TANKESTRØM: Dette indlæg handler om ingenting og er (forhåbentlig) spild af tid – det er i hvert fald hensigten bag.

Vi lever i et samfund, hvor der konstant er fokus på produktivitet og effektivitet. Som universitetsstuderende og studerende generelt gælder det om at komme hurtigt igennem uddannelsen og ud på arbejdsmarkedet. Men når man læser i omegnen af 300 sider om ugen, i mit tilfælde tungt filosofisk materiale, er det tiltrængt at tage en pause. Det varer dog ikke længe, inden den dårlige samvittighed sniger sig ind på én, og tankerne om, at man spilder tiden, presser sig på. Men hvad er i virkeligheden spild af tid? Hvorfor har det en negativitet knyttet til sig, og hvem bestemmer, hvad der er spild af tid?
Væksthusene i Botanisk Have er et af mine yndlingssteder at "spilde tiden" // Alle fotos: Pernille Thorup
Væksthusene i Botanisk Have er et af mine yndlingssteder at “spilde tiden” // Alle fotos: Pernille Thorup

 

in2

 

 Far vild i din egen by

Spild tiden med at fare vild i din egen by. Der er ikke noget som at gå rundt og opdage ting uden formål. Eller at kede sig bevidst f.eks. på en togtur eller ved havet uden at skulle tjekke Facebook eller have musik i ørerne, blot kede sig med sig selv og omgivelserne.

 

Mørket fremhæver byens lys, som oplyser aftenens gader.
Mørket fremhæver byens lys, som oplyser aftenens gader.

 

in4

 

 ”Jeg har lavet ingenting i dag”

Det er ikke anseelsesværdigt at sige ”Jeg har lavet ingenting i dag”. Der er en konstant stræben efter at tilskrive alting og alt, hvad man gør, en mening. Men denne formålsorienterede tilgang kan godt have behov for at blive sat på pause en gang imellem.

 

Herpå en opfordring til alle om at lave ingenting og spilde jeres tid engang imellem!