GRIMFEST 2016: Hvad får mennesker til at samles i mudderet, bo frivilligt i faldefærdige Harald Nyborg-telte eller overvære koncerter i silende regn kun beskyttet af en tvivlsom regnponcho? I anledningen af Danmarks Grimmeste Festival kommer her lidt tanker om alt det, der ikke står i festivalprogrammet, men som er netop det, der definerer den episke festivaloplevelse – alt det smukke i det grimme.
Èn af mine største koncertoplevelser i mit liv var på Northside 2015. Himmelen havde åbnet sig og alle stod forhutlede og tæt i den silende regn – menneskemængden var reduceret til en mosaik af farverige regnslag og bevægelsen blandt flokken var minimal. Den karismatiske Antony fra Antony and the Johnsons trådte på scenen og i halvanden time stod alting stille. Det fik mig til at tænke på hvad ægte festivalstemning er – det er netop ikke altid kolde øl og solskin. Nogle gange er det en lunken Slots og skybrud.
Ofte er essensen af festival nemlig alt det, der ikke var planlagt; den meningsfulde samtale med den fremmede fyr i en alt for lang toiletkø, den chillede omgang ølbowling der eskalerede, rave-festen kl. 7 om morgenen i en tilfældig lejr, moshpitten til dødsmetalkoncerten, kolde nætter og svedige morgener i et telt uden pløkker, regndansen i mudderpølen. Alt det tilfældige og skæve blev dyrket på Grimfest. Her var ingen ambitioner om sterile og polerede forhold – her hylder man det grimme.
… Og i en tid hvor selvrealiseringen ruller for fuld udblæsning og mange kan have svært ved at slippe kontrollen og facaden, kan det virke enormt kærkomment med et afbræk fra det polerede og perfekte. Her bliver festivalen den nødvendige pause fra det forlorne, for ingenting skriger vel realitetstjek som underskud i mobilstrøm, men overskud i ægte mennesker og episke “grimme” oplevelser.
Vi takker Grimfest for en smuk og grim fest!
