Har din shampoo et køn? Hvor langt er vi med ligestillingen? Hvad betyder det, at du er født som dreng eller pige? Disse spørgsmål og mange flere stiller Kvindemuseets permanente udstilling KØN REDELIGHED, der åbnede i begyndelsen af år 2017.
KØN REDELIGHED fortæller kønnenes kulturhistorie ud fra en tidslinje, der strækker sig tilbage til 22.000 f. Kr. og op til i dag gennem otte temaer; humor, arbejde krop, arv, politik, kunst, verden og aktivisme. Men KØN REDELIGHED udlægger ikke kun historien, den går også i dialog med dig, den besøgende, da du kan bidrage med genstande, fortællinger, tage stilling til dit eget forhold til køn og krop og overveje, hvad køn betyder i vores samfund.
Farverig interaktion
Kvindemuseet er barn af 1980’erne og har til huse i den prægtige bygning på Domkirkepladsen i Aarhus, der oprindeligt blev bygget som rådhus i 1857. Den farverige, interaktive udstilling ligger på op ad husets store trappe, og er ret opløftende at blive mødt af i det ellers meget dystre, træbeklædte museum.
KØN REDELIGHED er en del af museets moderne relancering, der blandt andet har til formål at give nyt liv til museet og lokke flere unge til. Med forholdsvis få midler er det lykkedes museet på kreativ vis at spække en masse information ind på meget lidt plads, og invitere de besøgende til nysgerrigt at interagere med de smukke værker.
Heteronormativitet
Der bliver ikke lagt skjul på, at intentionerne er store; Vi skal blive normkritiske borgere, skriver Kvindemuseet om udstillingen – ”Ingen har patent på sandheden.”
Hængende over dørkarmen møder vi den første ud af mange svævende talebobler igennem udstillingen, der både stiller spørgsmål og afklarer begreber. Den første taleboble forklarer os, hvad heteronormativitet betyder: ”Antagelsen om, at mennesker kan opdeles i modpoler (mand og kvinde), og at heteroseksualitet er normen.” Heteronormativitet hænger altså sammen med en binær, eller todelt, indeling af kønnene og en forestilling om, at der findes en korrekt seksualitet.
Den kønnede opdragelse
I det øjeblik vi træder ind over dørtærsklen, møder vi museumsleder Merete Ipsen på en skærm til højre, der forklarer, hvordan der ud fra kønnet dannes forventninger til identiteten, allerede inden fødslen. Bliver det en pige er hun sød, bliver det en dreng er han sej. Hun bevæger sig ind over Sigmund Freud, psykoanalyse, penismisundelse og magtindflydelse, der er tilegnet mændene.
En stor gul reol er fyldt med ting der understreger forventningerne til kønnene. Lyserødt My Little Pony-legetøj, sværd og biler. Der er ingen tvivl om, at forventninger skaber virkelighed, som en anden taleboble forklarer os. ”Man fødes ikke som kvinde, man bliver det”, skrev Simone de Beavoir helt tilbage i 1949 i Det andet køn, der blev en af grundbøgerne i 60’erne og 70’ernes feministiske bevægelse, som Merete Ipsen også er gjort af. En kvindecentreret bevægelse, der havde fokus på, hvordan mænd og patriarkalske institutioner generelt nød gavn af kontrollen over kvinders liv og kroppe.
En binær ligestilling
Ligestillingen mellem de to køn – mand og kvinde – fylder meget i udstillingen, som er en vigtig og væsentlig del af kønsdebatten. Men det skaber også en overvejende binær fremstilling, der ikke er særligt kritisk over for den dominerende heteronormativitet. Et begreb hvis indskrænkende natur vi ellers blev mindet om ved udstillingens begyndelse. Mere plads til flydende køn, androgyne, transkønnede, queer og alverdens andet, havde været et modigt skridt videre i udfordringen af heteronormativitet, binaritet og en ciskønnet kultur, der fremtræder som normen i vores samfund.
Overtaci
I den bagerste del af rummet er en lille genstand placeret i en glasmontre. Rygefantomet med to hoveder af kunstneren Overtaci, der grundet svær skizofreni var indlagt på Psykiatrisk Hospital i Risskov fra 1929 til han døde i 1985. Overtaci var dybt optaget af kvindekroppen og endte med at amputere sin penis med et høvlejern i 1954, hvorefter han ønskede at få lavet en kønsskifteoperation med dannelsen af en vagina. Operationen blev bevilget, og Overtaci lod sit hår gro og bad om at blive tiltalt frøken. I de sidste leveår vendte Overtaci tilbage til at referere sig selv som mand, eller mandfolk, og ændrede igen karakter.
Selvom denne historie, der ligger bag det lille rygefantom, på mange måder er tragisk, da Overtaci led af psykisk sygdom, så repræsenterer den også en vigtig fortælling om, at køn for nogle mennesker kan ændre sig over tid og være flydende, og at oplevelsen eller væren af køn ikke nødvendigvis hænger sammen med den biologiske fremtræden. Overtaci er altså ikke et helt uvæsentligt indslag i Kvindemuseets udstilling, for hvad betyder det egentlig, hvis man hverken identificerer sig som mand eller kvinde, eller begge dele eller noget tredje?
Hvad er fremtiden for…
Fordeling af barselsorlov, ligeløn, prævention, kønnenes karrierevalg, transkønnede, singlemødre og -fædre…? De spørgsmål slutter KØN REDELIGHED af med at spørge os om på vejen ud. Og ja, der er nok at tage fat på, og meget mere til, og måske er det ikke helt ligetil at finde ud af hvor og hvordan, man skal starte.
I disse år blomstrer det op med nye kreative aktivistiske initiativer, tiltag og forskning, der bidrager med perspektiver, som forhåbentlig kan inspirere os til at blive normkritiske borgere og yde et engagement, der hvor det giver mening for os. Det er dejligt, at udstillingen konfronterer de besøgende med en masse spørgsmål, men der er også brug for inspiration til, hvordan vi kan deltage eller være med til at skabe en forandring, som rækker ud til alle mennesker.
Inspiration
Jeg har samlet en lille oversigt over noget af det, der inspirerer mig for tiden. Inspirationskilderne har en bredere feministisk kontekst og vedrører derfor ikke kun køn, men også temaer som seksualitet, race og krop. The Guilty Feminist, Tændt, Broadly, Gin & Gender, Venus, Croque Monsieur, Lacey Baker, Ulrik Frost, Maja Malou Lyse, Badassboz, Jessamynstanley, I Love Dick, Lystens Hule. Anne Vinsløv Andersen har i øvrigt også skrevet denne glimrende artikel om feminismen i Aarhus med links til sit feministiske netværk, steder, sociale medier og hjemmesider.
Del også meget gerne dine inspirationskilder.
