WEEKENDGUIDEN – UGE 38

WEEKENDGUIDEN – UGE 38

Trods efteråret nu har truffet og sommeren har takket af, betyder det ikke, at de begivenhedsrige dage svinder ind. Tværtimod, Aarhus har stadigvæk masser af kulturelle fund i gemmerne: du kan blandt andet se nogle af dem, vi har fundet til dig lige her i denne uges Weekendguide.

TORSDAG

KONCERT MED KOM VI LØBER

Sted: Radar  Kl.: 20:00 Mønt: 150,-

Lone Slot Nielsens soloprojekt KOM VI LØBER hopper torsdag aften på Radars scene for at spille hendes nyudkomne album Parafrase. KOM VI LØBER leverer stærke sange, elektroniske lydflader og alternative poplyde. Med Parafrase har KOM VI LØBER skabt flydende sanseindtryk og refleksioner over forgængelighed og foranderlighed op i mod hverdagens grå erfaringer.

Med det danske sprog i sin hule hånd vil man kunne opleve, hvordan Lone Slot Nielsen sætter lytteren i refleksion. 

Køb billet lige her.

KONCERT MED FIRST HATES

Sted: Radar Kl.: 20:00 Mønt: 175,-

First Hates eksisterer i en boldgade helt for sig selv, og har skabt sig en image som popstjerner i et parallelunivers. De har siden begyndelsen gået imod tendenserne og skabt en sammensmeltning af pop-kicks, klub-poetik og forgængelige romancer – i kreationer af sybaritisme og hjertesorg. Når de spiller live, er de i en liga helt for sig selv. Så kom og oplev dem live på Radar torsdag aften.

Køb billet lige her.

// Foto: Ville Vidø 

FREDAG

UDSTILLINGSÅBNING AF SAPPHO SAPFO

Sted: Antikmuseet Aarhus universitet Kl.: 16 Mønt: Gratis

Antikmuseet Aarhus åbner på fredag en ny udstilling, der tager udgangspunkt i én af de ældste og elskede græske digtere, Sapfo. Trods blot et enkelt af hendes digte er fuldstændig bevaret, har hendes lyrik haft et exceptionelt efterliv, som blandt andet har været med til at inspirere denne udstilling. Udstillingen er billedkunstner Mille Søndergaard og Peter Brandes personlige fortolkninger af Sapfos tekster. Du vil her blive inviteret ind i et sanseligt univers – skabt gennem et bredt udvalg af grafik, skulpturer, keramik, stofcollager, fotografi og antikke artefakter relateret dertil, som udtrykker kunstnernes forskellige fortolkninge af Sapfos digte.

LØRDAG

FINDERSKEEPERS DESIGNMARKED

Sted: Godsbanen Kl.: 11:00 Mønt: 40 kr. for dagsbillet 70 kr. for hele weekenden

Kalder alle design- og kunstelskere, Finderskeepers designmarked kommer til Aarhus. Med en mission om at “bringe de mest talentfulde, inspirerende og kreative designere sammen med alle design- og kunstelskere”, kommer designmarkedet til Aarhus, hvor du altid har muligheden for at finde nyt og unikt design. Markedet byder på alt fra keramik og interiør til billedkunst og smykker, så hvis du lige står og mangler en gave, en ny kaffekop eller bare finder et nyt billede til værelset, så tag da lige et smut forbi på lørdag og gå på opdagelse på Finderskeepers designmarked.

Køb billet til her.

SECONDHAND BAZAR

Sted: Studenterhus Aarhus Kl.: 12:00 Mønt: Hvad SU-budgettet kan klare

Står du også og mangler et par sweatre her, som efteråret er begyndt, og uden det fuldkommen skal vælte budgettet? Så er secondhand-bazaren i Studenterhus Aarhus lige noget for dig. Med fri entre for besøgende får du nemlig muligheden for at shoppe amok i en masse forskelligt genbrugstøj – med god samvittighed og til SU-venlige priser.

// Foto: Finderskeepers

SØNDAG

GAL ELLER GENIAL?

Sted: Dokk1, Lille sal Kl.: Mønt: 11:15 – 12 Mønt: 30,-

Vækker spørgsmålet “er der en sammenhæng mellem kreativitet og skizofreni?” en smule interesse? Og om hvorvidt den hollandske maler Vincent van Gogh, den tyske digter Friedrich Hölderlin og den amerikanske matematiker John Nash egentlig er såkaldte “mad geniuses”. Så kunne det være, du skulle lægge vej forbi Dokk1 på søndag, hvor Kunsthistoriker og tv-vært Peter Kær og Karl Erik Sandsten, der har en Ph.D.-grad. i psykiatri, belyser sammenhængen mellem kunst og psykiske lidelser. 

Køb billet til her.

 

Rigtig god weekend derude!

 

Coverbillede: // VINKaarhus

Skriv en kommentar