Jeg er Vild Med Ord

 

Fransk fryd

– Nød jeg desværre ikke meget af. Denne lidt sørgelige, erkendelse har flere årsager: Jeg havde de forgangne 5 dage deltaget i min rusuge, og overskuddet til at forsøge at følge med i et fransk interview var derfor ikke vanvittigt stort. Jeg forsøgte mig dog alligevel med projektet, da der i programmet stod, at samtalerne ville blive oversat. Det kan man så desværre ikke sige, at de gjorde. Jeg gav hurtigt op, da det gik op for mig, at samtalerne blev opsummeret på dansk, men at man langt fra fik det hele fra interviewet med. Ærgeligt, da mine fransktalende rødder (i form af min mor) fortalte mig, at det var ganske interesssant.
Jeg havde ellers været meget entusiastisk omkring VMOs oplæg til at sætte fokus på ét af de mest, historisk set, indflydelsesrige lande, hvad angår litteratur. Den slags mere internationale litterære tiltag har, efter min mening, manglet i det litterære bybillede, så jeg blev selvfølgelig lidt skuffet, da det viste sig at være svært for det bredere publikum at forstå, hvad samtalerne handlede om.

Det har selvfølgelig sin charme, at det foregår på original-sproget, hvad end det gælder fransk, tysk, svensk eller flamsk – hvis dette skulle føres ud, kunne man i så fald have valgt at have en ordentlig tolk med, så alle kunne være med. Alternativt kunne det have foregået på engelsk (med en god, tyk “Prins-Henrik-accent”).

Dansk dygtighed

Heldigvis er jeg lidt af en stor fan, hvad angår dansk litteratur. Og, må jeg nok erkende, lidt af en samler, når det kommer til danske klassiskere, og i den grad også nyere dansk litteratur. Og her var i hvert fald hjælp at hente.
Først og fremmest lokkede de mange bogstande umenneskeligt meget, for en type som mig. Der var stande af bl.a. boghandleren “Kristian F. Møller”, det Aarhusianske forlag Klim, Gyldendal, Modtryk og mange, mange flere. Jeg tillod mig derfor at erhverve mig hele 6 nye til samlinger – og undskyldte det med, at der kun er valgfrit indkøb af litteratur på mit nye studie. Der var naturligvis også litteratur af international karakter, men alt sammen oversat til dansk.
Dernæst var der mange rigtig gode samtaler og interviews på Ridehusscenen. Jeg så mig besejret af tømmermænd og udenlanske samtaler, så jeg holdte mig derfor resten af tiden til de danske forfattere.

Filosofiske eksperimenter og spoken words

Svend Åge Madsen i samtale med Kaspar Colling Nielsen, styret af lektor Dan Ringaard. Der blev snakket science-fiction som genre, versus det at bruge litteraturen til at skabe et parrallel-samfund via filosofiske tankeeksperimenter.
“Jeg vil ikke fremstille hvordan fremtiden bliver, men bruger litteraturen til at danne tankeeksperimenter som beskriver den HVIS NU den var således. Det er jo sjovt, at forestille noget, der aldrig ville kunne opretholdes i virkeligheden. Som f.eks. at have en ny kone hver morgen”. Sådan sagde Svend Åge Madsen, om hvordan idéerne bag mange af hans værker er opstået.

Desværre druknede den debutterende Kaspar dog en smule i den kyndige Svend Åges ord – i samspil med, at Kaspar nok var en smule ydmyg overfor sit gamle idol. En skam, især for den der kommer med et udgangspunkt om at ville lære noget ny litteratur og nye forfattere at kende.
Fra filosoferende tanker, til latterkramper. Jens Blendstrup var hylende morsom og forvirret. En scene af kaos og mangel på struktur formede sig foran os. Jens løb rundt på scenen, rejse og satte sig. Interviewer, Kamilla Löfström, forsøgte at komme til orde, og de endte med at afbryde hinanden; dog på kærlig og overbærende vis, som gav samtalen en klædelig, let og uformel stemning. Oplæsninger fra “Luskefisefortællinger”, hvor sætninger som “Jamen, Guds veje er uransagelige Jens”, blev læst op med pibende barnestemme. Det lårklaskende folk grinede og nød den lette, tilførte stemning til, det ellers seriøse emne “Barndommens dæmoner!.
En yderst vellykket, rytmisk, spoken-words-agtig oplæsning af Hassan Preisler. Hans ord, til lyden af DJ Kasper Nørgaards toner. Behagelig stemme, følelser og sarkasme der når helt udover scenekanten. “Brun mands byrde” træder ind i rytmikken og rammer én med en spritny agenda. Det er noget nyt, men det er helt autentisk.
Kæmpe roser herfra.

En ekstra krop og lidt for få

En samtale mellem Christina Hagen og hendes “body-double” Sofie Lund Hansen. Jeg mødte spændt op. De skulle tale om Christina Hagens “Boyfrind”. Christina har for et stykke tid siden ansat Sofie som bodydouble, til at tage sig af al kommunikation udadtil, portrætter, oplæsninger osv., så Christina selv kunne fokusere på sit forfatterskab. Det har dog siden udviklet sig til en større debat ift. publikums vejning og måling af forfattere og deres udseende, og om dette overhovedet er relevant for forfatterskabet. Læs mere om body-double-projektet af Christina Hagen eller Sofie Lund Hansens kroniker fra Politiken her og her.
Tilbage til samtalen til VMO, blev jeg dog ret skuffet, da Christina Hagen ikke var til stede. Dette resulterede hermed også i det, jeg havde frygtet lidt: Samtalen kom til at handle meget mere om bodydouble-projektet end om litteraturen. Det var stadig en spændende diskussion, men det var desværre ikke det, jeg havde forventet. Derudover var interviewer, Anne Myrup Munks, øjne desværre limet til hendes papirer, som hun mere eller mindre læste op fra – og alt for meget, efter min mening. Sofie Lund Hansen druknede lidt i Annes egne ord, meninger om og analyser af bogen og om debatten ift. bodydouble-projektet. Øv, øv, øv. Personligt havde jeg fundet det noget mere interessant at lytte noget mere til Sofies oplæsninger fra bogen og hendes udtalelser om bogen og projektet.
Dette kan dog undskyldes en lille smule ved, at samtalen var blevet stablet på benene på baggrund af et af de mange afbud, som dette års VMO desværre måtte lide under. Andre afbud gjaldt bl.a. Dy Plambeck og Josefine Klougart, som jeg personligt havde set frem til.

 

Det har været en litteraturfestival, der har lidt under mange afbud og et nyt internationalt tiltag, som ikke fungerede helt efter, hvad jeg kunne forestille mig, har været intentionen. Til gengæld var det, som altid, virkelig hyggeligt. Og der var da også mange ting, der spillede for dem i år; gode og interessante samtaler,  spoken-words og interessant program tiltrak, i hvert fald min, opmærksomhed. Og så er det jo altid en god undskyldning, for at købe en ny fantastisk bog til samlingen.
Og når alt kommer til alt, så er jeg bare vild med ord. Så mon ikke jeg dukker op med læsebrillen og lyttelapperne igen næste år.