WEEKENDGUIDEN – Uge 37

WEEKENDGUIDEN – Uge 37

På med sweateren og de store støvler – der er intet, der holder dig tilbage, når Weekendguiden her præsenterer sine kulturelle fund i denne uge:

 

TORSDAG

MUSEUM FOR FREMTIDEN

Sted: Kunsthal Aarhus Kl.: 17:00 eller kl. 18:00 Mønt: 90,-

En krydsning mellem billedkunst, teater og akademisk forskning omkring fremtiden:

Det er hvad Museum for fremtiden inviterer indenfor, som både kunst- og teaterudstillng, hvor de medvirkende er de besøgende selv: Kunsthal Aarhus’ stueetage er simpelthen forvandlet om til én sammenhængende udstilling. Kunsthallens besøgende inviteres i grupper til at følges igennem en serie af omsluttende kunstinstallationer og scenografier, der kredser om forholdet mellem fortid, nutid og fremtid. I hovedtelefoner instruerer en dramatisk fortællerstemme publikum til at tage del i museets værker, som får en fortælling til at komme til live i en dramaturgi.

Hvis det ikke frister nok, kan det pointeres at Kunsthal Aarhus er gået i samarbejde med teater Sort/Hvid, som ikke er blege for at skubbe ved grænserne for hvad der kan opleves som decideret behageligt: Husk strøm på mobilen og høretelefoner!

Køb billet lige her: Museum for Fremtiden

 

RUNDVISNING MED ØLSMAGNING HOS AARHUS BRYGHUS

Sted: Aarhus Bryghus, Gunnar Clausensvej 26C Kl.: 17:00 – 18:30 Mønt: 125,-

Kan du lide øl? Kan du ikke lide øl – men vil gerne kunne være med, når vennerne snakker øl?

Jamen, så er muligheden her: Aarhus Bryghus står for ølsmagningsrundvisning denne torsdag! Man får set produktion, lageret og hørt om historien og tankerne bag Aarhus Bryghus, mens der nippes til den maltede drik.

Køb billet lige her: Rundvisning med ølsmagning hos Aarhus Bryghus

Foto: Unsplash

FREDAG

ART BUBBLE

Sted: Dokk1 Kl.: 10 – 20 Mønt: Gratis

Tegneseriemekka uden lige – fra på fredag og weekenden ud, åbner Dokk1 dørene for dette års Art Bubble – tegneseriefestival, hvor store internationale navne, såvel som danske kendte streger indenfor feltet kommer forbi!

Kig programmet igennem og se om der ikke også er interviews, som frister om lørdagen og søndagen: Program for Art Bubble 2022

Foto: Unsplash

LØRDAG

KONCERT MED GIRLCRUSH

Sted: HeadQuarters Kl.: 20:00 Mønt: 115,-

Bandet girlcrush har været oppe i medierne og med rette: Med deres skraldede pop-punkede lyd og sange omkring psykisk helbrede og at føle sig ”anderledes” er de et band, som har taget den normative tyr ved hornene, så at sige, med deres budskab om at være sig selv: Forvent ligetil tunes og glad humør til aftenens fest!

Køb billet til koncert med girlcrush her.

SØNDAG

DOING NOTHING TOGETHER MED HEY THERE KAPPLOW

Sted: ARoS, Aterlieret Niveau 3 Kl.: Mønt: 10 – 17 Mønt: Almindelige entré-pris til museet

Kan du godt lide at lave ingenting? Bare sidde i en stol og slappe af?

Nu kan du gøre det sammen med en kunstner på ARoS: Tag et smut forbi Atelieret eller brug dette link for at booke et møde – seancen tager omkring 20 – 60 min. Hvis du har mod på en lidt aparte kunstoplevelse, er det den bedste måde at bruge din søndag på.

Pas på jer selv!

//Coverbillede: VINK

Skriv en kommentar