Vi vil alle gerne have en hvid jul, men i Studenterhuset i onsdags blev der sat fokus på en grønnere jul, da man kunne komme og lave julegaver og pynt af genbrugsmaterialer sammen med UngEnergi.
Der duftede rigtig af gløgg og julekager d. 4 december i Studenterhuset, da VedvarendeEnergis ungdomsgruppe UngEnergi inviterede til julestue. Her kunne man lave alternative og personlige julegaver på fem forskellige workshops, der hver især gav sit bud på, hvordan man kunne bidrage til en lidt mere bæredygtig jul.
En af pædagogerne fra det bæredygtige værksted Skansen, deltog også med en cykel, der i form af fysisk aktivitet, viste hvor meget energi, der faktisk skal til for at oplyse et lille juletræ, en julekæde og spille julemusikken fra anlægget.
“Julen varer længe, koster manger penge” – Men måske den behøver ikke at koste så meget, og måske behøves der ikke være så meget spild, hvis man bare tænker sig om og går i gemmeren for at se, hvad man kan være kreativ med.