Endagsfestivalen Stella Polaris blev afholdt i Århus den 28. juli. Den demonstrerede, at elektronisk musik ikke kun er for danseglade diskotekgæster og fester klokken seks om morgenen på Roskildes campområde. En snæver musikfestival, som alligevel formår at være folkelig.

Hunde, børnefamilier, studerende, pensionister, store og små grupper er alle samlet i Botanisk Have i Århus for igen i år at være fælles om en festival – Stella Polaris. Folk sidder med jævne mellemrum på tæpper og drikker kolde fadøl, mens børn løber rundt og leger foran scenen. Dave Seaman spiller sit DJ-set på scenen, og fylder det grønne areal med tunge, stemningsfyldte beats. På Stella Polaris er det ikke ildeset at snakke med hinanden, mens artisterne spiller deres musik, så det gør publikum naturligvis. Et yngre par sidder og spiller backgammon, et andet par tager en svingom i solen, og en gruppe piger sidder og deler en flaske kold rosé.

Ikke en fest

Det startede for 22 år siden med en række DJ’s fra Århus, som ville have elektronisk musik væk fra klubberne og indføre det i grønne og afslappede omgivelser. Kalle Bremer, Head of Love/CEO på Stella Polaris, har stadig for øje at skabe en festival, hvor der er fokus på afslappet stemning og hygge.

”Det er vigtigt, at kunstnerne ikke spiller op til fest. Konceptet skal være at ligge og slappe af med venner, familier og omkringliggende. Sidst på aftenen kommer der måske et lidt mere dansabelt DJ-set, men igennem dagen skal der ikke være party”, siger Kalle Bremer.

IAMJJ Spillede en ny sang på årets Stella Polaris, nemlig My two eye. // Foto: Ebbe Sidenius

IAMJJ – et akustisk afbræk

Et af højdepunkterne fra festivalen var IAMJJ, som med sand Leonard Cohensk melankoli spillede Botanisk Have op. De fleste ansigter vendte sig op mod den ensomme guitarist, som gav et afbræk fra DJ-setsne og inviterede publikum ind i en singer-songwriters hjerne. Det var fint og skrøbeligt i et ellers mere markant og firkantet lineup, hvilket ikke nødvendigvis er en dårlig ting. Dog var IAMJJ, som har det borgerlige Jacob Stenfatt Jensen, ikke bleg for at fortælle en enkelt joke på scenen, hvilket gjorde koncerten mere intim og personlig.

En ledestjerne for nye artister

Igennem årene har Stella Polaris været med til at gøre små navne større. De har blandt andet haft Phlake spillende, som året efter åbnede Orange-scene på Roskilde festival. I år kunne man forkæle sig selv med IAMJJ, som er et nyt og blomstrende navn på den danske musikscene. Ikke kun mindre navne har gæstet Stella Polaris, den legendariske amerikanske producer Moby, som i den grad styrede dansegulvet i slut 90’erne og start 00’erne, spillede på festivallen i 2011.

Stella Polaris startede i 1997 med Nicka, som også spillede i år. // Foto: Ebbe Sidenius

Når festivalen bliver lidt for sjov

Som enhver anden festival, hvor berusede glade mennesker opholder sig, kommer der sjove traditioner, skøre oplevelser og ikke mindst god festivalstemning. Specielt husker Kalle Bremer en episode, hvor to festivalgæster kom i lidt for godt humør.

”Der har i mange år været en gruppe drenge, der slæbte en sofa med ned i botanisk have. Der var også et år, hvor et par havde sat et lille telt op tæt på scenen, hvor de hyggede sig lidt ekstra meget. Det er trods alt en festival”, siger en grinende Kalle Bremer.

Stemingen er kun blevet højere som dagen er skredet frem, og mens de sidste toner spiller ud over Botanisk Have, nyder folk musikken ekstra meget i sommerens lune aftenvejr. For selvom DMI og TV2 Østjylland havde advaret om skybrud, var den eneste mulighed for at blive våd, hvis man spildte en øl. Den skyfrie himmel og varme julisol gør, at de fleste nok går hjem med en rød næse.

Kalle Bremer agerede konferencier og åbnede også festivalen med sit DJ-set. // Foto: Ebbe Sidenius

Stjernen til nye byer

Fremadrettet har Stella Polaris ambitioner om at blive større og bedre. For Kalle Bremer betyder det, at de skal til andre byer. Han nævner steder som Viborg, Silkeborg, Odense, Aalborg og Falster som potentielle nye spillesteder, hvor elektronisk musik skal fylde nye udendørs arealer.

Stella Polaris viser igen i år, at man godt kan godt bygge en festival op omkring et snævert musikbillede – nogle ville kalde festivalen en nichefestival – men stadig opretholde en folkelig og mangfoldig festival, hvor der er plads til alle. Nordstjernen er svær at se om sommeren, men så er det godt, at vi har Stella Polaris.

Der blev budt op til pardans, mens andre blot blev siddende. // Foto: Ebbe Sidenius