REPORTAGE: Et Art Crawl: rundtur i Aarhus med stop ved udvalgte kunstinstitutioner/studier/spillesteder/gallerier mm. Et forholdsvist nyt og ret sprødt koncept udviklet af Kunsthal Aarhus og Studenterhuset. Ansøg ham Art Crawl på facen (cool fyr). Hold øje med hans aktiviteter og tilmeld dig hans event næste gang, han annoncerer. Hurtigt. (Altså: vær først ved møllen). Limited seats.
Alle fotos: Helga Marie Jansson
Tiden siger 17:15, torsdag. Stedet siger foran Ridehuset. Vi skal på Art Crawl. Fra nu til solopgang, siger de. Vi glæder os.
I dag går vi undercover. M. øl, gossip og artist talks. For vi er nemlig trætte af den traditionelle kunstfernisering. Især det der mingling. Vi kommer altid til at fokusere på fremmede fluer eller fremmedes modermærker i networkingsituationen. (Og ja. Her taler jeg for alle).
Art crawlerne tager sig ret fråderen ud i eftermiddagssolen. Et mix af up coming, gonna-be-kunstner-typer, nysgerrige undergrundspiloter og studerende. Forholdsvis mange udlændinge. Svensken er kommet. Samt Island (som i hurra!). Crowd og stemning er præget af en ret uhøjtidelig råhed. Og aftenens program er hemmeligt – altså er en vis spændingsopbygning kickstartet.
Altså før første stop bliver afsløret af guider.
AROS (ved, hvad I tænker. Men der er mening med et hele)
Et love/hate-marrige er blevet indgået. Efter en lidt hemmelig flirt. I dag går de public med en lille battle. Kunsthal Aarhus vs/Vores crawl begynder under regnbuen og Olafurs farver blander sig med aftensolen.
Konceptet er, at Kunsthal Aarhus (repræsenteret af Joasia Krysa, kunstfaglig leder) først får lov at stille den nye AROS-direktør, Erlend Høyersten, nogle spørgsmål. Derefter omvendt. Det er første gang, jeg ser norsken live. Og det er sjældent, jeg siger det her om én af toppens mænd: Men jeg holder med. Det nye norske AROS er rock and role på en lidt laid back, “jeg-har-snus-i-mundvigen-og-en-norsk-ræv-bag-øret”-måde.
Does size matter? spørger Kunsthal Aarhus. AROS overvejer en lille tid. Med et smil. Siger, at kunstverdenen kan sammenlignes med et økosystem. Og at han elsker bio-diversitet (som i: søens alger er lige så vigtige som AROS). Indrømmer, at AROS er en stor kommerciel maskine. But as a super hero, siger Det Store Nord, follows great responsibility.
Kunsthal Aarhus
Vi får gratis øl og får lov til at tale lidt, før AROS og Kunsthallen får lyst til at tale lidt. Foran folk.
AROS & Kunsthal Aarhus
Det nye norske AROS spørger, om der er nogle pressefolk til stede. Rækker hånden op på ish-måden. Bliver bedt om at lukke ørerne. For nu kommer der insider-viden. Jeg indviliger.
Yet she’s taking notes, siger Kunsthal Aarhus.
Beroliger kunsthallen og norsken. Siger, at jeg kommer fra en lille og ufarlig blog.
Men no shit – VINK er de første, der kan break det her (STOLTE som små gossip-løver. OG TYS OG HURRA): i anledning af Kulturby 2017 bygger AROS og Kunsthallen en bro. Fra regnbuetaget, over Vester Allé og politistationen. Med Kunsthal Aarhus som endelig destination. Og ved I hvad? Det blir en ballonbro. Heliumbåret. Og ved I hvad mere?: en gammel nordisk as vil bevogte broen. Okay. Det sidste var bare noget, jeg håber på.
Sygt meget sådan noget, man gør i begyndelsen af et ægteskab. Mister hovedet. Bygger broer til hinanden (Eller. Well. De fleste tager måske bare ud på spontan rejse. Eller køber champagne to impress.) Men fælles for people in love: kampforbrug af penge (normalt egne. I AROS og kunsthallens tilfælde 2017’s). Ej, men altså, GLÆDER mig til at tage ruten mellem kæmpen og lillen i fugleflugt. (Og: de er jo syge i hovedet. Jeg elsker det).
Aarhus Filmværksted
Er indledelsesvist (højlydt) skeptisk omkring valget Aarhus Filmværksted. Men bliver positivt overrasket. Det unge kunstmiljø i Aarhus/90 art crawlere mases ind i et lille lokale til en kort præsentation af værkstedet og en filmvisning. De bor på Godsbanen. Fungerer som ruge- og støtte-kasse for små up coming filmtalenter samt en fabrik for små independent filmproduktioner. OG. Du kan søge støtte til projekter. GØR DET.
Litteraturcenteret
Litteraturcenteret har forberedt en lille skriveøvelse til os. Hurtigskriveren. En klassiker, rimelig predictable. Men de har mere, så jeg tilgiver dem. Noget fantastisk, faktisk. Hanne Viemose læser uddrag fra sin endnu ikke-udgivede roman. Vi hører det, der skal forestille to fiktive videooptagede interviews. CAN YOU HEAR ME? CAN YOU SEE ME? indleder karakteren sin anden monolog. I hvilken hun gentagende gange insisterer på at “THIS IS NOT A BORING STORY”. På et skønt, skønt ubehjælpsomt engelsk.
Her er hun. Post oplæsning.
Studenterhuset (… er faktisk et spillested med et program og alt muligt. Who would know??):
Vores nomadetilværelse afsluttes på Studenterhuset. Hvor to bands danmarksturnés begynder. Nelson Can og Lovespeed. Fint match, egentlig. Punkede no guitar & all girl-band Nelson Can (et lille like!) og Lovespeeds blide elektroniske folk-drenge. De er søde nok. Men altså, it is what it is (hvilket faktisk næsten er navnet på deres single. “What it is”). Lidt tvivl herfra. Men andre er begejstrerede.
Og ved I hvad?
Evt. ikke så begejstret for Lovespeed, men faktisk ret begejstret for det der Art Crawl. Tag med, når der kommer en 3’er. Har snakket med en fyr fra kunsthallen. Han lover, at det bliver vildt næste gang. Vildere, siger han. GLÆD DIG.
http://https://www.youtube.com/watch?v=TSkBJTsg1Mo
Nelson Can, Apple Pie. Fundet på Youtube.
ses <3
