maleri af Una Magdalena
Vink præsenterer her nogle af Aarhus hyggeligste juletilbud. December byder på en teaterforestilling, urovækkende jule væsener, æbleskiver på en hyggelig café.. og mere til.

Vi er et godt stykke inde i december, men der er heldigvis stadig masser af tid til julehygge. Aarhus er fyldt med julelys, dekorerede butiksvinduer, markeder og travlhed. Der er mange aktiviteter at kaste sig over i en by med mange muligheder. Vi lister nogle af dem op her.

‘Julefeber’ på Aarhus teater

STED: Aarhus teater, store scene  ▰ KL.: Variende ▰ MØNT: 160-375 kroner

I løbet af december spiller årets familieforestilling ‘Julefeber’, som du måske kender fra DR’s julekalender af samme navn fra 2020, på Store Scene på Aarhus Teater. ‘Julefeber’ er en magisk fortælling om, at juletiden ofte er lig med familietid – men at det ikke altid er lige nemt.  Hovedpersonen Bjørn møder flere udfordringer, da han med sin far og søster flytter ind på et teater, hvor de bor i hemmelighed på loftet. Han møder balletpigen Frede, og de oplever flere mystiske og eventyrlige ting sammen. Stykket er smukt sat op, med eventyrlig musik og koreografier med balletbørn fra Ballet Akademiet Aarhus. Læn dig tilbage og bliv smittet med julefeber af Aarhus Teater. Stykket spiller i løbet af december.

STED: Cafe Englen  ▰ KL.: 10.00-00.00 ▰ MØNT: 45 kroner

Tag på Café Englen og få hjemmelavede æbleskiver med flormelis og skovbærmarmelade, og nyd de fine rammer midt i latinerkvarteret. Menukortet har flere lækre tilbud, så du kan jo se, om du skulle blive hængende og snuppe en ret mere.

STED: Moesgaard museum  ▰ KL.: 13-17.15 ▰ MØNT: 180 kroner for voksne, 110 for studerende og fri entré for børn

På Moesgaard kan du opleve de glemte væsener fra den europæiske jule-mytologi. Jule væsenerne bevæger sig rundt på museet mellem udstillinger, så du kan nemt støde ind i en af dem! Væsenerne ledsages af en såkaldt ‘væsens vogter’, som vil hjælpe dig med at forstå de fantastiske væsener – måske er de slet ikke så uhyggelige, men bare misforståede? Du kan kun finde ud af det ved at besøge Moesgaard den 16. december mellem kl. 13 og 17.15, for det er her, de bevæger sig rundt. Efter væsenerne forlader museet kl. 17.15, kan man nyde en lækker julebuffet, der er en del af MOMU’s lørdagsprogram.

STED: Musikhuset ▰ KL.: varierende ▰ MØNT: varierende

Fra den 6. december til den 20. december afholdes der flere julekoncerter i Musikhuset. Her kan du med familie og venner lade musikken omslutte dig i Musikhusets flotte sale. Du kan opleve Sigurd Barrets julekoncert for børn, Julie Berthelsen, Burhan G og mange flere. Efter juleaften kan du desuden også deltage i flere arrangementer. Den. 27. december holdes der Grin til Gavn, Red Barnets comedyshow, hvor værtsrollerne indtages af Martin Johannes Larsen og Rasmus Wallbridge. I løbet af arrangementet kommer mange forskellige komikere, bl.a. Jakob Thrane og Anne Bakland. Du kan slutte året af, d. 29. december, med balletklassikeren ”Nøddeknækkeren”. Musikhuset har således meget at byde på i hele december måned.

STED: Club Curious ▰ KL.: 12-23 ▰ MØNT: 0-150 kroner

Hos Frontløberne i det 3. rum finder du Club Curious. De har gjort julen meget nemmere og meget hyggeligere for dig, med deres julegave workshop d. 16. december. De har arrangeret en hel dag med workshop, fællesspisning og musik banko med præmier. Hvis ikke man har mulighed for at være med til det hele, kan man købe billet til noget af det. Billetten er gratis til julegave workshop, det koster 50 kr. for musik banko og yderligere 50 kr. for fællesspisning. Til workshoppen kan du bl.a. lave egen bodyscrub og snaps, egen notesbog eller soyalys. Menuen til fællesspisning er vegansk, og efter den lækre middag kommer DJ Peaches’n’Cream. Der er lagt i kakkelovnen til en festlig jule dag og aften.

STED: CasaV58 ▰ KL.: 16.00 ▰ MØNT: 100 kroner

Den 17. december kan du søge ind i CasaV58 til en hyggelig, intim jazz oplevelse med Jazz N’ Gin – Hundborg JAZZUP Christmas spirit. Her kan du for 100 kr., (forsalg, 120 kr. i døren), smage latinamerikanske empanadas med dertilhørende gin cocktail. Imens kan du lytte til Hundborgs JAZZUP, hvor Henriette Hundborg, sammen med resten af arrangementet, udfolder latin jazz og juletoner for dig. JAZZUP består af Eric Østergaard på trommer, Stig Andersen på kontrabas og Henriks Bak på guitar. Hvis du trænger til at blive løftet en smule ud af vintermørket, så læn dig ind i solskin jazzede juletoner, endda med mad og lækre drinks on the side.