cropped-VINK-logo-sort.png

VINK SØGER KREATIVE SJÆLE

Vi søger ekstra hænder og hjerter hos VINK. 
Vi er et åbent fællesskab med plads til, at netop du kan sætte dit kreative præg.
Da stillingerne er frivillige og ulønnede, er det allervigtigste for os, at du har lyst til at engagere dig i VINK og i det fællesskab, som udgør VINK.
Du skal se dit arbejde med os som en mulighed for at deltage i og bidrage til fællesskabet, videreudvikle dine faglige kompetencer og få et indblik i, hvad det vil sige at være frivillig med stort F.

Vi tilbyder: 

  • At du bliver en del af VINK-familien. 
  • Erfaring indenfor bl.a journalistik, formidling og kommunikation. 
  • Adgang til et kæmpe kreativt kulturelt netværk.
  • Stor kreativ frihed med plads til at eksperimentere og afprøve idéer.
  • Mulighed for at videreføre og udvikle på vores konept VINKLyd.

 

SEND DIN ANSØGNING TIL: 
KONTAKT@VINKAARHUS.DK

HVAD SØGER VI?

SKRIBENTER:

Elsker du at skrive, og brænder du for at opsøge og afdække de skæve, sjove og alternative dele af Aarhus’ kulturelle vækstlag? Ja, så er det netop DIG, vi mangler! Som skribent skriver du bl.a. om events, laver interviews, anmeldelser, reportager og deler, hvad du ellers har på hjerte. 

Send fluks en kort ansøgning til kontakt@vinkaarhus.dk med en beskrivelse af dig selv, samt hvorfor du har lyst til at blive en del af VINK-familien som frivillig skribent. Skriv “Ansøgning, SKRIBENT” i emnefeltet.

KORREKTURLÆSERE:

VINK søger skarpe øjne til at sikre kvaliteten af vores skriverier. Så er du en ørn til komma, kongruens og kanonfed retstavning – så er det dig, VINK mangler!

Smid en kort ansøgning til kontakt@vinkaarhus.dk med en beskrivelse af dig, samt hvorfor du har lyst til at blive en del af VINK-netværket som korrekturlæser. Skriv “Ansøgning, KORREKTURLÆSER” i emnefeltet.

ILLUSTRATORER:

Er du en kreativ sjæl, som gerne vil have en platform at udtrykke dig på? VINK søger lige nu illustratorer, som med blyant, pensel, kul eller computer kan fremtrylle interessante og visuelt legende illustrationer.

Smid en kort ansøgning til kontakt@vinkaarhus.dk med en beskrivelse af dig, din motivation og et par af dine illustrationer. Skriv “Ansøgning, ILLUSTRATOR” i emnefeltet.

FOTOGRAFER:

Går du med en fotograf gemt i maven? Og vil du være en del af et kreativt kulturfællesskab? Som fotograf tager du med en skribent, når der er brug for billeder til et indlæg, du tager billeder til dine egne fotoreportager og fanger øjeblikket til vores Instagram.

Så send en ansøgning til kontakt@vinkaarhus.dk, hvor du skriver lidt om dig selv og din motivation, og vedhæfter nogle af dine allerbedste billeder. Skriv “Ansøgning, FOTOGRAF” i emnefeltet.

VIDEOGRAFER:

Går du med en videomand eller -kvinde gemt i maven? Og vil du være en del af et kreativt kulturfællesskab? 
Som videograf tager du med en skribent eller en redaktør ud og laver reportager, stemningsvideoer, mini-dokumentarer eller fanger øjeblikket til vores Instagram. Du kan også lege med originalt materiale, som små kortfilm, kunstvideoer, GIFs mm. Der er plads til leg og kreativ udfoldelse!
Vi forventer ikke, at du er verdensmester, men vi håber, du har masser af gå-på-mod og lyst til at lege med videoformatet. Der er heller ikke krav om det helt store videogrej, men du skal have et godt kamera eller en telefon, som skyder fin video – og adgang til et videoredigeringsprogram, som f.eks. iMovie.

Så send en ansøgning til kontakt@vinkaarhus.dk, hvor du skriver lidt om dig selv og din motivation, og vedhæft et par bud på videomateriale fra din hånd. Skriv “Ansøgning, VIDEOGRAF” i emnefeltet.

VINK-LYD

VINK søsatte formatet VINKlyd i foråret22 med tidligere artikler, som egnede sig særligt godt til at blive læst op. Men mulighederne for lydformatet er mange. Du har nu en enestående mulighed for at videreudvikle VINKlyd. Har du en god idé til at få lyd på kulturen? – så vil vi rigtige gerne høre fra dig.

Har du en god idé til at få lyd på kulturen? – så vil vi rigtige gerne høre fra dig på kontakt@vinkaarhus.dk. Skriv “Ansøgning, VINK-LYD” i emnefeltet.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk