Fredag aften indtog Cabaresque Godsbanens Åbne Scene med en fanfare af glitter, fjer og fabelagtige optrædender. Til denne forestilling har ni performere (”divaer”) hver især tilrettelagt deres numre uden et overordnet emne, og kreativiteten får derfor frit løb – til glæde, begejstring, skræk og overraskelse for publikum.

 

”Cabaresque” er en sammentrækning af ”cabaret” og ”burlesque”; hvor cabaret er kendetegnet ved musikalske optrædener og satire (ofte med et sexet twist), er burlesque ofte mere orienteret mod fysisk performance og striptease (med et komisk element). Begge formater kan dateres langt tilbage, men er genopblusset de seneste år – også i Aarhus.

Pernille Lund Olesen er aftenens konferencier (og direktør for foretagendet), der skal føre en fuld sal sikkert gennem aftenen. Inden første diva går på scenen, bliver publikum undervist i, hvordan man ter sig til denne slags arrangement: når der vises hud, så hujes der! Og så er det desuden ikke for de sarte eller de let forskræmte. Mange blandt publikum er gengangere, så konceptet er populært og velkendt. Der summes lystigt og drikkes vin, inden forestillingen går i gang.

 

Sophie Sioux åbner ballet med “A Visit from the Green Fairy”. // Alle illustrationer: Michael Madsen.

 

Glitrende, grønne feer og fanden i lyserødt

Sophie Sioux er aftenens første performer, og hun slår tonen an. Hun interagerer med publikum gennem ansigtsmimik og fysisk komedie, kaster med grønt glitter og viser rigeligt med hud. Det er sjovt og sexet på samme tid; en god blanding af de to stilarter. Scenen er relativt bar, men man kan meget med lys, røg og similisten. Sophie er en af dem, vi ser på scenen flere gange.

Det samme er den garvede performer, Hetty Herz, der i sit første nummer ser majestætisk ud iklædt en lyserød kåbe med fjer, horn i panden og røde kontaktlinser. Og ikke meget andet. Det er en intens og dramatisk performance, der viser, at truppen kan meget andet end komik. Det er sexet, på den måde kun vintage lingeri kan være det, og tilføjer noget ekstra til formatet med den vilde æstetik.

 

Hetty Hertz optræder med nummeret “Devil Cake”. 

 

Følsom og smuk debut

Den næste på scenen er en debutant (dem er der desuden et par stykker af i aften – ikke at man ville gætte det!), som går under navnet Iris Eve. Iklædt sort fjerboa, handsker, gulvlang åben kjole og netstrømper synger hun en vidunderlig version af ”I put a spell on you”. Hendes vokal stråler om kap med de juvelbesatte øjenvipper i en kegle af lys.

Bloody Pearl er også debutant og lægger ud med et skrabet jazz-ballet nummer, der er meget udtryksfuldt og kunne høre hjemme på andre scener lige så vel som denne. Hun græder, løber, slår i gulvet gennem det lange, følsomme nummer, og man får fornemmelsen af, at de enkelte kunstnere har fået næsten ubegrænsede muligheder for at konstruere deres acts. Selvom dette nummer er anderledes, er publikum vilde med det og modtager hende med et bragende bifald.

 

Markabert og grænseoverskridende

Devious Delite er aftenens bizarre, markabre indslag, der med sit hospitals-act er både skræmmende, ubehagelig og ganske bizar. Hun hives af scenen af to sygeplejelignende damer efter at have gnedet sig i en afskåren tunge: ”Sådan kan det gå, når de får frie tøjler” siger konferencieren, inden der meldes pause. Der er tydeligvis ikke mange grænser, der er off-limits, når det kommer til et Cabaresque-show!

I anden halvdel af showet er den rutinerede Scarlet Blixen på scenen i et lyseblåt hundekostume. Her har vi at gøre med en professionel burlesque-danser, der ryster og smækker, så det efterlader mærker. Gennem tre forskellige musikstykker udfolder hun nummeret ”Maneater”, hvor hun danser med plastikknogler, mens kostumet ryger af del for del.

 

Forestillingens kunst

Hetty Hertz’s andet nummer er inspireret af mimekunsten og fremhæver, hvor meget burlesque kan siges at være fantasiens og forestillingens kunstart. Publikum hujer, mens der fjernes usynlige beklædningsdele, og bevægelserne skriver sig tydeligt ind i en allerede etableret kode; som da hun til sidst (fuldt påklædt) hælder en forestillet flaske champagne over sig. Man kan mærke, at der er opstået et fællesskab blandt publikum, hvor vi kan grine af os selv og hinanden. Meget kendetegnende for aftenen, er det befriende og uhøjtideligt at lade sig rive med i et rum fyldt af fremmede, og jeg tænker, at det blandt andet er denne følelse, der får folk til at komme igen.

 

Aftenen er en kavalkade af fjer, glimmer og nipple tassels. Det er også en tour de force af performance talent, og så er det en hylende morsom fredag aften. Der er meget stor variation i måden, der bliver underholdt på, så man ved aldrig, hvad man skal vente sig af det næste nummer. Der bliver grint, klappet og hujet lystigt under forestillingen. Folk er kommet for at have en god aften, og Cabaresque leverer. Publikum giver et bragende bifald til at slutte aftenen af på og forlader salen med en veltilfreds og opstemt summen. Mon ikke de kommer igen næste gang? Det gør jeg i hvert fald. Og det synes jeg også du skulle tage at gøre – ellers risikerer du at gå glip af noget helt særligt.