Sidste omgang VINK POP UP i 2019 løb af stablen den 8. december, hvor den elektroniske duo Kr4n drejede på (hundrede vis af) knapper, mens kunstner Oliver Young producerede visuals live til deres performance. VINKs fotograf Caroline Esra Lund var på pletten og fangede den særlige stemning  og Kr4ns avancerede udstyr, der illustrede for publikum, hvordan computerteknologi kan omdannes til fortryllende og elegante kompositioner.

Oliver Youngs visuals fik lov at stå alene som eneste lyskilde under koncerten og var med til skabe en helt særligt let og eventyrlig stemning. Pastelfarverne, der hensatte tankerne til solnedgangens særlige lys, og de lange mørke skygger, passede til Kr4ns kontrastfyldte univers mellem florlette passager og den dybe, dunkle bas.

 

// Alle fotos: Caroline Esra Lund

 

 

 

 

Tusind tak fra VINKaarhus til alle jer, der var med til at gøre denne grå decemberaften varm og uforglemmelig!

 

 

// Coverfoto: Caroline Esra Lund