Musik under jorden

Musik under jorden

Læs om en elektronisk koncert i en bunker et sted under en kirkegård.

Alle fotos: Lisa Larsen

Alle fotos: Lisa Larsen

vinkimgfileelopArXZIvnwPgvTqEJE

vinkimgfileEVDOzBdBIZoCfRByRAVL

vinkimgfileHHnFhUMdFDatuITInHSI

vinkimgfileEqNwQGPJlypHcJJzNbWL

 

Skjulte Steder har i løbet af de sidste par uger arrangeret kulturarrangementer i forskellige bunkere fordelt over (under) Aarhus. DIEM (Dansk Institut for Elektronisk Musik) er en del af projektet og vil i løbet af de næste par dage invitere dig til elektroniske koncerter under jorden.  Bunkeren er gemt under Nordre Kirkegård lige ved siden af tennisbanen. Indgangen er kun oplyst af en lille lampe og et skilt, der viser vejen ind i bunkeren. Der er to rum – det ene rum er oplyst af en lyserød halvkugle, og det andet er det lille koncertrum. Der er lige nøjagtig plads til 16 mennesker i rummet, og stolene indbyder til, at man kan fordybe sig i musikken.

Som at svømme i melankoli

Trondhjem kom ind og satte sig på gulvet, og det lille rum blev hurtigt fyldt med flydende, abstrakte lyde. Jeg tænkte mig meget langt væk fra det rum, jeg sad i, og mine tanker blev henledt på naturen og universet samt en følelse, der på én og samme tid var fin og ret melankolsk. Jeg fik lyst til at lægge mig ned i sædet og lukke øjnene. Det gjorde jeg ikke, fordi jeg var bange for at falde i søvn. Ikke fordi musikken var kedelig, slet ikke, men fordi musikken nærmest førte én ind i en meditativ og afslappet tilstand.

// Trondhjem

// Trondhjem

vinkimgfileguDfKNpfAgAiwWpaWvqa
vinkimgfilemTVTWYWamFvKCYNxKqMQ
vinkimgfilejUoZkedTqCKFlLadmrXT

 

Krig i bunkeren

Min drømmelignende tilstand blev hurtigt afløst af det komplet modsatte, da de næste kunstnere, Göran, kom på scenen. Det hele startede med en høj, fast og konsekvent trommelyd, der gav et chok i hele kroppen, selvom man vidste, at lyden kom med jævne mellemrum. Dette bevægede sig ud i en lang sekvens, der gav hjertebanken i takt med bassen, der nærmest bevægede sæderne, rytmen der eskalerede og blev hurtigere og hurtigere for til sidst at blive afløst af en høj tinitusligende lyd, der skar ind i kraniet. Musikken skabte ubehag, og jeg kom til at tænke på, at jeg havde læst et sted, at nogle lydbølger direkte kan få én til at føle ubehag i kroppen og give én kvalme.

Akustikken gjorde lyden ekstrem og rummet, som jo var bunkeren, gav alle lydene associationer til krig. Man sad næsten og kunne forestille sig en krig inde i bunkeren. Måske den krig, som var der, da bunkerne blev bygget. Men mærkeligt nok, var det også netop denne koncert, der gav mig lyst til at skrive om, hvad jeg oplevede og som satte flest tanker i gang. Gad vide, om det var deres hensigt at bevæge folk fysisk såvel som psykisk?

// Göran

// Göran

vinkimgfileeuIRwQlMAItcrAzIBkDu

Musikken bestemmer vejen

Når det kommer til DIEMS koncerter, synes jeg tit, det handler om musikkens funktion lige så meget som selve musikken. I hvert fald for mig. Det sætter sindssygt mange tanker i gang, på den ene eller den anden måde. Det er som om, man bliver afprøvet i ens opfattelse af musik – hvad der er og ikke er musik. Måske handler det i virkeligheden om at åbne sit sind for noget, der bestemt ikke er kommercielt. Bevæge sig ind i et univers, hvor musikken bestemmer vejen og følelserne. Jeg elsker, at koncerterne giver én en oplevelse og udfordrer ens opfattelse af, hvad musik er, og i hvilket forum den kan spilles.

vinkimgfilezdgFrLApvikeikDNuDVv

vinkimgfilezlvfnSBRDqSOATWvYQgv

Ud over mælkevejen 

Vi nåede ikke at se den sidste musiker Teslacoil Brainbeebob, da vi frøs (så hvis du tager afsted, så husk godt med varmt tøj). Om ham skrives der; ”En lille intens frekvens seance, det blir, fest i hjernen, ud over mælkevejen, ned i bunkeren, SOVS!”. Synes du det lyder spændende er der en smagsprøve her.

 

Hvad: DIEM afholder koncerter i en kulturbunker

Hvor: Bunkeren ved Sandgravvej 2, 8000 Aarhus C

Hvornår: Fra mandag d. 7. Oktober – Fredag d. 11. Oktober 2013. Koncerterne begynder fra kl. 20.

Hvorfor: Fordi du har mulighed for at opleve anderledes musik i anderledes omgivelser.

Mønt: Gratis

Links: Find DIEMs kalender her, læs mere om idéen bag og find alle arrangementerne i bunkerne i Aarhus her (DIEM afholder normalt gratis koncerter et par gange om måneden i Musikhuset, og du kan se det program her).

Skriv en kommentar

Jeg elsker kultur og bliver let forelsket i smuk poesi og inspireret af kreative hjerner. Jeg holder af gode samtaler og lækker mad (gerne kombineret), ejer mange grimme i-phone covers og ser generelt alt for få franske film fra 50’erne. Til daglig studerer jeg en kandidat på CBS.