Kunsthal Aarhus’ nye udstilling ‘Nervous Systems’ er en udforskning og undersøgelse af sproget som materiale. Udstillingens værker gentænker og rekonfigurerer på fineste vis sproget, således at det får karakter af noget performativt og altså ikke blot er en forudbestemt struktur og et lukket værktøj. 

 

OC_042
Foto: Kunsthal Aarhus

 

 

»Sproget er en struktur og et materiale, som regulerer os og guider os til en bestemt opfattelse af verden. Men vi kender alle følelsen af at mangle ord, af, at en oplevelse overgår vores evne til at formidle den via ord. Flere af værkerne sætter spørgsmålstegn ved, om vi egentlig virkelig kan nytænke og udvikle os, hvis vi ikke ændrer vores kommunikationsform,« fortæller Fatima Hellberg, som er én af de to kuratorer bag den netop åbnede udstilling på Kunsthal Aarhus.

 

Udstillingen består af både historiske og nutidige værker, der eksperimenterer med og opfører scenarier for, hvordan et sprog, der er rastløst og under udvikling, kan se ud og lyde. Således er der blandt andre et værk, der undersøger værdien i krusedullen, et værk der fokuserer på, at en historie inkluderer dens interne struktur som tegning samt værker, der udforsker henvisninger som legemliggjorte processer med etiske og følelsesmæssige implikationer.

 

OC_084
Foto: Kunsthal Aarhus

 

Nye og eksisterende værker af performere, musikere, forfattere og kunstnere forsøger at destabilisere den stivhed, som findes i sproglige regelsæt ved at undertvinge ideologiske og moralske konventioner.

 

Hvad: Udstillingen ‘Nervous Systems – languages of wonder & denial’

Hvor: Kunsthal Aarhus

Hvornår: Den 28. juni – 3. august (gratis omvisninger hver onsdag kl. 19.30)

Mønt: Gratis

Link: Kunsthal Aarhus