Den stod på en stram tidsplan, stramme jeans og endnu strammere beats, da den alternative musikfestival RECession udfoldede sig fra den 18.-19. august på spillestederne Radar og VoxHall. Dark wave, synthmaskiner, smadr-rock og langt hår var stærkt repræsenteret, da alt i alt 10 bands og artister inden for genrerne EBM, industrial noise og indie rock indtog scenerne i nattens mulm og mørke.

 

Røgmaskinerne kom til deres gode ret, da det første band skød festivalen igang. Danske CrackDown spillede op til dommedag med dark wave og tilhørende projiceret glitch art i baggrunden. En gentagende sanglinje, som var at finde i nummeret ”Smiles A Lot”, lød: ”My machine is my weapon”, og var rammende for synth-maskinens dominante rolle i bandets distinkte 80’er-lyd. CrackDown sluttede af med at vise en tungere industriel side af sig selv med insisterende trommer og forskruede maskinlyde.

 

Det danske band CrackDown. //Foto: Anne Sophie Parsons

Finske K-X-P gav den som kutteklædte pionerer af støjende electronica badet i dæmonisk rødt lys og røg, da primitive hamrende beats skubbede publikum hen i en trancetilstand igennem en hypnotisk vedvarende trommen.

//Foto: Anne Sophie Parsons

 

The Love Coffin bød efterfølgende på et afbræk fra det tætvævede elektroniske univers med dyster flagermuserock. Forsanger Jonathan K. Magnussen spillede sig igennem repertoiret med vildt hår og åben skjorte som inkarneret rocksanger og præsenterede et oplagt band, der kunne være danske arvtagere for kultbands som The Cramps og Bauhaus.

The Love Coffin. //Fotos: Anne Sophie Parsons

I samme stil bragte Dead Vibrations svensk shoegaze med på scenen og leverede en indlevende optræden i tætsiddende jeans med smittende energi. Krautrock-bandet TOY fik publikum til at rocke med i skæret af blåt scenelys, mens den danske duo First Hate endte festivalens første nat med melankolsk og følelsesladet synth over simple keyboardrytmer, som gav genlyd af tidlig New Order, Duran Duran og Depeche Mode.

//Fotos: Anne Sophie Parsons

 

Lørdag d. 19. august var det VoxHalls tur til at lægge hus til festen. RECession Festival blev startet stille, men smukt, ud af den italienske Matteo Vallicelli. Den Berlin-baserede musiker delte ud af flydende synth beats og drum machines.

 

Matteo Vallicelli. //Foto: Johanne Teglgård Olsen

 

 

 

Hele aftenen var der lækker stemning i VoxHalls loungeområde, hvor DJ CAINE sørgede for bløde toner til et publikum i festhumør.//Foto: Johanne Teglgård Olsen

 

Andet band på scenen var Roxy Jules, der fik publikum op af de bløde sæder og op foran. Den selvbetitlede electronica/støjrock-duo, med sanger og sangskriver Julie Runa i front, gav en veludført koncert og performance.

 

Roxy Jules. //Fotos: Johanne Teglgård Olsen

 

 

 

 

Inden den store finale gik Tom And His Computer aka. Thomas Bertelsen, electronica-musiker bl.a. kendt fra Lulu Rouge på scenen. Og med besøg af Julie Runa Fra Roxy Jules gav de sammen en fin lille sag af en electronica-snack.

 

Tom And His Computer. //Foto: Johanne Teglgård Olsen

 

Sanger Julie Runa fra Roxy Jules var også på scenen som gæst hos Tom And His Computer.  //Fotos: Johanne Teglgård Olsen

 

 

 

 

Jeg havde ret store forventninger inden aftenens hovednavn gik på. Jeg var så heldig at opleve ham på årets Roskilde Festival, hvor han gav et brag af en koncert. Og efter at have set den ene fantastiske anmeldelse af hans ‘The Fixion Tour’, var jeg mere end spændt på at skulle opleve ham igen. Også på grund af spillestedets størrelse, for der kan være stor forskel på en koncert spillet for knap 300 mennesker på VoxHall og 17.000 mennesker på Arena.

Personligt blev alle forventninger indfriet.
Trentemøller var oplagt, nærværende, spillede fantastisk og skabte en fest hele vejen igennem. Med den perfekte balance mellem nye toner og gamle hits, havde han publikum med hele vejen, som samtidig viste  stor respekt for hans nyeste produktioner fra albumet Fixion.

 

Trentemøller. Aftenens hovednavn og sidste på scenen til årets RECession Festival. //Fotos: Johanne Teglgård Olsen