Alt imens mælkeskummeren skummede sin egen musik, blev den nostalgiske og nye cafe og kiosk på Frederiksbjerg indtaget af kunstner-ensemblet Mellem Rum, der bød på butoh-dans og bølgende musik.
En solrig søndag, hvor forældrene trængte til deres cafe-latter, og børnene fik deres kiks og lakridspinde, indtog de fire kvinder, Emma Annacha Axelsson, Anna Vegrim Ryvænge, Johanne Buus Andersen og Antonia Stäcker, i nuancer af nude, Nabo Kioskens lokaler med improvisations dans inspireret af den japanske dansekunstform Butoh, til lyden af cello, akustisk guitar og blokfløjte. Forestillingen og koncerten varede ca. 40 minutter.
Butoh–dans, der betyder Mørkets dans, hvilket egentlig er ironisk taget pigernes beklædning i betragtning, er en ekspressiv danseform, der opstod i Japan efter 2. verdenskrigs skræk og rædsler. Dansen gør op med de traditionelle japanske danseformer og udforsker de dystre sider i den menneskelige natur.
Trods den fine og feminine udstråling, blev musikken og stemningen afbrudt af hårde og dystre toner. Ifølge kunstner-ensemblet selv, beskriver de “livet som unge kvinder og kunstnere i et præstationssamfund, hvor alt skal kunne måles og vejes.” Det er som en byrde bag det lette og skrøbelige ydre. Måske de nude nuancer repræsenterer denne skrøbelighed og kvindelighed, men også en gennemsigtighed og nøgenhed, der ligger til grund for butoh-dansen?
Uanset hvad farverne og påklædningen symboliserer, er der tale om kvindelige frustrationer som følge af et konkurrencesamfund, hvor både kvindelighed og konkurrence er relevante problemstillinger i dag. Gennem musikken og dansen kommer frustrationen til udtryk som en frigørelsesproces, der får dig til at tænke og føle anerledes. Gruppen laver af og til også workshops, som man kan holde øje med inde på Facebook – og vi håber snart at høre mere fra dem igen.
