes. Blot fordi vi er på en mark, der er indhegnet, og fordi vi nu befinder os i et usynligt ‘rum’, der danner rammerne om en festival. Mange af de ting vi finder vigtige og nødvendige til hverdag, bliver til mindre detaljer under en festival. Vi er pludselig ligeglade med, at der bliver snydt i køen, at maden er alt for dyr, og at folk skubber til koncerterne. Mange føler, at i festivalens rammer, kan man danne sig en ny persona. Vi har fri, og festivalen er en slags ferie, hvor vi kan få lov til at nyde musik, hinanden og slappe helt af.
Derfor var det også ret interessant at se, hvordan personerne interagerede under vores lille eksperiment. Det kan være ret grænseoverskridende at stå overfor et andet menneske som befinder sig i ens intimsfære, få taget billeder og have forbipasserende nysgerrigt kigge på én. De fleste var en smule forbeholdne for at få taget billeder sammen med et fremmed menneske i starten. Men efter få minutter løsnede de op, og endte med at give “rigtige” krammere.
Festivalstemning til hverdag
Som mennesker er det ganske normalt at kategorisere folk i bokse. Nogle gange bliver disse bokse til fordomme. Derfor var det også ret fint at se, at disse bokse blev opløst, når de stod og holdte om hinanden. De fotograferedes venner endte endda med at stå og småsnakke bag kameraet, hvilket gav projektet flere positive dimensioner.
Måske kan vi i virkeligheden også lære noget af festivalsstemningen. Lade det usynlige rum, der indhegner festivalen, brede sig lidt ud til hverdagen. Måske blive lidt bedre til at lade fremmede mennesker komme nærmere, og lægge sine fordommene på hylden de første par minutter.
