Første del af serien om Risskov Psykiatrisk Hospital: Kom ind i en ellers lukket verden, der lader sindslidende udtrykke sig igennem farver og former.
De gamle bygninger i Risskov Psykiatrisk Hospital // Alle fotos: Lisa Larsen
Jeg blev meget betaget af kunsten, stedet og dets historie. Måske bliver du det også. Stedet har så meget historie og sjæl, hvilket resulterer i materiale nok til en lille serie. Det første indlæg handler om Risskov Psykiatrisk Hospital og Museum Ovartaci.
En hjernefigur
Vi sætter os på en pæn, stribet, grøn sofa og museumslederen Mia Lejsted, spørger om vi vil have kaffe. Jeg kan allerede lide hende. Vi befinder os på hendes kontor, og vi skal snakke om Risskov Psykiatrisk Hospital og især det museum, der er tilknyttet – Museum Ovartaci. Men mere om det senere og mere om hendes spændende kontor nu.
Der hersker en hyggelig atmosfære, og jeg er især vild med en hjernefigur, der står placeret på et bord ved siden af os. Det er vist nok en pris for noget. Kontoret er domineret af tunge fyrretræsmøbler, et stort skrivebord fyldt med papirer og bøger samt kunst både i vindueskarmene, på væggene og gulvet. Jeg forestiller mig, at hver lille ting har en historie eller en anledning til at være på kontoret. Imens hun fortæller, indser jeg, at stedet er fyldt med spændende personligheder og historier, og jeg er en sucker for gode historier.
Foran bøger og ringbind er et billede af Louis Marcussen, også kendt som ‘Ovartaci’, som museet er opkaldt efter // Foto: Lisa Larsen
Figuren til venstre er af Lone Pedersen, der også har værker med i udstillingen // Foto: Lisa Larsen
Fredelig behandling fremfor det hvide snit
Risskov Psykiatrisk Hospital er i dag over 150 år gammelt. Da hospitalet blev stiftet, var metoderne langt mere fredelige end den tids ofte meget barbariske behandlingsmetoder, som f.eks. isbade, elektrisk stød, sengefiksering eller det hvide snit.
Stedet blev styret med hård hånd, men grundtanken var, at patienten skulle have sin værdighed i behold og have mulighed for at få den rette medicin samt en varm og ren seng. Patienterne skulle involveres i dagligdagen og ved at udføre lønnet arbejde, blev de beskæftiget, men indgik også i en socialt sammenhæng, som kunne give dem selvværd.
Haven der hører til Risskov Psykiatrisk Hospital // Foto: Lisa Larsen
Overtossen
Hospitalsforvalteren Albert Lund samlede igennem 40 år på genstande, som patienter havde givet ham som udtryk for deres taknemmelighed. Da anden verdenskrig begyndte, blev samlingen gemt væk. Først i ’75, hvor Johannes Nielsen fik ansvaret for samlingen, blev museet åbnet for offentligheden.
Museum Ovartaci fik sit navn efter et af stedets mest kendte kunstnere, Louis Marcussen, der gik under det humoristiske navn ‘Overtaci’, som han selv oversatte til noget i retning af ‘Overtossen’. Ovartaci var indlagt i 56 år i alt og igennem hans kunst, kom hans psykiske konflikter og kampe til udtryk. Han blev et ikon på stedet og stod for retten til at udøve sin kunst på egne præmisser og med egne forudsætninger.
Indgangen til Museum Ovartaci // Foto: Lisa Larsen
En religiøs cirkusverden, Dalí inspireret univers og en kongelig kunstner
Den franske maler Delacroix, skaberen af farvetrekanten samt et af vor tids største malerier, La Liberté guidant le peuple, i forbindelse med den franske revolution, sagde at tegneren fokuserer på proportioner og perspektiv, imens koloristen fokuserer på følelelser. Så når man træder ind på Museum Ovartaci, der er en eksplosion af stærke farver, kan man ikke lade være med at tænke på alle de tanker, frustrationer, glæder og følelser, der er malet på de forskellige malerier.
Alle kunstværkerne er af kunstnere med sindslidelser og idéen med museet er, at afmystificere mennesker, der har psykiske lidelser. Kunstmuseet udstiller et lille udpluk af deres samling på i alt 8000 kunstværker.
Værk af Marie Heiberg. Hun malede værker, der bar præg af tristhed, men også håb. Hun blev født på Grønland, var sanger og uddannet violinist og var især inspireret af Biblen og cirkusverdenen.
Værker af Torben Dam. Han elskede at tegne og male i en ung alder – noget der ikke var nær så velanset, som at spille fodbold, og som tværtimod blev set som en svaghed. Det øverste farverige maleri står i stor kontrast til det nedenunder, som han lavede umiddelbart før han begik selvmord i ’78.
Værker af Sammi Hotti. Værkerne udspringer af drømme og surrealistiske oplevelser. På sin egen måde forklarer han, at man skal bruge fantasien og se ud over det øjet ser; “Lad ørets mund – æde håndens øje – betvinge virkelighedens hvide flager – som åbner vinduet ind til det – som ikke må ses elimineret tager form som et nattens flygtige møl. Øjet ser kun til skindet! Hvad bevæger sig under? Hvor er de psykologiske ben begravet?”
Værker af Hans Heinerik Nielsen. Han blev hurtigt gode venner med den tidligere museumsleder Johannes Nielsen og sendte ham ofte breve dekoreret med kongelige mærkater, da han mente, han var søn af Christian d. X. Hver gang Nielsen købte et af hans malerier, signerede Heinerik dem som ‘Prins Heinerik’, da Nielsen accepterede at titulerede ham som kongelig. Han blev i øvrigt bedt af den kongelige hofmarskal, om at stoppe med at sende de mange breve til kongefamilien.
Åbent atelier
På øverste etage findes et åbent atelier – et kreativt fristed, hvor psykiatribrugere er velkomne om de er indlagt eller ej. Stedet bærer stort præg af, at kunsten aldrig må blive utilnærmelig. Kunsten skal vises og arbejdes med.
Som museumslederen Mia fortæller, så er det en måde at udtrykke sig på; “Tankerne kommer ned i det, man laver, og så er det egentlig lige meget, hvordan kunsten ser ud, bare tankerne kommer ned i det”. Hun fortæller, at mange af kunstnerne i øvrigt er selvlærte.
Usikker fremtid
I fremtiden skal Risskov Psykiatrisk Hospital flyttes til tilbygningen ved Skejby Sygehus, og der bliver stillet spørgsmålstegn ved, om museet er nødvendigt. Hvis du, ligesom jeg, mener, at det er det, kan du støtte museet ved enten at besøge stedet, blive medlem af Museets Venner, sprede ordet eller give dem et like på Facebook.
Parken, der er tilknyttet hospitalet, bærer også præg af kunst og har flere skulpturer stående. Der findes desuden en café, som man efterfølgende kan besøge, hvis man har lyst.
Parken ved siden af hospitalet // Foto: Lisa Larsen
Følg med i næste indlæg om Risskov Psykiatrisk Hospital, hvor du kan læse om Louis Marcussen, som Museum Ovartaci er opkaldt efter.
Hvorfor: Fordi her er kunst lig med historier, og dem er der mange spændende af. Se det, hvis du har lyst til at se meget forskellig kunst, og fordi du synes, at det er vigtigt at støtte op om et sted, der gør kunst tilgængelig for nogle, der har nytte af at skabe det, og som muligvis ikke ville have kunne gøre det ellers.
Mønt: 40 kr.
Links: Du kan læse mere om museet her eller finde det på Facebook her.
