Det er endelig blevet december, og derfor står denne uges weekendguide selvfølgelig i julens tegn. Med masser af julemarkeder rundt om i Aarhus skal man nok nå at komme ordentligt i julehumør inden den 24. december. I denne uge skal i, kære læsere, derfor ikke snydes for Aarhus’ mange markeder såvel som et par koncerter, der virkelig nok skal sætte hyggen i gang.

TORSDAG

STED: Train ▰ KL.: 20.00 ▰ MØNT: 275,-

Glæd dig til at opleve stortalentet Nicklas Sahl live på TRAIN til december!

Siden debuten i 2018 er hans sange braget ud i danskernes øregange og hjerter! Nicklas Sahl er et af de største gennembrud på den danske musikscene i mange år – et sjældent set og, ikke mindst, hørt talent, der med meloditække som få, en stemme ud over det sædvanlige og hits på stribe har slået sit navn fast på rekordtid.

Til sidste års SPOT Festival i september måned var Store Sal i Musikhuset i Aarhus fyldt til bristepunktet med publikum, og GAFFA sendte også hele fem funklende stjerner efter showcase-koncerten under overskriften: “En magtdemonstration i moderne popmusik!”

Nu tager den velkendte stemme med de store drømme på efterårsturné. Med sange som “Four Walls”, “Planets” og “New Eyes” samt det nyeste album God Save The Dream på sit CV, tager Nicklas Sahl igen ud på landets spillesteder. Dette er et musikalsk-indslag du ikke vil gå glip af i denne weekend, så skynd du dig hellere at få en billet før de bliver udsolgt!

Køb billet lige her.

FREDAG

STED: Frontløberne ▰ KL.: 16.00 ▰ MØNT: Gratis

Kom til julebar hos VINKland!

Kalder alle VINK’ere, frontløbere, kulturvenner og alle andre, I kan hive med til årets sidste bar hos VINK! Vi vil gerne invitere til øl, vin, juleklip, hygge og lidt lækkert til kulturganen fredag d. 9 december kl. 16. Med alt lige fra livemusik, mulighed for at vinde præmier og billige øl – what’s not to like?

Så hiv dine bedste venner med ned på Frontløberne denne ho-ho-herlige aften!



STED: Musikhuset ▰ KL.: 20.00 ▰ MØNT: 340,-

Joey Moe er tilbage i snesporet med endnu en juleturné i december. Efter stor succes med udsolgte kirkekoncerter i både 2019, 2020 og 2021 rykker Joey Moe dette år sin nærværende og akustiske optræden ind i kulturhusene. Repertoiret vil byde på alt fra akustiske genfortolkninger af Joeys allerstørste popsange til de mere klassiske julesange som vi alle kender.

Køb billet lige her.

LØRDAG

STED: Rampen, Dokk1 ▰ KL.: 12.00-15.00 ▰ MØNT: Gratis

Gi’ hvad du har, og ta’ hvad du har brug for – find dine julegaver brugt i år! Det er sloganet på julebyttemarkedet, som afholdes på Dokk1 over denne weekend. Her er der masser af muligheder for at finde akkurat det, du står og mangler. Så hvis du har noget guld i garderoben, som du ikke får brugt: find det frem fra gemmerne. Det kan nemlig, til Julebyttemarked, byttes det til julegaver eller andet godt, som du kan bruge! Til julebyttemarkedet kan du bytte til alt fra tøj og legetøj til dekorative ting til hjemmet.

Man har besluttet på DOKK1’s Julebyttemarked at tage en mere klimavenlig tilgang, da vi danskere har et ekstremt stor forbrug i juleperioden. Ved derfor at bytte sig til gaver og pakke gaver ind ved deres klimavenlige pakkestation, er det muligt at få en smule indflydelse og gøre nogle af sine gaver lidt mere klimavenlige i denne tid.

Der vil desuden være mulighed for at købe gløgg og kaffe!

 

JULEMARKED PÅ AARHUS STREET FOOD

STED: Aarhus Street Food ▰ KL.: 12.00-17.00 ▰ MØNT: Hvad SU-budgettet kan klare

Aarhus Street Food inviterer til årets hyggeligste udendørs julemarked! Kom og gå på opdagelse hos de 20 kreative udstillere, hvor du kan finde alt fra smuk hjemmelavet keramik og julepynt til lækre julegodter! Med julestemningen skruet max op, vil der være noget for både børn og voksne! Der vil, i Street Foods udebar, blive serveret hjemmelavet gløgg og verdens bedste æbleskiver, og der vil selvfølgelig og blive lavet en hyggelig krea-station.

Så tag vennerne og familien under armen og kom i ægte julestemning på Aarhus Street Food.

 

SØNDAG

UngKs JULEMARKED

STED: UngK ▰ KL.: 12.00-17.00 ▰ MØNT: Gratis

Søndag d. 11. december kan du komme til julemarked i UngK, hvor de, ved samarbejde med kreative unge, forvandler kirken til et inspirerende rum med design, kreativitet og masser af julestemning. Arrangementet er gratis, og vil fungere som åbent hus, hvor du kan besøge de forskellige stande i løbet af hele dagen.

Baren er åben, og du vil i bedste julestil kunne købe gløgg og æbleskiver og andre julegodter.

 

STORT HABENGUT-JULEMARKED PÅ GODSBANEN

STED: Godsbanen ▰ KL.: 10.00-17.00 ▰ MØNT: 20 kr. (børn mellem 0 og 12 er gratis)

Nu står Aarhus klar med sit helt eget Julemarked fyldt af det, du allerhelst vil finde i juleudsmykningen, på julebordet, under juletræet mm. På godsbanen vil 70 nøje udvalgte stadeholdere stå klar til at hygge om os og sprede juleglæde. Så kom og smag på julens delikatesser, køb det flotteste pynt og unikke gaver d. 10. og 11. december på Godsbanen Aarhus.

Og bliver du sulten efter æbleskiver, gløgg, saft og småkager, kan du stille den helt legale lækkersult i caféen.

Køb billet lige her (NB! d. 5. december var hjemmesiden her dog ude af funktion).

 

Rigtig god weekend derude!



Coverbillede // VINKAarhus