Mine forventninger var høje, og ikke engang prognosen om skybrud kunne slå mine positive forhåbninger ned. Jeg havde Roskilde-hatten på og drog til… NorthSide festival.

 

vinkimgfileGPJutfiYFFfSntLRPNcO
Alle fotos: Karen Lykke Jensen

 

Da navne som Nick Cave, Portishead, The Flaming Lips, Kings of Convenience, The Knife og When Saints Go Machine blev offentliggjort til NorthSide, vidste jeg, at jeg måtte af sted. Alle mine yndlings Roskilde-oplevelser plus lidt ekstra godter samlet på et sted. En musikkulturel melting-pot og så i Aarhus.
Mine forventninger var høje, og ikke engang prognosen om skybrud kunne slå mine positive forhåbninger ned. Jeg havde Roskilde-hatten på og drog til… NorthSide festival, men heri lå nok i virkeligheden min største fejl, for NorthSide er ikke Roskilde Festival.
NorthSide lægger hovedfokus på musikken, når de omringer den forholdsvis lille, ovale plads med tre store scener og madboder for resten. Dette resulterer nemlig i, at man ligegyldig placering kan høre den igangværende koncert, om man vil det eller ej. Kings of Convenience måtte også holde en lille fem minutters pause i deres ellers skønne og fine melodier for at lytte til naboteltets korte indslag med powerrock.

 

vinkimgfileLCRqheSMSLovGozkExws

 

Med dette fantastiske line-up, det opstillingsmæssige fokus på musikken (der for det meste virkede upåklageligt) og endvidere nogle fine kulturelle pendanter til musikken som ”tegn/eller få tegnet din fedeste oplevelser fra NorthSide på et 25 m. langt papir”, ongoing graffiti-maling på festivalens indhegning, en professionel fotograf, der tog billeder af gæster under titlen ”festivalens profiler” samt en billedserie, der sammensmeltede fotografi og grafisk design under temaet bæredygtighed for at promote NorthSides økologiske profil, endte jeg med at være i Roskilde stemning og så alligevel ikke helt.
For selvom dette tilsammen bliver en ganske intim og lille udgave af Roskilde-festival-stilen, kan man også godt mærke den anden side. Den side, der får festivals gengangere som Kashmir og Band of Horses til at komme igen gang på gang, nemlig et bestemt sigment af et publikum, der mest af alt vil råbe med på et par hits, de i forvejen kender og have en god grund til at møde hegnet. Den ambitiøse opsætning mødte under et utal af koncerter et publikum, der enten var koncentrerede om at hyggesnakke eller på anden vis bare ikke var til stede. Noget Roskilde Festival rent strukturelt kan holde på teltpladsen, og sammensmeltningen af de to ellers dejligt adskilte elementer musik og druk bliver lidt en gene på NorthSide.

 

vinkimgfileMcFEjcWIrIZGqLRpvNYF

 

Men da navne som Nick Cave og Portishead kom på scenen, kunne selv ikke de kultursovende aarhusianere sove stille videre. Alle var med. Nick Cave mindede med høj intensitet hele festivalen om, hvorfor de var der, og endelig kunne man mærke den specielle stemning, som kun en god festival formår at skabe. Den følelse af, at mærke sit hjerte hamre, kigge sig omkring for at opdage, at det banker i takt med tusindvis af andre mennesker, der netop i samme moment mærker, føler og opdager. NorthSide endte alligevel med at røre sine gæster, røre mig, og nok var dette ikke på hel samme måde, som det rutinerede forbillede Roskilde, men ikke desto mindre tror jeg, festivalgæsterne tog rigere derfra. Det gjorde jeg i hvert fald.

 

Hvad: NorthSide festival
Hvor: Følg musikken næste år. Indtil da må du nøjes med ekkoer.
Hvornår: Næste gang er juni-måned anno 2014.
Hvorfor: Fordi du vil ha’ musikken til at røre dig.
Mønt: Mindre end du får tilbage. 2013-billetterne
Links: Læs også Rapport fra en Northsider og NS-Festivalen på facebook

 

vinkimgfileWOQpqxDstbQIZPKUTYoJ