Vi blotter os selv hele tiden. Vi udklækker små, nye identiteter og snuser os frem til platforme, som udsætter identiteterne for vidner. Vi blotlægger vores virkelighed i debuter og håber på noget konsensus og bekræftelse.
Hver måned d. 2. og 4. onsdag lægger Poetklub Århus duftspor ud til en sådan platform. Det leder os til Nørregade 32, Løves Bog- og Vincafé.
Nuet er serveret og velsmurt
Væggene er af bøger og foret til intimitet. Bordene er mahogni og fadlys, klædt på til at være aftenens vidneskranke. Vi er kaffe, vi er vin, sports cola, høkerbajer, Irish coffee og her, to g&t´er. Menuen lyder på kulturelle proteiner i en seks-retters anretning. Per Lykke skærer for og igennem med dybe åndedræt og eksistentialisme. ”Nuet” er et digt, han har skrevet som en opfordring til at gribe vores nu, og her lægger åndedrættet en god og understregende rytme.
Også i sin digtsamling Du gik før migborer han i dødeligheden med en detonering af den bombe, som død, sygdom og sorg kan være i et liv. Igennem sit filter af skæg og melankoli beskriver han jeg´ets hule omgang hos en prostitueret på Istedgade, hvor jeg´et meget symbolsk ”tømmer sig i hende”. Den semantik er gennemgående i Per Lykkes digte. Han bladrer intuitivt igennem sin samling og finder følingen med sit værk. Det skaber en utrolig organisk stemning.
Fingrene lander på digtet ”Husker du”, der binder en sløjfe på oplæsningen og på liv og død som grundfølelser. Hver optræden lander blødt i bifald inden poeten igen dumper ned ved et bord og tilslutter sig massen som vidne.
Vi mærker ordet
Nysgerrige vindueskiggere ville se, at alle vores blikke er rettet mod scenen. At hele rummet er det oplæste og den oplæsende. Hvordan vi er en klump af litteraturinteresserede, der er fælles om at mærke ordet. Både dem der udfordrer deres personlige opfattelse ved at mærke deres eget værk på andre mennesker, og dem der kan mærke andres værk på deres eget liv.
På skift får cafeens logerende ansigt og melodi og scene. Med hver sekvens får de enkelte indprentet deres rytme, toneleje og stemmeføring i os. Som aftenen skrider frem maler poeterne mere og mere ud i cafeens kroge. Der er et par tiltrængte toilet-refill-rygepauser, hvor man lige kan sunde sig lidt. Det er meget loadede emner til en onsdag aften i studenterugerne.
Mikrofonen gløder
Mest af alt lægger mikrofonen medie til den identitetskrise som Danmark kan være og spejler på skift de enkelte diagnosticeringer, der udgøres i teksterne; Den tager et dyrenarrativ om grisen, der foretrækker at være ”helskindet – ikke helstegt” og sætter udråbstegn ved den glohede debat om kød i kosten. Den fortsætter med et digt om frugtbarheden i frugt, og om jeg´ets kamp mod forherligelsen af frugt. Mikrofonen knytter kommentar til det tveæggede sværd, der lige nu er den danske regering, og hylder skiftet. ”Siddesår og hentehår” kritiserer regeringens førtidspension og serverer høj latter mellem bordene.
I digtet ”At leve er at rejse” berøres dødeligheden igen med den sidste rejse, hvor digtet munder ud i spørgsmålet ”Er der kufferter nok?”. Sidste mand i den ordrige menu er Lars, som er skolelærer. Han runder af med en tekst i formatet sammentapet strimmel af post- its og tilføjer, at det er første gang han læser den højt. Han beretter om sin udenlandske ven, der erklærede sig evigt tro til sin nation, hvorefter den vendte ham ryggen. ”Selvom han døde år tilbage, så vil han altid være min bedste ven”.
Løve´s Bog- og Vincafe huser Åben Poetisk Scene igen den 10. juli fra 19:30-22:00. Har du mod på at puste din poesi ud i æteren eller blot bevidne andres, så bringer dette arrangement platformen.
