Sjælfulde musikalske kontraster

Sjælfulde musikalske kontraster

INTERVIEW/KONCERTREPORTAGE: Alex Vargas leverede en blændende koncert på Train denne torsdag. VINK var selvfølgelig med, og fik også en snak med Alex om hans musik-univers, springet fra bandmedlem til solo-artist og om det at eksperimentere med lyd og udtryk.

musikalske kontraster (1)

Koncerten skydes i gang og publikum er hooked fra starten // Alle fotos af Silje Schjødt

 

En tung elektronisk baslyd fylder Trains koncertrum op. Alex Vargas og hans musikalske samarbejdspartner Tommy Sheen træder sammen ind på scenen, og publikums blik rettes mod dem. De første toner fra guitaren slås an, og Alex’ vokal trænger ud i rummet og rammer os med det samme. Kraftfuldt og skrøbeligt på samme tid.

Inden koncertstart ser jeg mit snit til at få en snak med ham, før lydprøverne begynder. Trains lokaler virker underligt hule, når der ikke er fyldt med mennesker og scenelyset er slukket. Det får mig til at tænke over hvor meget selve musikken, lyset og publikums tilstedeværelse betyder, når stemning skal skabes i et rum. Vi slår os ned i et hjørne af backstage, og jeg glemmer hurtigt omgivelserne, da Alex begynder at fortælle om hans liv med musikken.

 

De første skridt

I 15 års alderen kastede han sig for alvor over guitarspil og sangskrivning, og begyndte ligeledes at spille sammen med andre i den periode: ”Det at spille sammen med andre blev en form for skole for mig, hvor jeg kunne udvikle mit guitarspil og sangskrivning”.

Allerede som 17 årig havde Alex så meget greb om musikken, at han tog springet fra Danmark og flyttede til London. Her formede han bandet Vagabond, som han indspillede en plade og turnerede rundt sammen med. Dog var tiden med Vagabond præget af et pladeselskab og særligt en producer, som ville trække bandet i en anden musikalsk retning end hvad de selv kunne stå inde for.

”Produceren og jeg var uenige om stort set alt. Pladen blev færdiggjort mens vi var på tour, så jeg havde ikke så meget at skulle have sagt. På vores band-tour udviklede vi en lyd som gik i en mere pop/rock retning, mens selve pladen blev produceret med en langt mere poppet lyd.  Hverken jeg eller produceren var i virkeligheden tilfredse med resultatet, for det landede ligesom et sted midt imellem hvor vi gerne ville hen”.

Live-mix af elektroniske beats og volkal-samples.

Live-mix af elektroniske beats og volkal-samples.

Do It Yourself

Efter turnéen gik Vagabond i opløsning, og han fik tilbudt at indspille en solo-plade med samme pladeselskab.

”På et tidspunkt var jeg til et møde med produceren, og han sagde til mig at ”den korte vej til succes er at blive ved med at arbejde med mig og så skal du bare gøre som jeg siger – ikke for meget pis. Ellers kan du tage den lange vej, gemme dig væk i en eller anden garage med nogle venner, og så se hvad der sker” – Og så rejste jeg mig op og gik. Nu er jeg her 6 år senere, og er faktisk stadigvæk rigtig glad for det valg”.

Alex gik herefter back to basics og arbejdede primært med at skrive akustiske numre. I denne periode begyndte han også at arbejde sammen med Tommy Sheen, og over de seneste 3-4 år har de to udviklet de musiknumre og tekster, som kendetegner Alex Vargas’ solo-udspil i dag.

 

Lyden af kontraster

I Alex Vargas’ lydunivers eksisterer en klassisk klaverlyd og en clean guitarlyd, sammen med elektroniske beats og toner.

”Jeg er inspireret af lydelementer fra mange forskellige musikgenrer. Den clean guitarlyd er et element som Tommy har bragt ind i vores lydunivers, og den lyd har spillet en stor rolle både i vores sangskrivning, og i vores produktioner generelt. For tiden er vi også inspirerede af Jon Hopkins. Han er en elektronisk producer, som også laver instrumentale numre. Han er, som Tommy siger, den nye Brian Eno. Han har en fantastisk klaverlyd og generelt et fedt lydunivers. Desuden har jeg virkelig skamlyttet til D’angelos nye album, som har været en inspiration for mig rent vokalmæssigt”.

Alex' vokal bevæger sig mellem svævende let falset og kraftfulde improvisationer.

Alex’ vokal bevæger sig mellem svævende let falset og kraftfulde improvisationer.

En musikalsk collage-kultur

Det er tydeligt at Alex Vargas og Tommy Sheen henter inspiration til deres lydunivers fra mange forskellige musik-genrer og stilarter – noget som musikere selvfølgelig har gjort til alle tider, men måske gør i endnu højere grad i dag, i kraft af at digitale teknologier gør det nemmere at mixe og re-mixe.

”Jeg synes musik er på et rigtigt spændende sted lige nu, og det er fedt at se hvordan musikere i dag bevæger sig inden for mange forskellige genrer på én gang. Dengang myspace havde sin storhedstid, skulle man definere sin musik-stil ud fra tre genrer. Jeg tror jeg havde acoustic/rock/soul  – noget i den stil. Men hvad betyder de her genrebetegnelser egentlig? De er jo så brede, og afspejler i virkeligheden kun en lille del af ens musikunivers. Det er som om at folk i dag er begyndt at bekymre sig mindre om de her genrebetegnelser, og mere om bare at lytte til musikken. Jeg behøver ikke at vælge om jeg er mere ”soul” end jeg er ”pop” eller ”rock”– jeg kan blande det hele”.

"I er for vilde" lød det fra Alex Vargas, da publikum sang med på nummeret "Solid Ground".

“I er for vilde” lød det fra Alex Vargas, da publikum sang med på nummeret “Solid Ground”.

Dynamisk optræden

Koncerten på Train udefoldede sig i en dynamisk vekselvirkning mellem akustisk sjælfuldhed, hvor Alex’ stærke vokal var i centrum, og over i et mere elektronisk lydlandskab, hvor der blev leget med tunge beats og vokalsamplinger. Det er netop i denne kombination at Alex Vargas’ musik virkelig står stærkt. Samtidig gjorde det også, at live-performancen denne aften, tog publikum med på en rejse, hvor vi både kunne danse og dvæle ved musikken.

 

Et tryllebundet publikum

Der er ingen tvivl om at Alex Vargas leverede en blændende koncert på Train, med en indlevelse i musikken som man sjældent ser. Der var særligt et moment under koncerten hvor han sang et par linjer uden nogen form for instrumenter til at bakke vokalen op. Et bold move, som meget hurtigt kan falde til jorden, hvis der bare er et par stykker blandt publikum som snakker. Men publikum var for længst tryllebundet af hans sjælfulde vokal og performance, og netop i dette moment gik alt op i en højere enhed.

Publikum sang efterfølgende begejstrede med på ”Solid Ground” og ”Till Forever Runs Out”, og jeg er sikker på at det for de flestes vedkommende, ikke bliver sidste gang at de lader sig indhylle i Alex Vargas’ smukke musikalske univers.

 

Du kan lytte meget mere til Alex Vargas lige her og glæde dig til slutningen af januar 2016, hvor han udgiver en ny EP.

Skriv en kommentar