For knap en uge siden flyttede kuratorfællesskabet Popmaché ind på ARoS’ atelier i forbindelse med projektet Collection Remixed. Her vil de i løbet af februar undersøge, drille og smadre kunstens verden og de dertilhørende normer og konventioner.

”Det er fedt, når man må røre,” siger trettenårige Silke Dalstrup fra Skive, da hun bliver spurgt ind til, hvad hun tænker om kunst. Hun er med sin klasse på besøg på ARoS.

”Ja, og gøre noget!” supplerer klassekammeraten Mads Heydorn, som også er tretten.

En anden kammerat står i baggrunden og ryster entusiastisk på hovedet, mens han råber ”NEJ,” hver gang Silke og Mads fortæller noget positivt om deres tur på ARoS.

Mads fortsætter ufortrødent.

”Nogle gange tænker jeg lidt, ”Hvorfor er det her specielt?”, for eksempel når jeg ser en vase. Det tænker jeg også om malerier, medmindre det er Mona Lisa, for så kan man tage et billede af det.”

Børn er umiddelbare og åbne, også omkring kunsten. Denne bramfrihed falmer desværre for mange af os i takt med, at vi bliver ældre. Forventningen om at skulle bidrage med noget mere substantielt kan fylde en hel del og bremse den sanselige oplevelse af kunsten. I den forbindelse ønsker projektduoen Popmaché gennem sine projekter at afvæbne oplevelsen af og samtalen omkring kunst.

”Man kan godt deltage i samtalen om kunst, selvom man ikke er ekspert i kunst,” fortæller den ene halvdel af Popmaché, Anne Møller Christensen.

Normkritik og collage

Projektduoens grundlæggende mission er ganske enkel.

”Vi vil gerne vise noget frem, som vi synes er vigtigt på en fed måde,” fortæller den anden halvdel af Popmaché, Sara Løvschall Grøntved, mens hun klipper noget rødt ud af et kunstmagasin.

Sara og Anne sidder inde på ARoS’ atelier og arbejder på en regnbuecollage, som er en lille institutionskritisk gestus til Olafur Eliassons Your Rainbow Panorama. Her har de siddet hele dagen, hvor museumsgæster har kunnet komme ind og klippe-klistre og tage en ufarlig snak om kunsten. Popmaché vil i løbet af februar også holde en række forskellige workshops og talks, der på samme måde skal invitere til en fællesundersøgelse af kunsten og dens dertilhørende konventioner og normer. De holder blandt andet “smadredag” på onsdag, hvor man kan være med til at ødelægge kunstinstitutionen indefra. De ønsker med deres projekter at nedbryde barrieren og illusionen om, at holdninger til kunsten skal have en intellektuel merværdi, før de må have en plads.

En lille bid af regnbuecollagen. // Alle fotos: POPMACHÉ

“Jeg fatter ingenting”

En ung mand stiller sig foran en stor skulptur i udstillingen Human Nature på ARoS. Men ikke for tæt på. Han placerer fødderne solidt i gulvet med benene i hoftebreddes afstand og hænderne samlet bag ryggen. Hans teenagedatter stiller sig ved siden af ham og laver præcis samme militære retstilling som sin far. De taler ikke sammen. Først gaber den ene. Så gaber den anden.

Al nonverbal kommunikation afslører i dette tilfælde, at Bjørn Nørgaards Christian III’s gravmæle fra 1975 ikke siger far og datter en fløjtende fis. Og sådanne attituder til kunstværker skal der ifølge Popmaché også være plads til, når man går på museum.

“Der er en eller anden mærkelig konvention om, at hvis du skal sige noget om kunst, skal du forstå det. Og nogle gange står man bare og ikke fatter det. Den samtale er der bare ikke rigtig plads til indenfor de traditioner eller konventioner, som stadig hersker på museet,” fortæller Sara.

Du kan besøge Popmaché på ARoS’ tredje niveau fra klokken 10 til 18 på museets åbningsdage til og med den 28. februar. Læs mere om de forskellige undersøgelser og drillerier, som du kan tage del i her.