Det vrimler med teater- og musicalopsætninger samt filmindspilninger af gamle romanklassikere. Men hvorfor er nogle bøger stadig aktuelle år efter udgivelsen? Hassan Preisler og lektor i nordisk sprog og litteratur Hans Hauge mødtes i juni til en samtale om netop dette. Udgangspunktet for denne var Preislers dramatisering af Hans Kirks Fiskerne (1928). Samtalen fandt sted i Aarhus Domkirke under LitXchange og blev modereret af sognepræst Henrik Grøndahl Lund.    

Hans Kirks Fiskerne. Har du gået på gymnasiet, har du med al sandsynlighed stødt på romanen på et tidspunkt. Du har formodentligt tænkt, at den virkede støvet og kedelig og slet ikke noget for dig. Der er umiddelbart intet ved den, som appellerer til os millenials. En godt 90 år gammel bog om det kulturelle sammenstød mellem to kristne grupper, hhv. medlemmer af Indre Mission og grundtvigianere. Så kan du lægge til, at romanen udspiller sig i udkantsdanmark. Og at tekstens karakterer ovenikøbet er fiskere. Jeg bliver personligt konfronteret med alle mine fordomme om den slags mennesker. Det bliver umuligt mere usexet og uvedkommende. Men kradser man lidt i overfladen, træder en række universelle menneskelige temaer frem. De er, i den grad, aktuelle i det politiske klima anno 2019.

Hvorfor forbliver Fiskerne relevant? 

Når man adapterer en ældre bog til film eller teater må man altid stille sig to spørgsmål: hvad kan adaptationen give os, som vi ikke allerede finder i bogen, og hvorfor er det relevant at beskæftige sig med netop dette værk på netop dette tidspunkt. For Hassan Preisler handler det, i det tidlige stadie af opsætningen, om at relatere det læste til noget han kender og finde ud af, hvad bogen gør ved ham.

I samtalen kredser Hassan Preisler og Hans Hauge om bogens flertydighed. Den kan læses og forstås på et utal af måder. Det er således ikke en roman, man sådan lige bliver færdig med.

I første omgang er det en kollektivroman (oversat i spøg til multiplotbog, så det yngre publikum også kan være med). Den har således ikke én enkelt hovedperson men omhandler i stedet om en gruppe personer. Det betyder, at der er flere nøglepersoner, man kan engagere sig i, og at en problemstilling derfor også kan anskues på forskellig vis.

Der findes således adskillige allegoriske måder at læse bogen på. Heraf fremhæver Hans Hauge, at man både kan læse den som en indvandrerroman og som en roman om kommunismen. Og at Naser Khader har sammenlignet romanen med at voksne op i Syrien. Hassan Preisler påpeger også, at det er en generel tendens, at man forsøger at bringe Fiskerne up to date ved udpege, hvem fiskerne er i dag. Her er terrorgruppen Islamisk Stat og de kulturradikale nogle af budene.

Politisk splittelse og politisk ukorrekthed

Der er dog også aspekter ved Fiskerne, som peger direkte ind i den politiske virkelighed anno 2019.

I første omgang drejer dette sig om debatten om politisk korrekthed og ytringsfrihed. Dette omhandler nærmere bestemt idéen om de såkaldt rigtige holdninger, og hvem de tillægges i bogen. Hassan Preisler pointerer sin optagethed med spørgsmålet om, hvem det er, der taler Indre Missions sag i bogen og nærmere bestemt, hvem man må grine af, og hvem man ikke må grine af. Han understreger ligeledes sin interesse i spørgsmålet om, hvad der er tilforladeligt at sige og mene. Det er vigtigt for ham, at man portrætterer de marginaliserede stemmer i kunsten, for gør man ikke det, frygter han, at den bliver et ekkokammer. Det forsøger Hassan Preisler da også at praktisere. Han forsøgte at opsætte Salman Rushdies kontroversielle bog De Sataniske Vers på Det Kongelige Teater, uden dog at lykkes hermed. Ugentligt gør han op med de traditionelle maskulinitetsidealer i Det Næste Kapitel på Radio 24syv.

Hassan Preislers opsætning af Hans Kirks Fiskerne kan opleves på Teater Nordkraft i Aalborg. Præmieredato er endnu ukendt.

//Coverbillede: Anne Sophie Parsons.