Tænk, at man kan sige så meget gennem hverdagsobjekter og tekstiler, der blot forestiller andre hverdagsobjekter og banaliteter. Det kan den portugisiske kunster Joana Vasconcelos, og med udstillingen Textures of Life bliver hverdagen, som vi kender den, revet op med rødderne.

 

Udstillingen Textures of Life af den portugisiske kunstner Joanna Vasconcelos lader dig træde ind i et ‘hjem’, der med køkkenredskaber og andre hverdagsobjekter er et opråb om køn, kvinder og krig, men på en hverdagsagtig og humoristisk måde. Udstillingen er med dens fokus på kvinden og kvindens rolle i samfundet en feminin og æstetisk oplevelse på sin helt egen og lyserøde facon. F.eks. kan man lade sig blive blæst bagover af en gigantisk lysekrone skabt af tusindvis af OB-tamponer eller en kæmpe stilet lavet af grydelåg. Med det forestiller jeg mig også, at udstillingen er en mere underholdende måde for mænd at træde ind i et kvindeligt univers på – end som regel. Derudover kan man også bare lade sig fascinere af den flotte og farverige, 50 meter høje installation “Valkyrie Rán”, der ikke alene kan betragtes og betage på museet, men også vækker megen opsigt og begejstring udefra.


Dette er hermed en meget varm anbefaling til alle om at tage et smut forbi ARoS og reflektere lidt over hverdagen og det samfund, vi lever i i dag – hvilket du har muligheden for helt frem til d. 19. februar 2017.

 

Entrébilletten for studerende og unge under 28 år er 90 kr. Dertil skal det også siges, at man har mulighed for at købe et års fri entré (med ledsager under 28 år) gennem ARoS27 til 200 kr, hvilket jo giver anledning til endnu flere overspringshandlinger – og ikke kun i eksamensperioden. Måske en farlig cocktail, men også en yderst inspirerende og berigende én af slagsen – modsat mange af mine typiske overspringshandlinger. 

 

amalie3
ARoS – Textures of Life // Alle fotos: Amalie Patricia Mortensen.

amalie4

amalie6

amalie7

amalie8

amalie9