Torsdag aften viste Mellemamerika Komitéen og Øst for Paradis en brutal, tankevækkende og trøstesløs dokumentarfilm om et landsbysamfunds desperate kamp mod guldminen Marlin i Guatemala.

De kæmper for deres terreno, deres jord // Pressefoto fra filmen.
De kæmper for deres terreno, deres jord // Pressefoto fra filmen.

 

”Get gold. Humanely if possible, but at all costs get gold.”

Sådan sagde den spanske kong Ferdinand engang, og sådan starter Gold Fever. Sort på hvidt.

Desperation og afmagt lyser ud af  mayabefolkningen i landsbyen San Miguel Ixtahuacán i Guatemala. Det canadiske mineselskab Goldcorp sprænger sig stykke for stykke længere ned i det, der engang var et bjerg i det guatemalanske højland i jagten på et metal – guld.

Husene slår revner. Kvæg falder døde om. ”Es mi terreno!” jamrer en af de lokale landejere. Det er min jord. Men jorden spættes af elmaster, indtages af gravemaskiner og forurenes af den cyanid, der bruges i udvindingen af guld.

Kvinder med rygrad af granit

I sin farvestrålende kjole og tre-fire sorte tandstumper tilbage i munden kæmper Diodora. Hun er én af de doña’er i landsbyen, der med næb og klør modsætter sig Goldcorps brutale fremrykning.

Historien udspiller sig om livet på en lille håndfuld kvinder i San Miguel Ixtahuacán. Og filmmagerne er virkelig kommet helt inden for bræddehytternes vægge i mødet med dem. Som når Diodora holder sit barnebarn i et krampegreb, mens hun fortæller om frygten for de kommende generationers skæbner. Eller når Crisanta beretter om, hvordan der blev sat ild til hendes bror under optøjer ved minen.

På nærmest ghandisk manér modsætter de sig minens fremrykning og tropper op med spædbørn på ryggen og afmagten lysende i øjnene. Fyldt op til ørerne med undskyldninger og lovning på snarlige beslutninger og med et ønske: Maskinerne og minen skal væk.

 

Et splittet samfund

Brutale metoder for at få landsbyboerne til at sælge land, jordskælvsagtige sprængninger, et enormt vandforbrug og giftudledning er nogle af de ting, Mina Marlin har ført med sig.

Men samtidig har den skabt jobs. Og I småglimt viser filmen nogle af de mennesker, der i landsbyen bliver beskæftiget og lever af minen. Et ægtepar er splittet, fordi han arbejder i minen, mens hun er modstander. Desværre er det kun i glimt, at publikum ser denne side af sagen.

For mens minens modstandere ivrigt fortæller om dårligdommen den har ført med sig, forbliver medarbejderne, minens ledelse og lokalpolitikkerne tavse. Og selvom publikum gøres bekendt med, at de nægter at stille op, sidder man tilbage med en lidt tom følelse af, at nogen skal gøres ansvarlige

 

En historie med perspektiver

Guatemala, der ligger lige syd for regionens storebror Mexico, er et land med en blodig historie. Igennem sidste halvdel af det 20’ende århundrede har lokalbefolkningen lidt under revolution og borgerkrig, der har kostet hundrede tusinder af mennesker livet.

Men Gold Fever præsenterer et problem, der er rødglødende i mange andre dele af verden. Industriel ekspansion og en stadigt større menneskehed tilsat oversvømmelser, tørke og andre ekstreme naturfænomener skaber teutoniske gnidninger mellem befolkningsgrupper. I Brasilien bygger man en enorm dæmning, der fortrænger regnskovsindianere. I Australien har der i årevis været konflikter med aboriginals.

Samtidig stiller filmen spørgsmålstegn ved selve minens produkt – guld. Et metal, der bruges til plumper og smykker. Og ellers blot som en værdi fordi… det er guld.

 

Gold Fever skyder i mange retninger men præsenterer nogle utrolig spændende perspektiver. Problemstillingen synes måske langt væk men bliver særdeles nær med den seneste tids diskussioner om etiske investeringer i udviklingslande.

 

¡Sí!

Feberen gennemsyrer det lille lokalsamfund i Guatemalas højland.

Filmen er brutal, trøstesløs og stærk med perspektiver og konflikter, der bliver hængende i tankerne. Tilbage i kroppen sidder afmagt og trøstesløshed, men også inspiration og beundring for den indædte og sammenbidte kamp, de lokale kæmper.

Frem for alt er Gold Fever et vindue til en anden verden langt fra vores egen.

Der er ikke foreløbig planlagt flere fremvisninger, men Mellemamerika Komitéen vil ved interesse gerne sætte filmen på igen. Og så er det med at slå til!

 

Og hvis du bliver helt hooked på Guatemalas tragiske historie, kan Weekend i Guatemala af Miguel Ángel Asturias klart anbefales. Tag dog bogen og filmen med et par dages mellemrum. Det er sgu sørgelige sager.

 

Hvad: Filmen Gold Fever
Hvor: Mellemamerika Komitéen planlægger muligvis endnu en screening, hvis der er interesse for det, så skriv eller ring til Aarhus-afdelingen her.
Alternativt kan dvd’en købes over filmen købes eller downloades her
Hvorfor: Fordi det er en stærk fortælling, der viser en del af verden, de færreste før har set.
Mønt: 3.99$ for at streame, 9.99$ for at downloade. Mellemamerika Komitéens screening var gratis, og det vil en eventuelt anden også blive.
Link: Gold Fever