Hjalte Ross spiller tre gange under dette års SPOT festival. Den officielle koncert finder sted fredag i en propfyldt Lille Sal. Få dage forinden taler vi med den spirende musiker om sin nye plade, inspirationer og det at have et kritisk blik på dagens musikbranche.
Køen strækker sig fra døren til Lille Sal, rundt om hjørnet og hele vejen ned ad den lange gang i Musikhusets indre. Klokken er næsten 22.30, det er fredag aften på SPOT festivalen i Aarhus, og udenfor raser en pludselig snestorm. Fra køens næsten bagerste ende er der en spændthed blandt gæsterne. ”Når vi at komme ind, tror du?” hører man sporadisk folk spørge hinanden.
Dørene åbner, og køen slanger sig stødt og kontinuerligt ind i salen. Det lykkedes at få pladser. På scenen bader glødende pærer de opsatte instrumenter i et varmt og gyldent lys. Efter konferencierens introduktion indtræder bandet på scenen. Deriblandt en ung mand, helt kortklippet, iklædt et sort jakkesæt og med en slank silhuet. Han placerer sig på den stol, som står på scenens midte. Benene er over kors, han er venstrehåndet, det kan man se på guitarens placering. Bandet starter med at spille, og den unge mand starter derefter med at synge. Hans navn er Hjalte Ross.
Inspiration fra musikkens guldalder
Hjalte Ross er i starten af tyverne, sanger og musiker. Han udgiver i 2018 sit debutalbum Embody, som på ingen måder lyder som meget af den musik, der ellers spilles og produceres af nye danske kunstnere i dag. Albummet danner genklang til en svunden tid, hvor musikken ikke var påvirket af computersystemer og smarte teknikker.
Jeg taler tidligere på ugen i telefon med Hjalte Ross. Han fortæller, hvordan han altid har haft musikken inde på livet. Han er mest vokset op med det, som han selv kalder for gammeldagsmusik, og så husker han tilbage på barndommes ghettoblaster, hvor han lyttede til Bamse Jørgensen og Kim Larsen.
Efter gymnasiet spirer de første ideer til at lave et album:
”Det var ikke ment til, at jeg skulle kickstarte en musikkarriere. Jeg ville egentlig bare gerne lave et album, og så begynder jeg så småt skrive sange deromkring. Og med få sange kommer der flere og flere”, forklarer han.
I forbindelse med indspilningen af pladen Embody får Hjalte Ross et samarbejde i stand med musikproducer John Wood fra London, som både har produceret for Pink Floyd, Cat Stevens og Nick Drake. Sidstnævnte bliver Hjalte Ross tit og ofte sammenlignet med, hvilket han ikke har noget i mod:
” Jeg tror også det er noget at gøre med, at det er John der har indspillet begge ting, og så tror jeg den ligger lidt til højrebenet. Men det har været en stor scene fra 60’erne og 70’erne, som har inspireret til pladen.”
En ærlig sa(n)g
Vi snakker lidt om den store musik fra 60’erne og 70’erne, om Bob Dylan og Leonard Cohen. Spørger man Hjalte Ross, hvad musikken fra den tid kan byde på, er han skråsikker:
”Det er mere ærlighed i det. Og der var flere penge i det dengang kan man høre. Der var råd til studieleje, og til at indspille tingene ordenligt”, siger han.
Ærligheden er også at finde på Embody. Musikken ræsonnerer en svunden tid, som dybt og ærligt kalder tilbage til tidens store kunstnere, såsom Nick Drake og Leonard Cohen. Desuden er pladen akustisk og med strygerarrangementer af Who Killed Bambi. Det er et samarbejde Hjalte Ross taler om med stor glæde og tilfredshed. Men ærligheden i musikken er i den grad stikordet til musikken selv:
”Jeg tror, at jeg godt kan lide når man hører et album, at det handler mere om hvordan det bliver spillet, end hvordan det bliver gjort med det efterfølgende. Og der kan også være nogle fejl på et album, som man ikke kan skjule – men så er der også en vis ærlighed i det, så musikken kommer lidt mere nært”, fortæller han.
Hjalte Ross spillede til en fyldt sal fredag aften på Spot festivalen. Med et ydmygt og modent udtryk skabte han, sammen med sit band, nærmest en rammefortælling om sin koncert, og et rum hvor musikken fik plads til at brede sig ud. Netop musikken som centrum er vigtig for ham. Hjalte Ross understreger tidligere på ugen, at han har lavet pladen for pladens skyld:
”Nu til dags handler det meget om musikstrategi i stedet for at lave god musik. Jeg tror også, at der er en skala for dansk musik på hvor meget upcoming man kan være. Det synes jeg er lidt synd, at man sådan skal puttes i en bås, eller på en liste. Og så skal man så prøve at kæmpe sig op ad den, hvor det kunne være rarere, hvis man bare kunne være til”, siger han.
Noget tyder også på, at Hjalte Ross har ramt et rigtigt punkt hos lytterne. Han er et lovende navn inden for den danske musikbranche, og med en fyldt Spot koncert tegner det også godt til den kommende sommer, hvor han blandt andet skal spille på Roskilde festival søndag d. 30. juni.
Coverfoto: Sarah Buthmann for Vice.com
