GRIMFEST 2015: VINK kigger tilbage på Danmarks Grimmeste Festival 2015, og selvom det efterhånden er et par uger siden den sidste koncert blev spillet på Grimhøjen, skal du ikke snydes for et lille tilbageblik og en evaluering af festivalen.

 

img_0025grimfest003web
Johnny Hefty og Jøden // Alle fotos: Johanne Teglgård Olsen

 

Lisa:

Beskriv eventet med egne ord:

Skanderborg festival i mini-format, men i et mere afslappet format.

 

Hvad var det bedste ved festivalen?

Fordi festivalen ikke er større end den er, bevarer den stadig sjælen fra, hvad den blev startet som – en stor havefest for kollektivet, der boede på Grimhøjen. Priserne er ikke særlig høje, hvilket giver én følelsen af, at der er fokus på gæsterne, stemningen og musikken fremfor at det er én stor pengemaskine. Det kan mærkes og festivalen bliver en hyggelig fest med god musik, snakkesalige mennesker og hyggelig stemning.

 

Hvad overraskede?

At Grimfest egentlig er utrolig smuk. Jeg havde forestillet mig noget mere beskidt og punket, men i stedet finder man lyspærer i træerne, en bålplads, fine boder og rigtig mange chill områder.

 

Hvilken koncert/oplevelse var den bedste?

Det er svært at sige. Jeg synes at de fleste af de koncerter, jeg oplevede var sindssygt gode. Men jeg var især begejstret for Rangleklods med deres lysshow og hypnotiserende effekt på publikum, der dansede løs, selvom der var ekstremt koldt.

 

img_0991grimfest054web

 

img_0280grimfest027web

 

img_0057grimfest008web

 

Pernille:

Beskriv eventet med egne ord:

En hyggelig lille festival, som har meget at byde på.

 

Hvad var det bedste ved festivalen?

Stemningen både blandt gæster og medarbejdere. Der var en dejlig afslappet stemning, som passede godt til til den originale havefest-stemning.

 

Hvad overraskede?

Det var min første gang på Grim, så jeg havde svært ved at forestille mig, hvordan alt ville tage sig ud, men én ting som står klart i min hukommelse over gode oplevelser, er skatekonkurrencen. Der var en god team-spirit mellem skaterne, selvom de konkurrerede mod hinanden, og hele stemningen omkring rampen var tilbagelænet.

 

Hvilken koncert/oplevelse var den bedste?

Der var utrolig mange gode koncerter, men da Go Go Berlin åbnede musikscenen torsdag, var der en helt speciel stemning. Drengene fra bandet er utrolig dygtige til at komme ud til publikum og det er sjældent, man oplever, at deres publikum er uoplagte. Koncerten fik sat gang i folk, så de var klar til resten af festivallen.

 

img_1214grimfest074web

 

img_1232grimfest076web

 

img_1273grimfest085web

 

Jacob:

Beskriv eventet med egne ord:

Hyggelig og moderne festival med masser af nyt, såvel som kendt musik med masser af potentiale.

 

Hvad var det bedste ved festivalen?

Jeg synes at den gode og brede blanding af forskellige kunsterne og musikgenrer er et kæmpe stort plus fra min side. Derudover er der en kanon stemning med mulighed for at chille, bygge, skate eller hvad man nu skulle have lyst til!

 

Hvad overraskede?

Som så mange andre, så var dette min første gang på Danmarks Grimmeste Festival, hvilket gjorde, at hele min oplevelse af festivalen var præget af, nærmest ene af nye indtryk og oplevelser. Jeg blev især overrasket over størrelsen af pladsen, og hvor stor mængden af publikum udviklede sig i løbet af en dag. Der er jo en del mennesker til det, men det er ikke alle der lige gode til at komme op for morgenstuden! Derudover synes jeg, at de havde fået stablet et kanon line-up på benen til dette års arrangement.

 

Hvilken koncert/oplevelse var den bedste?

Mange af mine bedste koncert oplevelser har været med kunsterne jeg ikke har kendt til før, men som nogle af mine venner har slæbt mig med til. Havde aldrig hørt noget til Palma Violets, før jeg gik med Lisa og Pernille op for at dække deres optræden, men det gik alligevel hen og blev en af de bedste koncerter, jeg fik hørt den ene dag, jeg var afsted.

 

img_0067grimfest012web

 

img_0686grimfest044web

 

img_0042grimfest004web

 

img_0644grimfest042web

 

Johanne:

Beskriv eventet med egne ord:

Så lille en festival og dog så fuld af glæde, kunst, fest, farver og lækre vibes!

 

Hvad var det bedste ved festivalen?

Grimfest er velbesøgt af unge, sprudlende (førstegangs)festivalgæster, der især gør sig bemærket på campen. Men som man kommer længere ind på festivalpladsen, opstår der en perfekt symbiose mellem de helt unge, de garvede festivalgæster, børnefamilier, kunstnere og alle dem dér imellem. Og det hele går op i en højere enhed.

 

Hvad overraskede?

Skatekonkurrencen, lørdag eftermiddag, havde et kæmpe fremmøde og var perfekt start på sidste dag. Der var tid til at chille med en øl og både skatere og kommentatorer underholdte i stor stil!

 

Hvilken koncert/oplevelse var den bedste?

Torsdag nat, hvor det sidste band havde spillet, men drengene fra DJ duo’en The Monkey Club fyrede op for en fest. Mange tog hjem, men en hård kerne af festglade mennesker dansede amok til det lækreste 50-60’er electro swing. En perfekt afslutning på første dags fest !

 

img_0118grimfest019web

 

img_0065grimfest011web

 

img_0634grimfest041web

 

img_1090grimfest061web

 

img_1030grimfest056web

 

img_1067grimfest059web