Månedens Lyd

Månedens Lyd

VINK introducerer en tilbagevendende guide til månedens lyd i Aarhus. November har for alvor meldt sin ankomst med nedfaldende blade og regn og rusk, og hvad er så mere nærliggende end at tage til koncert?

 

Local Natives

5. november kl. 20 – Voxhall. Entré: 230 kr.

Få en gennembehagelig tirsdag med håndklapshymner og flerstemmig vokalharmoni med det amerikanske indierock-band Local Natives.

 

Thomas Dybdahl

5. november kl. 20 – Musikhuset. Entré: 245-315 kr. + gebyr

Én af danskernes yndlingsnordmænd er sangsmeden Dybdahl og med sit gode live-ry og mange udgivelser på bagen, bliver koncerten med garanti intens og melankoli-båret.

 

Julia Holter

6. november kl. 20 – Voxhall. Entré: 180 kr. 

Gudsbenådet amerikansk sangerinde, sangskriver og multiinstrumentalist, der i august udgav sit andet og yderst roste album ‘Ekstasis’. Og ekstase er netop et rammende ord, når man hører, hvordan poesi, skrøbelighed og elektronisk minimalisme går op i en højere enhed.

 

 

Araabmuzik + Linkoban + Culture Works DJs

8. november kl. 23 – Train. Entré: 85 kr. + gebyr (110 kr. i døren)

Culture Works og Train præsenterer et yderst potent line up bestående af det amerikanske hip-hop-fænomen AraabMuzik, de Roskilde-Apollo-dræbende Nonsens-bornholmere + den fremadstormende

og anmelderroste Linkoban, som spiller live og med band.

 

Rytmisk Koncertcafé

9. november kl. 20 – Kammersalen på konservatoriet (ellers oftest i Rytmisk Sal i Musikhuset). Gratis

Vel nok byens bedst bevarede hemmelighed hvad angår musik. Hver uge giver konservatoriets dygtige studerende gratis koncert.

 

Emily Wells

15. november kl. 20 – Atlas. Entre: 100 kr.

Hun har helt sin helt egen lyd skabt af bl.a. strygere og legetøjsinstrumenter, og hun gør en dyd ud af ikke at bruge præ-indspillede loops til koncerter men i stedet at skabe sine egne, mens hun optræder. Lydmæssigt har hun aner til CocoRosie’s legende univers og og Joanna Newsoms lidt skabede vokal. Skønt.

 

 

RECession Festival

15.-16. november – Radar, HeadQuarters, Teater Katapult. Entré: 70-120 kr. 

Der er ikke tale om økonomisk afmatning, hvilket recession ellers hentyder til inden for økonomiens termer. Der er derimod tale om musikalsk stabilitet, når bands fra ind- og udland inden for indie, elektronisk og neo-folk genren denne weekend spiller på tre af byens forskellige spillesteder. Se programmet og læs mere her.

 

2manydjs

15. november kl. 23 – Train. Entre: 95 kr. + gebyr (130 kr. i døren)

De to belgiske brøde styrer både løjerne i elektrorock-bandet Soulwax og i mashup-projektet 2manydjs, hvor deres motto lyder: “Gør det og få lov bagefter.” Det bliver vildt.

 

22. november kl. 21 – Voxhall. Entré: 290 kr. 

Desværre er koncerten allerede udsolgt, men jeg vil af denne grund ikke undlade at give min begejstring for svenske Kristian Matsson videre samt krydse fingre for, at mange af jer allerede har en billet i hus. Med sin nasale vokal og sublime folk er jeg sikker på, han tryllebinder Voxhall denne aften.

 

Damer der spiller

23. november kl. 22.30 – HeadQuarters. Gratis.

Ny DJ-klub af Sara Tusindfryd som hyppigt spillede hos ‘De Gyldne Damers Klub’, der i sin tid slog sine folder på Sway. Hver gang gæster nye damer. Der spilles rock, soul og gammelt hip-hop.

 

Turboweekend

29. november kl. 20 – Musikhuset. Entré: 275 kr. + gebyr

Bandet gav til årets SPOT Festival en anmelderrost intimkoncert i netop Store Sal med minimalistisk opsætning og omarrangerede udgaver af deres største ellers tempofyldte hits. Responsen på denne anden kurs var enorm, og det er derfor muligt at sikre sig en plads til Turboweekend i nye rammer, hvis du lige som mig forgæves stod i kilometerlang kø til SPOT, eller hvis du bare gerne vil høre dem igen.

 

Lyd+Litteratur Festival

30. november kl. 12-02 – Vogn 1 og Radar, Godsbanen. Entré: Seminar: Gratis. Koncertrække: 80 kr.

I anledning af festivalens 10 års jubilæum vil der blive afholdt et tværæstetisk heldags-seminar, der belyser kunstneriske forbindelser mellem lyd og tekst. Seminaret afrundes med en festivalaften på Radar med koncerter og performances af bl.a. Eggs Laid By Tigers og Mouritz/Hørslev. Kom kom kom og mød det smukke makkerpar, lyd og litteratur.

 

30. november kl. 21.30 – Train. Entré: 160 kr. + gebyr

Hun behøver næppe megen introduktion hende Karen Marie Ørsted alias MØ. Med udsolgte koncerter i både ind- og udland samt ep’en ‘Bikini Daze’ fra slut oktober kan man kun forvente selvsikkerhed og badass attitude. Vind billetter her.

Nyd månedens lyd!

Skriv en kommentar