YES! Endelig er det blevet tid til SPOT festival, og hvilket program der er lagt for dagen! Har du lidt svært ved at overskue hvilke fede koncerter og arrangementer du skal satse på i år, har vi her på redaktionen håndplukket nogle arrangementer som vi synes du burde opleve. Enjoy!

 

 

LISA ANBEFALER: SPOT X TAPE

Hvem: SPOT Festival har indgået et samarbejde med det nyåbnede alternative spillested TAPE.

Hvor: TAPE, Mejlgade 53, 8000 Aarhus C.

Hvornår: Fredag, lørdag og søndag kl. 17-05.

Hvorfor: Projektet er drevet af frivillige kræfter, alene af den grund, at de vil bringe alternativ og interessant musik frem i lyset til dig. Ønsker du at blive overrasket, opleve ny musik og få musikalsk gåsehud, burde du tage med til dette arrangement, med et imponerende line-up.

Mønt: Med SPOT-armbånd: Gratis // Uden SPOT-armbånd. Fredag: 50 kr. // Lørdag & søndag: 60 kr.

Links: Du kan finde Facebookeventet her og læse VINKs artikel om TAPE lige her.

 

 

AMALIE M ANBEFALER: SPOT I PARADIS 2016

Hvem: Øst For Paradis åbner i samarbejde med SPOT Festival, dørene op til en søndag fuld af forskelligartede filmoplevelser, tilsat musikalske pauser i gårdhaven med mulighed for at købe kaffe og mad til udvalgte SPOT-toner.

Hvor: Øst For Paradis.

Hvornår: Søndag fra kl. 11.

Hvorfor: Fordi det er en glimrende tømmermændskur at lade sig synke ned i de bløde biografsæder med en kop kaffe ovenpå tre dages festival – og så får man oveni købet en kulturel oplevelse imens man plejer hovedet og de ømme fødder. Særligt film som musikdokumentaren ”Born To Loose” om Spids Nøgenhat-forsangeren Lorenzo Woodrose, den græske filmperle ”Dogtooth” og klassikeren ”Metropolis” tilsat et helt nyt, elektronisk soundtrack, er et kig værd.

Mønt: Gratis.

Links: Facebookevent.

 

 

CECILIA ANBEFALER: OPEN FESTIVAL COURT I RIDEHUSET

Hvem: SPOT arrangerer et gratisområde i samarbejde med bl.a. Culture Works, Kødbyens Mad & Marked, Aarhus Record Fair, Sommer.Chillout og Rezet Store.

Hvor: Ridehuset (Vester Allé 1, 8000 Aarhus C).

Hvornår: Fredag 14-22, lørdag 10-24 og søndag 10-17.

Hvorfor: Hvis du som jeg ikke har købt SPOT-armbånd, men gerne vil have mulighed for at mærke den gode stemning, er dette lige arrangementet for dig. I hele åbningstiden kan du mæske dig i lækker street food, mens du tager dig en slapper i lounge-området til DJ’ens beats. Fredag holder Culture Works desuden deres legendariske fredagsbar: Drunk Creatives, lørdag er der vinyl-banko, og søndag kan du komme til sneakers-marked med Rezet Store og Sneaker Expo.

Mønt: Gratis – også uden armbånd!

Links: Facebookevent, Culture Works, Kødbyens Mad & Marked, Aarhus Record Fair, Rezet Store og Sommer.Chillout.

 

 

AMALIE P ANBEFALER: ELEKTRONISK KONCERT MED VAKLE

 

Hvem: Den danske producer og sanger Vakle.

Hvor: Kammersalen, Musikhuset Aarhus.

Hvornår: Fredag kl. 19.00.

Hvorfor: Vakle er en elektronisk musiker og sanger, der for alvor er ved at sætte sit helt eget præg på det elektroniske landskab. Hun blander en skandinavisk lyd med et solidt og personligt udtryk, og ender ud med et fantastisk mix af de to. Vakle er ikke bare et friskt pust til den elektroniske scene, men har også mere at byde på: I videoen til hendes seneste single ’BOY’, udfordrer hun de typiske kønsroller, og udvisker grænsen mellem det maskuline og feminine, i et håb om at få folk til at sætte spørgsmålstegn ved disse normer.

Mønt: Gratis med armbånd.

Links: Facebookevent.

 

 

PERNILLE ANBEFALER: FOREDRAGET “MUSIC IN THE BRAIN”

Hvem: Center for Music in the Brain (MIB) præsenterer fire foredrag med henholdsvis Peter Vuust (centeret leder, jazzbassist og professor), Elvira Brattico (italiensk professor, pianist pg ph.d. i psykologi), Christine Parsons (psykolog og adjunkt) og Bjørn Petersen (musiker, lektor, ph.d., neurovidenskab).

Hvor: Hotel RadissonBlu, SPOT+.

Hvornår: Fredag kl. 16.

Hvorfor: Musik er noget alle mennesker benytter sig af, på den ene eller den anden måde, og her har man muligheden for, på mere videnskabelig vis end ellers, at forstå hvad musik kan gøre ved hjernen – det er blandt andet i forhold til professionelle musikere, spædbørn og psykisk syge. Det bliver vildt spændende!

Mønt: Gratis med Spot+ armbånd.

LinksMusic in the Brain event.

 

 

SILJE ANBEFALER: OPEN AIR BIO – “DAFT PUNK UNCHAINED”

Hvem: DokuramA viser musikdokumentaren ”Daft Punk Unchained”.

Hvor: Godbanens skrå tag.

Hvornår: Torsdag kl. 20.30.

Hvorfor: Jeg har totalt optur over at man igen vælger at bruge den fede location, som Godsbanens skrå tag er. Jeg husker at jeg engang så Veto spille her under SPOT for nogle år siden, og det var virkelig en fed oplevelse, med solen der gik ned over Aarhus og et tag fyldt med glade mennesker. I denne omgang danner taget rammen for en udendørsbiograf – og det tror jeg også bliver super fedt! Musikdokumentaren som vises denne aften, giver et unikt indblik i Daft Punks kreative proces og den musikalske udvikling de har gennemgået fra album til album. Og hvem ved, måske får vi at se hvem der gemmer sig bag de karakteristiske hjelme – det ligger traileren i hvert fald op til.

Mønt: Med SPOT-armbånd: Gratis.

Links: Program.

 

 

Under SPOT festival kan du glæde dig til artikler og fotoreportager fra VINKS udsendte skribenter, som alle vil sørge for at du får et indblik i de alternative, skøre, nye og interessante arrangementer og koncerter som løber af stablen i løbet af weekenden. Tjek også voresinstagram for liveopdateringer og stemningsbilleder fra festivalen.

 

// Coverfoto: Pernille Thorup