En kold december aften droppede jeg julekalderen og luciaoptoget for at hoppe på cyklen og trampe i pedalerne ud mod Risskov. Først kunne jeg ikke finde Tumlepladsen, hvor Natur Retur holdt bålaften med julefortællinger, men pludselig kunne jeg se bålets røde skær og høre snakken. Jeg havde fundet det.
Jeg blev budt indenfor i rundkredsen omkring det varme bål. Der blev hældt varm saft i kopperne og sendt julekager rundt. Så begyndte fortællingerne om nisser, juletræer, sne og julemad, og julefreden spredte sig.
Uddrag fra Peters Jul skrevet af Johan Krohn (1870):
1. Før Julen
Jeg glæder mig i denne Tid;
nu falder Julesneen hvid,
og saa maa Julen komme!
Min Faer hver Dag i Byen gaar,
og naar han kommer hjem, jeg staar
og ser hans store Lomme.
Og paa hans Bord forleden Dag
jeg saa et yndigt, lille Flag,
og det jeg ikke glemmer.
Papir han klipper med en Sax;
men naar jeg kommer ind, han strax
sin Stads i Skuffen gjemmer.
Og Moer har Peberkager bagt;
jeg ved det, jeg har selv dem smagt,
da de var ganske varme.
Sit Sølvskab Moer nu aabnet har,
og Stadsestagen frem hun ta’er,
den med de mange Arme.
