Peter og Elgen byder på en genkendelig fortælling om det forliste ægteskab og de tragikomiske efterdønninger. Teatret Svalegangen har masser at byde på i dette ‘teater-år’. 21 forestillinger plus det løse samt studie-/ungdomsbilletter til 95 kr. inklusiv popcorn. Grib dramatikken, Aarhus.

 

 

Tragikomisk ægteskabskuldsejling 

Klichéfyldte vendinger – såvel som en klichéfyldt historie, hvor et ægteskab på tragikomisk vis forsøges reddet, med teenagedatter som gidsel, firmajulefrokostens scoring som klodset aktanktmodel-hjælper, bedste ven som utroværdig og bærende på dårlig samvittighed samt bundhysterisk separeret par, der næppe har sund fortid bag sig eller realistisk fremtid foran sig.
Stykket, Peter og Elgen, som i 2012 spillede på Teater Grob, er nu blevet genopsat på Teatret Svalegangen. Thomas Levins anmelderroste teaterstykke bygger på scenariet, som i manges bevidsthed er en kendt historie – hvad enten den er erfaret på egen krop eller oplevet gennem historier – det være sig på film, i teater og bøger.
Fortællingen er klar og opsætningen minder mest af alt om et kig ind i et hyggeligt dukkehus, hvor man både kan følge scenarierne i stuen og i værelserne på 1. sal. Netop denne scenografi giver anledning til, at du føler dig indviet i denne intime privatsfære, hvor alle midler tages i brug.
Foto fra Peter og Elgen: Teatret Svalegangen
Foto fra Peter og Elgen: Teatret Svalegangen
Peter forsøger at vinde sin kone, fra hvem han er separeret fra, tilbage til en traditionsrig nytårsaften, som han holder midt i de svenske skove. Det viser sig dog hurtigt, at Peters bedste ven, Niels, som disker op med ægte kaviar og masser af champagne, nu danner par med konen. Midt i dette scenarie banker Peters julefrokostknald, Katrine på døren – iklædt flyverdragt og plat humor.
Hvad der gennem hele stykket viser sig er, at datteren Astrid naturligvis er den forsømte i dette ægteskabs-spil, hvor man ikke ved, om man skal grine eller græde.
Med fine scenografiske greb og klichéfyldt dramatik byder stykket på en klar og komisk fortolkning af et ægteskabs kuldsejling. Stykket spiller for sidste gang i Aarhus i morgen aften og turnerer så i resten af det danske for en periode.

Kærlighed og popcorn

 
Kærlighed som tema, både af den rosenrøde og knuste slags, lader til at være gennemgående i Svalegangens opsætninger dette ‘teater-år’.
Udsøgt smerteKærligheden overvinder alt og Lovesong er blandt de stykker, der vises i løbet af de næste måneder. I sæsonen 13/14 vises i alt 21 forskellige forestillinger plus arrangementet Off The Record, som foregår hver torsdag aften kl. 20.30. Tiltaget med den uofficielle titel repræsenterer den uafhængige scenekunst, der har udgangspunkt i det sceniske visuelle udtryk og som har mulighed for at vise publikum, hvad der rører sig i den aarhusianske undergrund. Det er med andre ord stedet, hvor musikere, tryllekunstnere og skuespillere deler stue med komikere, digtere og billedkunstnere.
Foto fra Udsøgt Smerte: Teatret Svalegangen
Foto fra Udsøgt Smerte: Teatret Svalegangen
Derudover har teatret studie-/ungdomsbilletter til 95 kr., hvor der følger et gratis bæger popcorn med.
Der er nok at vælge imellem. Grib dramatikken, Aarhus.
Hvad: Peter og Elgen og et spækket og fedt teaterprogram for i år
Hvor: Teatret Svalegangen, Rosenkrantzgade 21
Hvornår: I morgen samt resten af ‘teater-året’
Hvorfor: Fordi Svalegangen viser modige forestillinger
Mønt: 95 kr. for studerende til alle forestillinger/40 kr. for Off The Record
Links: Tjek priser og program ud her