Hashtagget #MeToo, og tilsyneladende også seksuelle krænkelser, florerer rundt i tiden som var det en modstandsdygtig kønssygdom. Man snakker om sexisme og feminisme, men i virkeligheden er disse måske et tegn på, at vi faktisk, efter al kønsdiskriminering, har det rigtig godt. Det er en god ting, at vi kan snakke om, hvornår man føler sig krænket. Men skal hele samfundet tage stilling til det? Og kan mænd også blive det?
Jeg har tidligere her snakket om feminismebølgen, der rasede over os engang sidste år. Som jeg sagde dengang: Jeg beundrer vores mødre, bedstemødre, oldemødre, der har taget kampen for os – og vi skal også blive ved med at kæmpe for lige rettigheder for kvinder verden over. Men personligt føler jeg mig ikke mere undertrykt end manden. Måske bare på andre punkter end manden? Måske fordi vi efter al kønsudviskning faktisk ER forskellige? Jeg vil ikke mindes om, at jeg er et offer. For så er jeg i virkeligheden nok ikke et.
Seksuel krænkelse?
Jeg tror, at alle kvinder har været ude for en eller anden form for seksuel krænkelse, fordi det seksuelle er sådan en grundlæggende faktor mellem mand og kvinde. Dermed ikke sagt at det ikke er i orden, hvis man har følt sig krænket. Men det seksuelle ligger imellem os som et spind af usynlige tråde. Det er det, der binder os sammen. Men netop hvad er en seksuel krænkelse? Og hvordan finder man den hårfine grænse mellem det at føle sig krænket og en reel krænkelse? For en følelse af en krænkelse kan man selvfølgelig ikke negligere. Men hvad nu hvis der intentionelt slet ikke var noget seksuelt formål med, hvad end vedkommende gjorde?
I #MeToo-debatten er det svært at definere krænkelsen, fordi der er tale om forskellige grader af krænkelser. Jeg er selvfølgelig godt med på, at deciderede overgreb er en anden sag – som slet ikke er at sammenligne med i denne debat. Men alligevel er det som om, at det hele bliver kørt over en kam. Også selvom det bare var ham fyren i baren, der købte en drink, og pludselig følte man sig som et købeligt sexobjekt. Sådan en oplevelse kan også gå hen at blive ubehagelig. Men er vi måske med vores oplysning og opmærksomhed også gået hen og blevet mere sarte? Og hvem krænker egentlig hvem, når kvinden, lettere fordomsfuldt, går ud fra, at fyren i baren faktisk prøver at købe mere end bare hendes tid?
En kamp for hele menneskeligheden?
Selvfølgelig har jeg også oplevet, at fyre er kommet for tæt på. Men så er det netop derfor, vi har lært at sige det højt – sige det til vedkommende og sige det, når det sker. Hvilket jeg i virkeligheden synes, at #MeToo-debatten skulle komme ind på. Det kan selvfølgelig være svært i nogle henseende – eksempelvis i et arbejdsmiljø. Men det er netop hér, vi bør tage kampen op. Dette i form af vores egen indstilling og omvending af mentalitet, så vi ikke skal føle os mere udsatte – ikke se os selv som et offer. Sådan tror jeg, vi når længst i opgøret mod seksuelle krænkelser. Fremfor en form for hashtag-konkurrence.
Mit problem er ikke, at nogen føler sig seksuelt krænket – for igen, jeg kan ikke stå til dommer over nogens grænser. Mit problem er, når seksuelle krænkelser, ligesom feminismen, bliver noget, der fylder forsiderne og Facebook – og som alle pludselig skal tage stilling til. Særligt som kvinde. Hvortil mænd i det offentlige ofte bliver udskældt og udhængt som grise. I stedet burde vi bruge vores ressourcer og kræfter på noget som klima, fattigdom, flygtninge og dyrevelfærd – for bare at nævne mange af de andre problemer her i samfundet.
For seksualitet er så grundlæggende en del af vores opfattelse af os selv – lige så vel som af andre. Og det ville være kedeligt foruden. Hvorfor du ligeledes er stadset op i den lille sorte kjole, for netop at den rigtige fyr skal dukke op i baren og byde på en drink. Her er der vel ligeledes tale om en krænkelse af mændene, i tilfælde af at de ikke er flotte nok eller gode nok. Eller bare i form af et overtræk på dankortet. Dermed ikke sagt, at kvinder selv er skyld i seksuelle krænkelser, men man kan heller ikke altid bebrejde mænd – eller deres natur. Man bør nok nærmere snakke om almen pli og respekt overfor hinanden. Ikke overfor et køn.
