Det lovende band Tundra, der spillede til VINK POP UP i februar, har været på Marina Tour i Vendsyssel. Her spillede de blandt andet i et gammelt redningshus på stranden ved Vesterhavet og foran den sagnomspundne klumpfisk i Nordsøen Ocenanarium.

Touren var et samarbejde mellem Tundra, Eventteknikeruddannelsen på EUC Nord og Det Musiske Hus i Frederikshavn og endte ud i fire vidt forskellige koncerter. Touren gav bandet anledning til at reflektere over havets mangefoldede beskaffenhed, døde og levende dyr på Hirtshalsmotorvejen og forholdet mellem indkants-, udkants- og vandkantsdanmark.

Den på én gang bedårende og monstrøse vandpokemon af en klumpfisk ser orkestret an til koncerten i Norsøen Oceanarium i Hirtshals.

 

DAG 1 – SÆBY SØBAD

Kjære Dagbog! <3

Vi har lige tændt op i brændeovnen. Der er virkelig koldt i sommerhuset, vi har lånt af Sofie og Rasmus’ forældre, men vi er stadig varme efter tourens første koncert i Sæby Søbad. Det meste af dagen har vi været spændte som japanske langbuer. Bliver koncerten god? Hvem er de såkaldte eventteknikere, vi skal arbejde sammen med? Og er der overhovedet et publikum til en koncert med et lille aarhusiansk indieband i Sæby Søbad en mandag aften?

Vi ankommer til Sæby Søbad, der umiddelbart kan beskrives som en blanding af en restaurant, en udendørs svømmehal og et konferencecenter. Vi skal spille i restauranten, der er et usædvanligt aflangt rum. Her dufter af en blanding af nyvasket fyrretræsgulv, nyligt tændte stearinlys og mad. En helt særlig duft, der kun findes på restauranter, lige før de åbner. Der ligger strandsten i håndvasken på toilettet. Er det meningen? En fiks idé, hvor naturen ”tages med indenfor”? Som kikærter i blød ligger de i vandet og venter. Badenymfer, men kun til pynt!? Rødvinsflasker står klar på borde og reoler. Flaskehalsene strækker sig og smugkigger over de pileflettede rumdelere, der er placeret mellem bordene. Hvilket bord besættes først af sultne og forventningsfulde sæbynitter?

Vi bliver mødt af holdet fra eventteknikeruddannelsen, der er i fuld gang med at klargøre rammerne for koncerten. Ambitionsniveauet er overraskende højt. Vi har valgt at spille et næsten akustisk sæt i aften, da vi ikke forventer, der kommer særligt mange. Koncertstart nærmer sig, og vi sidder og laver sætliste i et baglokale. Vi fornemmer, at der faktisk er ret mange mennesker, og vi bliver helt overvældede, da vi står på scenen og ser, at der er propfyldt! Folk må endda stå op, fordi der ikke er siddepladser nok. Det er smigrende at se, at folk har taget pænt tøj på! Eventteknikerne har forberedt et bjergtagende lysshow, der projekteres ud på klitterne. Rummet forlænges ud i det nordjyske landskab og de nøje konstruerede visuals frembringer et på én gang storslået og intimt rum med uendeligt højt til loftet. Det er et skønt, koncentreret og nysgerrigt publikum, vi møder, og denne koncertkultur kan man godt savne i de større byer, hvor man altid er på vej videre!

På vej hjem sidder vi og stirrer ud i mørket. Vi hører Drengene fra Angora. Heksens Pissemand. Ansigt. Virkelig dumt, men sjovt… Ud ad vinduet får vi øje på egernet og ræven (Læs: dyr af den slags nævnes altid i bestemt ental, hvis du skulle være i tvivl!)

En bedre start på Marina touren er svær at forestille sig! Tak, Sæby!

Tundra mødte bl.a. egernet på vej hjem fra koncert. // Foto: Wikipedia.com

 

DAG 2 – REDNINGSHUSET I LØNSTRUP

Kjære Dagbog!

Dagen starter godt. Jeppe og Rasmus kører til byen for at hente morgenmad. Under maden snakker vi om, hvordan vi skal spille, og hvad vi kan forvente af aftenens koncert i redningshuset på stranden i Lønstrup. Hvordan kan vi give lokalbefolkningen i Lønstrup en oplevelse med havet, de ikke har haft før? De kender havet meget bedre end os. De lever og bor lige ved siden af det. For nogle af dem er det endda deres arbejdsplads! En slags flydende beholder for fisk, der ligger og venter på at blive fanget. Fang mig, siger de, med deres små fiskenæb! Havet er et forrådskammer af dyr og planter! Men havet er også en faretruende naturkraft! Skibe forlis i bølgerne, surfere og flygtninge drukner i havet! Plastik og affald ophobes og skaber øer. Kan man mon bo og leve på disse øer? Er det potentielt territorie for mennesker og dyr? Havet er også den rute, der muliggør handel med levende og døde ting mellem lande og kontinenter! Kan vi stadig besynge havet fra redningshuset i Lønstrup uden at skamme os en lille smule? Er koncerten i redningshuset et vink med en vognstang om, at nogen eller noget skal reddes? Synger vi fra det springende punkt i historien, hvor vi må indse, at himmel og hav er smeltet sammen?

Koncerten går heldigvis godt. Der er igen overraskende mange mennesker. Vi står og spiller inde i selve redningshuset, mens publikum går rundt udenfor og kigger på stranden og klitterne. Fem kameraer filmer os, der spiller og projekterer det live ud på skærme, som er placeret i klitterne. Der er opsat højtalere hele vejen rundt om huset. Havet er oplyst af stærke lamper, og forskelligfarvede lys skaber et nordlysagtigt billede på den vendsysselske stjernehimmel! Sofie indleder koncerten med en nærmest shamanistisk vokalimprovisation, der på en måde hidkalder alverdens kræfter fra det hinsides. Er det en opsang eller et rekviem? Et sidste krampagtigt farvel til den romantiske forestilling om den ufordærvede natur og havet som noget, der findes derude uden menneskeskabte plastik-øer?

På vej hjem ser vi grævlingen (lat. Meles meles). Et sjældent syn for byboere som os!

 

Redningshuset i Lønstrup umiddelbart før koncertstart. // Foto: Tundra

 

DAG 3 – NORDSØEN OCEANARIUM I HIRTSHALS

Kjære Dagbog (-:

I går glemte vi at skrive, at vi også besøgte Frederiks “fædrene gård” i Ulsted! På vejen mødte vi en lille flok rådyr. Måske 4-5 stk. Vi skal spille i Nordsø Oceanariet i aften, og det er en koncert, vi har set rigtig meget frem til! På vej til Hirtshals går vi en tur ved Rubjerg Knude Fyr. Det er en vanvittig oplevelse for os. Vi vandrer gennem det ørkenlignende landskab! Det lyder dramatisk, men det var måske højst en enkelt kilometer. Et øjeblik er vi beduiner, der forsøger at navigere i de endeløse sandbanker. I hvad vi først antager som et fatamorgana, får vi øje på det famøse fyr! Flot fyr, tænker alle. Smagløs vittighed! Vi trodser højdeskræk og bevæger os op i fyret! Rasmus har fornemmelsen af, at det kan styrte sammen når som helst! Halvdelen af det ligger jo allerede spredt i sandet som rester af en ikke så fjern fortid. Ruinen skræmmer os ikke. Den skræmmer åbenbart heller ikke de andre turister, der har været her. De har samlet nedfaldne mursten og skrevet deres navne med dem i sandet, så man kan se og læse dem oppe fra fyret. Er det underligt at skrive sit navn med resterne af et civilisatorisk højdepunkt? Et I was here i den golde ørken? En hilsen til en eventuel fremtidig arkæolog, der vil læse de murstenede navneformationer som beskeder fra en svunden tid? Et ruinøst brændemærke i ørkensandet, der vil stå tilbage som et monument over menneskets hovmod og fald?

Koncerten i Nordsø Oceanariet er en berusende oplevelse! Vi spiller foran oceanariets største akvarium, der er hjem for den sagnomspundne klumpfisk! Så snart Sofie begynder at synge, svømmer denne monstrøse vandpokemon helt frem til ruden og hænger over hende som en lysende undervandsmåne! En undersøisk topattraktion på højde med Atlantis og Claude Debussys sunkne katedral! Der er ingen tvivl om, at den ser os an! Markerer sit territorium kunne man gætte på. Den er bedårende og skrækindjagende på samme tid. Mest bedårende.

Vi er klædt i hvidt fra top til tå, så der kan projekteres videoer og lys ned på os. Det er næsten svært at koncentrere sig med Nordeuropas største akvarium som bagtæppe. Tænk, hvis ruden krakelerer, og vi alle sammen drukner? En tsunami og en syndflod forårsaget af musik! Kunne klumpfisken finde på at spise os? Eller er den vegetar? Ligesom Thorbjørn?! Eventteknikerne har heldigvis helt styr på det og et sammenbrud, som vi så det ved fyret i sandet, er umuligt. Heldigvis. De har forskanset sig mod alle eventuelle faldgruber! Velforberedte og professionelle. Bevæbnet til tænderne med ledninger, computere og rutinerede overblik. Vi er i gode hænder.

Koncerten går strålende. Vi får lasagne til aftensmad (og is til dessert).

På vej hjem ser vi Mikkel (dvs. Ræven, lat. Vulpes vulpes), en genganger fra første aften, men denne gang er han død!

Nekrolog: Rødhalet hønsetyv død, herostratisk berømt. Ære være hans minde!

Rubjerg Knude Fyr. Nederst på billedet kan man (hvis man kigger godt efter) se, hvordan turister og andet godtfolk har skrevet navne og beskeder med nedfaldne mursten. // Foto: Tundra

 

DAG 4 – MASKINHALLEN I FREDERIKSHAVN

Kjære Dagbog.

Det er blevet torsdag og dermed sidste dag på vores Marina Tour. På vej til Frederikshavn besøger vi Jeppes forældre på deres gård. De har lavet frokost til os. Lammekød fra egen have. Virkelig lækkert! TAK. Efter et par timer med mad, kaffe og snak i landidyl sætter vi kurs mod sidste koncert i Maskinhallen i Frederikshavn. I maskinhallen er den konceptuelle rammesætning, at vi skal forsøge at rekonstruere stemningen, fra dengang maskinhallen stadig var befolket af kedeldragtsklædte arbejdere med hårde plastikhjelme! Vi klæder os ud som dem, og publikum bliver bedt om at bære hjelm til koncerten! Som om der er mulighed for at få noget i hovedet?! Det giver noget særligt til koncertrummet, at publikum forenes ved hjælp af hjelme. De bliver en slags hær af arbejdere, der skal have udbetalt deres ugeløn, der i dagens anledning består af bidende høj rockmusik ledsaget af et flatterende og imponerende lysshow. Hjelmene forener band og publikum og skaber en helt særlig koncertoplevelse, vi sent vil glemme!

Der er igen overvældende mange mennesker, der er mødt op. Det, som medierne og politikerne af og til omtaler som “udkantsdanmark”, er udtryk for en ubehagelig storby-centrisme, der på ingen måde kan tages alvorligt! Vandkantsdanmark, og vendelboerne, har uendeligt meget at byde på! Der er grobund og bred opbakning til unikke kulturoplevelser, der aldrig nogensinde ville kunne finde sted i landets storbyer. Det lokale og det nære åbner sig op og bliver meget større, end man kan forestille sig! Og det er vi meget taknemmelige for at have været vidner til!

Et kæmpe langbueskud ud til eventteknikerne på EUC Nord, der hver aften skabte rammerne for unikke koncertoplevelser, det Musiske Hus i Frederikshavn, der gjorde det hele muligt, og ikke mindst til alle de seje vendelboer, der mødte op og var med til skabe nogle uforglemmelige koncertoplevelser!

Vær med, når Tundra udgiver deres debutalbum på ATLAS i Aarhus d. 29. marts!

Du kun læse mere om release-koncerten her!

Nedenfor finder du lidt ekstra billeder fra Marina Tour 2019

Udsigten fra vores lejede minibus på vej til Frederikshavn. // Foto: Tundra

 

Bussen er fyldt til randen med alverdens instrumenter! // Foto: Tundra

 

Flot fyr i tågehavet. // Foto: Tundra

 

Smugkig ind i redningshuset i Lønstrup. // Foto: Tundra