SKRIBENTSTAFET: Vi på VINK vil gerne give jer læsere et indblik i, hvem vi er. Det vil vi gøre ved at lade hver skribent på redaktionen lave en artikel på baggrund af 3 benspænd, som en af de andre skribenter har bestemt.

 

Kære læsere

Det, I er vidne til nu, er et eksperiment, et project in the making, en begyndelse, som ingen endnu kender slutningen på – og jeg kunne blive ved. Min pointe er, at skribentstafetten er et nyt tiltag her på VINK, som har til formål at gentænke og lege med den klassiske artikelform. I bedste Lars von Trier vs. Jørgen Leth stil vil vi således her på redaktionen udfordre hinanden i artikel-skrivningens kunst.

 

Lars von Trier sætter i den grad Jørgen Leth på prøve, når han stiller fem benspænd op, som Leth skal genindspille sin film “Det perfekte menneske” med udgangspunkt i // Kilde: youtube

 

What’s the point of it all?
Meningen med denne skribentstafet er, at I læsere skal få et blik for, hvem der gemmer sig bag VINK-redaktionen. Vi gider dog ikke bare lave klassikeren ”3 facts om mig” eller noget i den dur – det er der sq lidt for meget ”Vi Unge” over. Vi vil meget heller vise jer, hvem vi er gennem vores artikler – og netop derfor er skribentstafetten nu blevet en realitet. I kan glæde jer til en række kreative, skæve og finurlige artikler over de kommende måneder, som på hver sin måde giver jer læsere et billede af de skribenter, som udgør selve fundamentet for VINK.

 

Og stafetten sendes videre til….
Første (modige!) skribent, som har taget udfordringen op, er Kristoffer Roland Poulsen. I kan således glæde jer til at læse hans artikel, som vil blive skrevet på baggrund af følgende 3 benspænd:

 

 

Skribentstafetten er hermed officielt skrevet i gang, og kan personligt sige at jeg glæder mig helt vildt til at se, hvordan eksperimentet udfolder sig!

 

Coverfoto: Amalie Patricia Mortensen