På sit yderste startede med at eksistere i roman-format. Løbende blev den til kort-film. Efterfølgende hjalp filmene romanen til at blive færdig. Og sørme om der ikke også voksede musik ud af processen.

Hvordan bliver en bog til? Få lidt af historien om et samarbejdende venskab mellem tre kunstformer og tre kunstnere her. Forfatter Daniel Boysen har, i samarbejde med fotograf Mariana Gil og musiker Martin Lau, skabt et tværæstetisk univers som giver litteraturen et helt nyt udtryk. Læs også om, hvad tværæstetisk kunst og litteratur er for Daniel, og hvad der ifølge ham gør denne kunstform særligt interessant.

Fortællingen og filmen

Værkets fortælling kredser om en kvinde, der i en hjerneblødning forsøger at erindre sit liv. Blødningen modarbejder hendes hukommelse: Hvad er virkeligt? Og er det virkelig hende? Tvivlen er ifølge Daniel Boysen en essentiel del af romanen. Tvivl er også en del af de tre kortfilm, som han har skabt i samarbejde med Mariana Gil. Her spiller Daniel Boysen selv en karakter, der tvivler i sine handlinger, og som ingen andre end kvinden ser. Den seneste film er indspillet de sidste dage på Aarhus Universitetshospital, inden det rykkede til Skejby. Hospitalet fremvises forladt og slidt ligesom kvinden, der på mange måder er faldefærdig, men alligevel står.

Optagelse fra filmen på det gamle Aarhus Universitetshospital // Foto: Mariana Gil.

Fra roman til film til musikvideoer

Det tværæstetiske projekt startede med, at Daniel Boysen havde svært ved at færdiggøre romanen. I mit interview med ham fortæller han, at han spurgte fotograf Mariana Gil, om hun sammen med ham ville besøge nogle af de steder, han beskriver i romanen: ”Vi kørte forskellige steder hen, hvor vi filmede, tog billeder og snakkede. Det blev et andet blik ind i min skrift, og påvirkede hvordan jeg skrev videre på romanen.” Det blev starten til deres fælles film. Senere kom musiker Martin Lau til og med ham de musikvideoer, som nu findes på youtube.

Tværæstetisk kunst og litteratur

At skrive er for Daniel Boysen at kombinere mange kunstneriske genrer; fotografi, lydoptagelser, ord og meget andet. For ham er det tværæstetiske en vigtig del af skriveprocessen, ”fordi man hele tiden udfordrer sig selv, og udforsker forskellige blikke på verden”, fortæller han. Han mener, dette giver mulighed for, at man kan forbedre sig på mange forskellige områder. ”Det må gerne være svært at skabe noget”, som han siger. Derudover åbner en tværæstetisk tilgang op for, at man kan indramme en fortælling i et fotografi frem for i ord, fortæller han.

At skrive tværæstetisk

Daniel beskriver hans skrift som poetisk og scenisk, hvilket gør, at hans værker åbner ud mod andre kunstformer. Tilmed arbejder han impressionistisk, hvilket skaber mange åbne rum i teksten, forklarer han. Med åbne rum hentyder han til en slags dobbelteksponering: flere tider, steder og personer eksisterer på samme tid. ”Derfor er omdannelsen hele tiden i gang – og nogle gange er det skrift til film og musik, andre gange omvendt. Det er en dynamisk proces.”

Optagelse fra filmen på det gamle Aarhus Universitetshospital // Foto: Mariana Gil.

Råd fra Daniel Boysen

Jeg spurgte, om Daniel kunne give et råd til andre kreative sjæle, som er nysgerrige på det tværæstetiske. Hertil svarede han: ”Det vigtigste er at turde eksperimentere. For at arbejde tværæstetisk skal man også være villig til at sige; skriften er ikke nødvendigvis det vigtigste. De andres kunstformer er lige så vigtige. Der skal være et samspil, en legelyst.” Han tilføjer, at det bedste råd i virkeligheden nok er, at man finder nogen, der, på samme måde som én selv, tør og tror på, at de forskellige kunstformer kan tilføre hinanden noget. Hans egen proces har vist ham, at Mariana og Martin gjorde hans bog bedre. Han tror, at det på samme måde kan være gavnligt for flere skrivende at åbne op.

// Foto: Mariana Gil.

Mere i vente

Efter min lidt desperate handling, med at involvere de to i et endnu ikke færdigt værk, har det vokset og vi har siden skabt flere nye værker i tillæg til romanen”, fortæller Daniel. I hans seneste digtsamling “En vase i brystet” fra 2018, er der ord og digte i én samlet fortælling. Mariana og han har desuden samarbejdet om hans næste digtsamling, “Står på tæer under vand”, der udkommer på Forlaget Silkefyret til maj i år.

Man kan læse mere om Daniels forfatterskab her. Måske du også er blevet nysgerrig på Mariana og Martin.