GÆSTEINDLÆG: Der sker noget særligt ved Aarhus, når mørket falder på. Gaderne tømmes stille og roligt for mennesker. De bliver øde, og stilheden melder sin ankomst. Gadelygterne og neonlysene kommer på arbejde. Byen bliver lyst op på en særlig måde. Det er Nattens Aarhus af Ashraf R.
lyst op af vesterbro torvs gadelygter
går jeg med hastige skridt.
hættetrøjen over hovedet
hænderne i jakkelommerne
cigaretten mellem læberne.
tunge, sløve beats i mit øre
nikotinen sparker listigt ind.
alt imens jeg mindes
hvad vi oplevede
sammen
er vi ikke mere.
endnu engang
overladt til mig selv.
jeg opdagede
nye sider af aarhus
nye sider af mig selv.
gadelysbelyste gader
og den dejligste krop.
begær og cigaretrøg.
jeg så
en perfekt pige
en mulig fremtid.
tiden var vores fjende.
fremtiden er åben.
men tanken om dig
med en anden
dræber mig indeni.
cigaretten brændt ned.
min længsel ikke.
tænder en ny
mens jeg går langs vestergade.