Til sidste måneds HAPS Poetry Slam på HeadQuarters var aftenen præget af kamp. Dybe tanker, selvironi og sårbarhed komplimenterede den afslappede stemning perfekt, og da aftenen var slut, gik alle derfra som vindere.
Kø og økologisk øl
Allerede et par minutter efter dørene til HeadQuarters er åbnet, står folk forventningsfuldt i kø langt op på gaden. Indenfor optages siddepladserne hurtigt, og bartenderen får mere og mere travlt med at lange øl og gin & tonics over disken. Et par piger står usikkert og tripper med rundet ryg og løftede skuldre, spejdende efter et sted at sidde, mens andre hjemmevant slår sig ned i skrædderstilling på gulvet foran scenen med en økologisk øl i hånden. Snakken går lystigt. Nogen har hørt, at der er tilmeldt hele 10 slammere, andre kan seriøst ikke beslutte sig for, om de skal have sportscola eller Strongbow.
Ordgladiatorer
Lauge Lund har fået æren af at være aftenens slamvært, og han kalder poetry slam for en kamp med poesi. Han har selv tidligere deltaget som slammer og tilføjer, at han derfor kan kalde sig ordgladiator. Imens han byder velkommen, sidder de 10 tilmeldte spændt og venter på, at det bliver deres tur til at indtage lokalet med deres ord. Nogle af dem har prøvet det før, men for andre er det nyt at stå på denne scene – f.eks. for Simone Alsted. ”Det kræver rimelig meget æggestok”, som Lauge Lund så fint beskriver det, inden publikum giver debutanten et ekstra stort bifald.
Personlige kampe og sårbare hjerter
Hver gang en ny slammer træder op på scenen, stiger intensiteten i lokalet i takt med, at publikum bliver mere og mere opslugt af ord, der er sammensat på så overraskende og unik en måde, at man ikke kan andet end at lade sig overgive. Kamp er et gennemgående tema for aftenen. Selvfølgelig fordi poetry slam i sig selv er en konkurrence mellem de deltagende, men også fordi de deltagende hver især sætter ord på personlige såvel som nationale og globale kampe. Flygtningekrisen fylder en del, ligesom ensomhed bliver nævnt igen og igen. Egne fejl, drømmen om et stabilt kærlighedsliv og mobning er nogle af de emner, deltagerne krænger deres hjerter ud omkring. Debutanten Tenna Udesen starter bramfrit sit slam om at have oplevet utroskab med sætningen: ”Hvis jeg var en atomreaktor, så havde jeg sprængt din usle krop i luften”, og publikum reagerer med en blanding af undrende tavshed, skæve smil og nysgerrige, afventende blikke.
Modig sangleg
Fremførslerne er vidt forskellige, og hver deltager har deres helt egen unikke stil og måde at levere pointer på. De eneste krav til poetry slam er, at slammet skal være selvskrevet og vare max 3 minutter og 10 sekunder. Derfor er der plads til masser af variation med aftenens 10 deltagere, og der bliver hentet inspiration fra alt fra Fadervor, rapmiljøets rytmer og sanglege, som vi kender fra børnehaven. Én kaster håndtegn, én står musestille, én bliver så overvældet, at han er nødt til at forlade scenen uden at gennemføre sit slam. Uanset fremførslens stil og form støtter publikum op med klapsalver og beundrende blikke over det mod, det må kræve at gå på scenen.
Win-win
Publikum hujer sig begejstret gennem aftenen, mens konkurrencen blandt deltagerne spidser til. I finalen står Niels Kjær, Mark Skovgaard og Tenna Udesen som tre stærke ordgladiatorer. Deres store poetiske talent gør det tydeligt, at uanset hvem af dem, der vinder den afgørende kamp, så vil der ikke være nogen tabere. De største vindere er måske endda publikum, der har haft fornøjelsen af denne oplevelse. Publikum trommer sig på lårene af spænding og begejstring, og Lauge Lund afslører, at første- og andenpladsen går til henholdsvis Niels Kjær og Mark Skovgaard. Det betyder, at vi kan glæde os til at opleve dem til Aarhusmesterskab i juni, og mon ikke vi også kommer til at se mere til de andre dygtige slammere fremover?