PORTRÆT: I onsdags var jeg på Fatter Eskil for at undersøge, hvad det er for en stemning, der kendetegner stedet. En stemning som i dag, 40 år efter stedets åbning, fortsat formår at lokke masser af mennesker ned i de hyggelige, gule bygninger i Skolegade. Sidste onsdag var ingen undtagelse. 

I en tid med masser af udskiftninger på den aarhusianske musik-, cafe- og byscene har Fatter Eskil – bedre kendt som Fatter E – været en tryg konstant. Kendt for livemusik, jamsessions, en hyggelig, stor og rygervenlig gårdhave samt generøse priser. For ikke at nævne de lange åbningstider. Man kan altid regne med Fatter E. Jeg var dernede i onsdags, hvor UNIK præsenterede Rasmus Matthiesen, The Gang OK og War Drums. Dels af nysgerrighed i forhold til de 3 spændende og meget alsidige musikalske navne, dels af nysgerrighed i forhold til stedet som en institution i det aarhusianske musik- og natteliv. Hvad er det Fatter E kan og hvorfor har det været et samlingspunkt for folk i (næsten) alle aldre i flere årtier?
Rasmus Matthiesen // Alle fotos: Maria Ovesen
Aftenens første kunster er Rasmus Matthiesen, en sangskriver, som meget rammende betegner sin musik som folk-pop. Jeg tror ikke, jeg er den første, der kom til at tænke på markante danske musikere som Poul Krebs, Sebastian og Allan Olsen i mødet med både vokalen, tekstuniverset og det musikalske udtryk. Lokalet er allerede pænt fyldt og folk lytter koncentreret til de finurlige, danske tekster.
Indendørslokalet er stort set tomt i mellem koncerterne, hvor de fleste er sevet ud i gårdhaven.

 

Between concerts. Stilhed før storm…

 

Gårdhaven.

Gårdhaven er rummelig, overdækket, lun. Kort og godt et fantastisk sted at hænge ud og få vendt verdenssituationen. Jeg bliver selv involveret i en samtale om kulturlivet i Aarhus, mens jeg hører andre omkring mig diskutere den just overståede koncert og deres forskellige planer for efterårsferien. Selvom jeg som ikke-ryger så afgjort er i undertal herude, er der en afslappethed over gårdhaven og en hygge ved de summende stemmer omkring mig, som i høj grad karakteriserer Fatter E – og er en væsentlig del af grunden til stedets popularitet.

Det er meget nede-på-jorden og giver næsten stedet et præg af, at man er havnet til en stor privatfest, hvor alle omkring én er potentielle, nye venner. Men ligesom det i private sammenhænge kan være lidt ærgerligt, når festen bliver koncentreret i køkkenet, mens dansegulvet står tomt tilbage, er ulempen ved, at festen rykker ud i gårdhaven mellem koncerterne, at der stort set er tomt indenfor. Dog er det nok primært et problem på hverdagsaftener som denne, hvor stedet kun lader til at være cirka halvfyldt.

The Gang OK

Efter pausen går The Gang OK på. Bandet består af de 3 unge fyre Martin Bejder Jensen, Kristian Kamp og Mikkel Stokholm. Belysningen på scenen og set-uppet mere end antyder, at vi nu bevæger os over i en helt anden genre end den foregående; hårdtpumpende elektro/house, med ikke så få referencer til et band som WhoMadeWho. En del står efterhånden op i lokalet og begynder lige så stille at fylde gulvet ud foran scenen. Det er ganske vist onsdag og klokken er kun omkring 21.30, men det er svært ikke at overgive sig til energiudladningerne på scenen.


Sidste tjek før aftnens tredje band, War Drums, er klar til at gå på scenen.

War Drums

Endnu en kort pause følger og folk siver igen ud i gårdhaven. Heldigvis siver de også velvilligt ind igen, da War Drums indtager scenen med deres energiske post-punk. (Eller ‘synth brutality’, som bandet selv skriver på deres facebook-side). Bandet er dannet af Carsen Hebsgaard Nielsen og Thomas Kring, der i live-sammenhæng flankeres af Ronny Sørensen og Andreas Riis Mandrup. Det er hårdtslående, men også melodisk og inderligt og folk trækker denne gang mere resolut ned foran scenen med det samme, som om de med erfaringerne fra koncerten før in mente, føler sig mere sikre på, at det er ok at overgive sig til musikken.

Både The Gang OK og War Drums repræsenterer musikgenrer, som er forholdsvist atypiske på Fatter E, men jeg synes såmænd, at musikken udgør en god og interessant kontrast til stedets hyggelige, næsten lidt krostue-agtige stemning – og den lader da også til at blive taget godt imod af det fremmødte publikum. Lyden er dog ikke så god, som det kunne ønskes – hvilket muligvis er et tegn på, at disse genrer ikke just er fast kost her på stedet. Hvis Fatter E ønsker at deres musikudbud skal gå mere i den retning, er det noget, de med fordel kan forbedre.

Sidste øl er drukket og aftenen er ved at gå på hæld.

Efter den sidste koncert flytter festen igen ud i gårdhaven og det begynder at tynde en smule ud i folk. Jeg er selv blevet grebet af den hyggelige stemning og er egentlig ikke meget for at skulle hjem, men der er ikke noget at gøre, da torsdag er almindelig arbejdsdag. Det har været hyggeligt at genbesøge et sted, som jeg igennem 10 år i Aarhus er blevet ved med at vende tilbage til og opleve, at det er stadig er det samme, men også rummer plads til fornyelser og eksperimenter på den musikalske front.

Hvad: Aarhusiansk spille- og gå-i-byen-sted
Hvor: Skolegade 25
Hvornår: Onsdag til lørdag, i weekender frem til kl. 05
Hvorfor: Fordi stedet er dedikeret til at præsentere livemusik, original, såvel som cover/jam, primært indenfor blues, pop og poprock.
Mønt: Varierer. Der er ofte fri entré også på koncertaftener og ellers ligger entréen typisk i den studievenlige ende.