Ho-ho-ho og en hel flaske… gløgg?

Ho-ho-ho og en hel flaske… gløgg?

Det’ sørme, det’ sandt, december! Den dejligste måned i nissernes land! Og måske er det også den dejligste måned for dig. Det er hvert fald årets hyggeligste måned, hvis du spørger mig. Småkager, julehygge og måske endda sne – what’s not to like? Det skulle da lige være, hvis du endnu ikke har været ude og få gløgg endnu! Gløgg (og æbleskiver) hører til december, og for en uge siden havde jeg endnu ikke fået noget. Så hvad gør en gløgg-hungrende pige så? Jamen hun tager da til gløggsmagning!

Hvor gløggen egentlig stammer fra, er svært at sige. En hurtig Google-søgning giver forskellige beretninger om, hvordan den varme drik er kommet til. Måske stammer den fra det 4. århundredes romere, der drak noget med en masse krydderier? Eller fra Tyskland i 1400-tallet, hvor de drak glühwein for at holde varmen i vinterhalvåret? Eller måske var det en helsedrik fra Norden, der skulle bekæmpe sygdomme og vinterdepression? Uanset hvordan gløggen er blevet til den drik, vi kender i dag, så er den kommet for at blive!

Den typiske gløgg er den varme gløgg med rosiner og mandler i bunden. Men hvordan kan man ellers lave det? Det er nok ikke gået nogens næser forbi, at der på det sidste har været rimelig julet på Store Torv. I løbet af dagene fra den 26. november til 5. december har der foregået alverdens juleaktiviter på torvet. Alt fra julepyntslavning og julebanko til snapseværksted og ølsmagning. Og på sidstedagen var der så konkurrence om hvem, der skulle være årets Gløgger!

Jul på Store Torv

Jul på Store Torv blev afsluttet med gløggkonkurrence og gospel-jule-kor. // Alle fotos: Tine Bjerregaard Jensen

5 kolde gløggere gav gløgg-smagerne varmen

Det var en kold og blæsende søndag. Gorm Wisweh stillede sig op foran Julescenen og satte konkurrencen om Årets Gløgger i gang. Én efter én inviterede han folkene bag de 5 gløgge op til en lille snak om dem, deres firma og deres kreation.

Først var det den aarhusianske Njord Gin, der fortalte om deres gløgg. En lidt traditionel gløgg, men med et friskt pift. Den er blandt andet lavet på deres nye gin, der har en mere ”marcipanet smag”, og deres 88% destillat. Citrus og mynte har givet den et twist i smagen, og det gør underværker. Alt i alt, en super lækker og frisk gløgg!

Next up var Andersen Winery, og dé havde hvert fald nytænkt gløggen! Ikke bare var gløggen kold, men havde også bobler. Denne mousserende julegløgg er lavet på æbler og bær, og den er perfekt til et lille velkomstglas, til appetizeren eller til risalamanden. Hvis man ikke helt er til den traditionelle, varme gløgg, så er dette hvert fald et godt bud!

Tredje mand oppe ved Gorm, var fra Cold Hand Winery, der laver dansk naturvin. De fortæller, at de normalt er glad for en æble-gløgg. Men i år har de ændret lidt på den og kreeret en med kirsebær og æble. Her kan man godt smage de danske, friske æbler, der er med til at give gløggen tørhed – frem for dén sødme, vi er vant til. Så hvis man ikke er til den søde gløgg, så er denne perfekt!

Sall Whiskey er næste gløgger på scenen, og de har en gløgg med sig, der er lavet på hvidvin, whiskey og ingefær, der giver lidt ekstra indre varme. Hos Sall Whiskey har de lavet en gløgg, der er knap så krydret og frugtsød, hvilket giver den noget helt specielt! Hvis du er en af dem, der siger, at de slet ikke kan lide gløgg, så er det fordi du ikke har prøvet denne!

Rosinen i pølseenden var Malling Mjød, der stødte til med deres gløgg lavet på mjød og honning. Mjød har fået en stigende popularitet i de sidste par år, men det er jo en god gammel kending. Som Gorm sagde: “Mjød, det er jo dansk!” Men der blev han rettet på, da det faktisk stammer fra Etiopåen. “Nå, hvordan kom det så fra Etiopien til Danmark?”, spurgte Gorm så. Og svaret fra Malling Mjød var klart: “Dét ved jeg sgu ikke!” Men godt smager det, og det samme gør deres helt unikke gløgg!

Og Årets Gløgger går til…

Efter de 5 oplæg og 5 smagsprøver, startede afstemningen. Deltagerne skulle tage en pebernød og lægge den i beholderen ved dem, de synes har lavet den bedste gløgg. Pebernødderne blev fordelt, stemmerne blev talt og Jacob Bundsgaard, der også havde været forbi til lidt mundgodt, fik æren af at læse vinderen op. Og dem, der kan prale og kalde sig selv Årets Gløgger 2021 er: Njord Gin!

Hvis du ikke nåede at smage de 5 gløgge, så kan du stadig nå at prøve nogen af dem endnu! Klik på de links, der er ovenover for enten at se deres gløgg eller bare deres andre fede kreationer!

Der var i alt 5 forskellige gløgge fra forskellige huse, der dystede om at blive Årets Gløgger. // Alle fotos: Tine Bjerregaard Jensen

3 hurtige: steder, du kan få gløgg i Aarhus NU

Hvis du nu har fået lyst til gløgg, og ikke kan vente på at varerne fra de 5 gløggere kommer ind af døren, så kommer der også lige 3 bud på steder i Aarhus, hvor du kan få det med det vons!

  1. Hamanns, Emma 1990

Hos Hamanns på Gammel Munkegade kan du få en lækker æblegløgg med eller uden gin, og eventuelt en lille haps ved siden af. Sid indenfor, eller gå ud i deres super hyggelige, overdækkede gårdhave, hvor der er rigeligt med varmelamper, tæpper og pynt. Det perfekte sted til lidt varmt og en god snak!

  1. Salling Rooftop

Vil du have gløgg med en udsigt, så er toppen af Aarhus the place to go! Hos Salling Rooftop kan du få gløgg, eller andre varme drikke, sammen med æbleskiver eller honninghjerter og også få en tur udenfor og nyde det aarhusianske landskab.

  1. Aarhus Kunst & Julemarked v. Musikhuset

Hvis du vil have en lille udflugt ud af din gløgg-tur, så skal du på Aarhus Kunst & Julemarked i Ridehuset ved Aros. De har åbent hver dag fra 11-17 indtil den 19. december, og hver uge skifter standene, så der altid er nye juleting at kigge på. Efter du har kigget rundt og fået købt din gløgg, kan du afslutte dagen med en tur på skøjtebanen lige ved siden af!

 

Glædelig jul og god gløgg jagt!

Skriv en kommentar