Noah Baumbach, der står bag den skæve og personlige skilsmisse-film the Squid and the Whale har gjort det igen. Denne gang med Woody Allen’sk elegance og rappe replikker om kunst og sex, krydret med Bridget Jones’ kejtethed og en sort/hvid-flade, der leder tankerne hen på den nye franske Noir-bølge i tresserne.
Jeg er blevet forført. Af endnu en karakter på det store lærred. Ikke siden Amélie, der med zorromaske, polaroidbillede og kærlighedsproblemer, vandrede op og ned af Montmartre og forførte ikke bare franskmænd, men hele verden i kølvandet på et nyt årtusinde. Frances hedder hun, og hendes sprælske og positive væsen kan opleves i sort og hvid i Øst for Paradis – båret frem af den amerikanske instruktør Noah Baumbach.
Noah Baumbach har lavet en såkaldt independent film. Ikke finansieret af Hollywoods seks store selskaber (the Majors), og derfor trækker den ikke på de konventioner, som Hollywood-film er båret af, såsom et klassiske dramatisk forløb og casting af kendte navne.
I store træk handler filmen om den hårfine grænse mellem balance og ensomhed hos en ung kvinde, der møder voksendommen og de valg den medfører. Frances vil gerne være professionel danser, og med de drømme vandrer hun rundt i New York sammen med sin bedste veninde, Sophie, der får en kæreste. Det er filmens point of attack. Og så inviteres Frances til parmiddage og må sande, at hun mister sin veninde til kærligheden. Deres venindesnakke og deres fortryllende drømmeverden smuldrer bort.
Frances lever det søde liv i New York med hendes bedste veninde, Sophie (spillet af Stings datter Mickey Sumner), der får en kæreste, og så må Frances sande, at i livet vælger man til og fra.
Frances drages ud på uovervejede og flygtige eventyr, blandt andet til Paris. Det er en af de store styrker i en film, der ikke kan andet end at gøre én glad, ikke mindst på grund af Greta Gerwig som Frances. Den er klippet med dialogerne i centrum, og i det hele taget er der fart over feltet. Scenerne bliver aldrig for lange. Man kommer til at elske Frances for at leve spontant, uovervejet og med en ubrydelig optimisme, og præcis det samme gør, at man kommer til at holde af filmen.
Flere steder tænker man: Nu bryder hun sammen. Men det gør hun slet ikke. Hun danser afsted! Det er dog noget nervepirrende at se, hvordan hun sidder rundt ved bordet og fortæller om sine knuste karrieredrømme, mens vennerne har toptunede jobs og etablerer sig på fuldt drøn. Hun taber på CV’et, men vinder på sit væsen og sin naturlige charme.
Filmens alvor kigger listigt op af kaninhullet, når man alligevel fornemmer, at Frances bakser med den der ensomhed, der knuger omkring hendes manglende valg og den rastløse livsstil. Men danseglade Frances er det meste af vejen ureflekteret over sit eget indre og ydre drama – og fortsætter ufortrødent med at leve sit liv. På den måde er filmen en karusseltur i en rutchebane, man gerne prøver flere gange.
Greta Gerwig er formidabel som Frances. Hendes replikker er skarpe og sjove, hendes mimik er inspirerende og hendes manglende realitetssans er både sjov og tankevækkende.
Hvad: Frances Ha
Hvor: Øst for Paradis, Paradisgade 7-9, 8000 Aarhus C.
Hvornår: Alle dage Hvorfor: Fordi vi elsker film! Mønt: Normalbillet 80 kr. Link: Tjek paradisbio her
