Det er anden dag på Danmarks Grimmeste Festival, skate-konkurrencen er overstået, musikken spiller og stemningen er i top. VINK var med blandt publikum og bringer her nogle snapshots af de koncerter, vi nød allermest denne lørdag på Grimhøjvej.
Uffe Lorenzen
Uffe Lorenzen træder ind på Skovscenen lidt efter kl 17 lørdag, alene på scenen med sin akustiske guitar og Aperol Spritz i en plastikkop. Manden bag Baby Woodrose og Spids Nøgenhat har med sit solo-projekt skåret helt ind til benet af musikken med det, han selv kalder rejsekort-touren. Her er ingen forestillelser – ærlighed og jordnærhed er i centrum for Lorenzens optræden, hvis ikke for tekstuniverset. Han er en historiefortæller, der fabulerer og fantaserer, leger med sproget, med formatet og med bevidstheden, som så absolut ikke er en fikseret, begrænset størrelse for manden med det store skæg og den store personlighed. Koncerten trækker tråde til tidligere projekter, som når han optræder med Spids Nøgenhat-hittet ”Mere Lys”, men helt nye numre finder også vej til setlisten. Alle kredser sangene om frihed, om viljen til at frigøre sig fra alle restriktioner, både de der kommer indefra og udefra.
Det store publikum, der har samlet sig foran Skovscenen, synger gladeligt med på solo-singlen ”Flippertøs” fra pladen Galmandsværk, der blev udgivet sidste år. Lorenzen slutter af med ”Den Gennemsigtige Mand”, et nummer han efter eget udsagn altid spiller og altid elsker at spille, skrevet af Hans Vinding. Det er en enestående optræden, ægte og hjerteskærende. Lorenzens stemme og Vindings lyrik rammer virkelig en nerve, hos mig og utvivlsom hos resten af publikum, der har samlet sig foran Skovscenen.
Mike Andersen
Mike Andersen træder på Skovscenen foran et meget afslappet lørdags-publikum. Langt de fleste sidder i græsset og hygger, tager det helt roligt og lader lørdag aften komme nærmere mens den sidste træthed fortager sig. Der er fire mænd på scenen og alle synes de at have en gevaldig god tid; det er tydeligt at de nyder at være på scenen og spille sammen. Mike Andersen spiller “ol’ rock and roll” og et par numre, der til tider endda smager lidt af funk, han skifter tempo og tager alt fra ballader til dansenumre.
Det er let tilgængeligt, letfordøjeligt og minder af og til om en forgangen tid. Nogle fra publikum har rejst sig og danser med, men det er først da Mike Andersen fra scenen hiver os op fra græsset, at publikum begynder at røre på sig. Nummeret “City of Sin” sætter for alvor skub i sagerne, det er helt bluesrocket og der er ordentlig volumen på elguitaren – nu har Andersen os med, vi vokaliserer i kor, vi danser, vi skriger, til nye numre såvel som gamle. Da bandet går af scenen er vi vågnet, vi er klar og lørdag aften kan bare komme an!
Espichicoque
Espichicoque er et imponerende setup allerede inden musikken spiller. Der er otte kvinder på Bonzaiscenen kl 20 (et antal der vokser i løbet af koncerten). Alle undtagen forsangeren – der også er trommeslager – klædt i sort. Publikum er, trods et nødvendigvis sparsomt kendskab, mødt talstærkt op og er klar fra start. Da musikken først går i gang blæses vi øjeblikkeligt omkuld af den lækreste, dybeste stemme. “Citizen of the World” er det første nummer og gør det tydeligt, at Espichicoque ikke bare er vanvittigt talentfulde, men også et ensemble med noget på hjerte. Forsangeren udviser fuld kontrol over både stemme og trommer, og overrasker igen og igen med ren kompetence.
Emilie, forsangeren i Espichicoque, er ikke bange for at gå efter det, hun vil have – et par numre inde i koncerten synger hele gårdspladsen med på omkvædet ”you gotta make sure you get what you want” over en lækker bluesguitar. Men der er ikke én model for sangene her; det er bekræftende og frygtløst, men kan også være enormt personligt og sårbart som i nummeret ”The Letter”, skrevet til en ukendt bror, der sidder i fængsel. Sangene spænder vidt og tekstuniverset er både omsorgsfuldt, livsbekræftende og hengivent. GrimFest har denne aften æren af, at være de første til at høre singlen ”Lately” live, men der er tydeligvis mange blandt publikum, der har læst på lektien!
Da squad-sangen ”Yours” bliver spillet, er det med blæsersektion; vi er nu oppe på 11 damer på Bonzaiscenen og stemningen er eksplosiv. Da sidste nummer annonceres, protesterer publikum voldsomt, og band-præsentationen er anledning til vilde bifald. ”Made My Day” afslutter koncerten – meget passende for min og efter alt at dømme resten af publikums oplevelse lige her, lige nu på GrimFest. Med strålende ansigter og til lyden af publikums højlydte krav om mere går Espichicoque af Bonzaiscenen og mod en lys fremtid.
GrimFest 2018 har været et brag af en fest og det har været den hyggeligste tid. Lørdagen musikalske oplevelser har levet op til alle forventninger og åbnet publikums øjne for nogle af alle de fantastiske kunstnere, der rumsterer i den danske undergrund lige nu. Fra VINK vil vi gerne sige et kæmpe tak til alle dem, der har optrådt, og til holdet bag festivalen! Nu er der ikke andet tilbage end at glæde sig til næste år.
