Portræt: Blue Foundation

Portræt: Blue Foundation

I torsdags spillede Blue Foundation koncert på Voxhall. Vi var med og havde en forrygende oplevelse. Inden koncerten fangede vi Tobias Wilner og Bo Rande til en snak om det nye album og pre-koncertritualer. 

 

Blue Foundation så dagens lys i år 2000, og de har sidenhen sat sit mærke i dansk musikhistorie med deres unikke sange og mestring af alternative og bredtfavnende musiske universer. Forrige år udkom det nye album Blood Moon, som er blevet rost af musikanmeldere for sin ambitiøsitet. Blood Moon rummer også en række prominente gæsteartister; heriblandt Jonas Bjerre fra Mew, Mark Kozelek (Sun Kil Moon) og Erika Spring fra Au Revoir Simone.
Det var med forventningens glæde, da bandet denne aften gæstede Voxhall, så vi alle kunne få et lyt til de nye toner. Inden da fik vi æren af at få en lille snak med Tobias Wilner og Bo Rande.

 

Først om fremmest, velkommen til Aarhus. Ser I frem til at spille her i aften?

Tobias: Det gør vi i hvert fald.
Bo: Ja, det er fire-fem år siden, vi sidst har spillet her. Men vi har spillet her siden 2001, så vi har været forbi her i virkelig mange år.

 

Ja, og I nævnte før hvor mange gange, I har været forbi her på Voxhall?

Bo: Ja, vi har i hvert fald spillet her fem gange. Og så har jeg også været her med Choir of Young Believers og William Blakes. Men vi glæder os vildt meget til i aften.

 

Nu husker jeg tydeligt numre som “Eyes On Fire” og “Save This Town”, og det er jo nogle numre, vi alle kender godt. Nu har I så udgivet et nyt album. Hvordan er det at vende tilbage med nyt materiale og spille det live? 

Tobias: Det er vildt spændende og sjovt.

Bo: Ja, at spille nye sange? Helt vildt! Vi er også en lidt anden gruppe, end det vi var dengang.

 

Fra venstre; Tobias Wilner og Bo Rande. Tilsammen er de Blue Foundation. // Alle fotos: Tenna Harbo

 

Ja, hvad er der egentlig sket de sidste 3-4 år?

Bo: Ja, Tobias er jo flyttet til New York, og så har vi arbejdet lidt via computeren, kan man sige.

Tobias: Vi har også udgivet et album der for 3-4 år siden. Og jeg har spillet lidt i nogle artshows. Og så har vi (Blue Foundation) spillet mest til nogle større festivaler – i Kina eksempelvis. Det er den første gang i lang tid, vi har været på tour i Danmark. Det er lidt noget andet og helt vildt sjovt.

 

Nu har jeg fået lyttet lidt til jeres nye album Blood Moon. Og jeg synes, at det er imponerende godt. Man kan høre, at det er et enormt gennemarbejdet album, og at lyduniverset skildrer en slags historie om tabt kærlighed? Kan I fortælle lidt om arbejdet med Blood Moon?

Tobias: Teksterne kommer fra min dagbog, men musikken laver vi sammen, og så prøver vi ligesom at arbejde ud fra de to ting.

Bo: Man kan sige, at når du siger, at det virker meget gennemarbejdet, så er det her album, i forhold til andre bands jeg er en del af, som eksempelvis William Blakes, meget anderledes. Der laver man måske en plade på seks dage. Men her er det bare med at arbejde, indtil vi er tilfredse. Tiden skal ikke være et “issue”, hvor vi skal være hurtigt færdige. Blue Foundation er et sted for os, hvor vi virkelig kan gøre vores bedste.

Tobias: Det er måske ligesom, når man maler med oliemaling? Det med at lægge lag på lag.

 

Det lyder også som om, at der en kompostion i albummet? Både i teksterne og i lyduniverset? 

Tobias: Teksterne har nok været mit liv de sidste fem år i New York, og med alle de fejl man nu laver i et forhold.

 

Så albummet har været meget personligt at lave?

Tobias: Tekstmæssigt, ja. Og så har vi brugt Erika Spring og Drop the Gun til den feminine del på albummet. Sonya Kitchell er også med på det. Så de er med til at beskrive den del af det. Men det er ikke fordi, at jeg har væltet mig rundt i tre kvinder, men de er måske en del af den samme historie.

 

 

I har ret mange samarbejder med andre kunstere, som kommer ind over jeres sange. Hvad gør det ved musikken?

Tobias: Det er for at have det lidt sjovt i livet – møde nye mennesker og høre deres historier. Jeg tror, vi indtil videre har haft 25 forskellige folk indover bandet.

Bo: Ja, der har været 25 mennesker igennem Blue Foundation, hvor vi to er “blevet på skibet”, kan man sige.

 

Det giver vel også en dynamik i et band?

Bo: Det gør det i hvert fald. Vi kan undersøge mange forskellige ting, og musikken bliver ved med at være frisk. Det er sindssygt spændende, og noget vi gerne vil blive ved med. Men lige nu, med det band vi har, har vi fanget en god blanding og kemi, som fungerer rigtig godt. Nu har vi været på tour i tre uger med de her mennesker, og det har været så fedt.

 

Når I er på tour sammen, og I kører rundt, hvad laver I så timerne inden en koncert? Går I i zen, drikker I øl, eller hvad gør man som musiker? 

Tobias: Jeg går altid rundt og tager lidt billeder.

Bo: Ja. Tobias kan virkelig godt lide at tage billeder hele tiden, og så bliver det som om, at alt er i et film setting, hvor man skal stå rigtigt. Haha. Ej, men vi kan lide at lave alle mulige forskellige ting. Men man har også meget travlt og laver alt muligt praktisk inden.

Tobias: Jeg vil godt have været henne og skate, men det nåede jeg ikke.

Bo: Jeg kan godt lide at lave noget chi gong inden som warm up. Men før vi går på, så står vi sammen og har stilhed i 30 sekunder, og så er vi klar.

 

 

Og I afslutter i Paris. Hvad skal der ske efter jeres tour?

Tobias: Jeg bliver i Paris og producerer for et fransk band. Bo hvor skal du hen?

Bo: Jeg skal hjem og lave noget filmmusik og spille med mit andet band Mames Babegenush. Og så spiller jeg også med Bisse. Og så har jeg fået en søn. Han er tre måneder, så der går også tid med ham.

 

Et afsluttende spørgsmål, der som sådan ikke har meget med musik at gøre – og så alligevel: I er godt repræsenteret i forskellige spillefilm (Miami Vice, Twilight m.m). Hvis I helt selv kunne vælge, hvilken film skulle jeres musik så være med i? Der er frit valg på alle hylder. 

Tobias: Stalker måske – med Tarkovskij.

Bo: Og Lars Von Trier.

Tobias: Ja, helt sikkert, det ville være det vildeste. Hvad med den af Gaspar Noé? Der hvor han er i Tokyo, og man ser det fra hans (læs: karakterens) øjne, og han er på stoffer? Har du set den?

 

Ja, noget med Void?

Tobias: Ja, Enter the Void. Lige præcis.

Bo: Ja, den kunne også være fed at være med i.

 

Det var alt, jeg havde. God koncert! 

 

//Caroline Borring

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar