TANKESTRØM: Så blev det endnu engang d. 26. december og julen har sat sig på hofterne. Alligevel har jeg en tom følelse indeni – for jeg synes ikke længere julen er jul.
Dagen efter juleaften ligger jeg traditionsfast på sofaen og sunder mig. Bukserne sidder lidt strammere og skjorten er knappet op. Kvalmen stiger til vejrs, når jeg tænker på den fede and og den tørre flæskesteg, jeg fik dagen før. For ikke at snakke om den julekonfekt, som jeg overmæt fyldte i mig. Fjernsynet er tændt og viser julefilm, og jeg sutter på de resterende hvidtøl. Alligevel føler jeg mig tom indeni.
Er jeg blevet for gammel til jul?
Selvom julegaverne er pakket op og træet er danset om, så synes jeg ikke, at julen har haft sin effekt på mig. Derfor undres jeg. Selvfølgelig er der ikke faldet noget sne, hvilket jo plejer at give en dejlig lune. På trods af dette har det da lykkedes førhen at føle sig i julehumør.
Førhen har jeg altid glædet mig til juleaften, til kirken, maden, gaverne og sangene. Det var den eneste dag om året, hvor jeg naivt forsøgte at tro på Jesus & co. Der var den rette christmas spirit, når jeg sukkerfyldt og halvstiv af nisseøl har ventet på, at julemanden dukkede op. Dengang var det traditionerne, som prægede aftenen, og det er det nok stadig i år. Alligevel har jeg fået nok.
Og hvordan kan det være? Er jeg blevet for gammel til de danske traditioner? Har min ateistiske tankegang gjort, at julen er blevet til en vittighed?
Jeg tror det skyldes, at jeg allerede er træt af julen inden d. 1. december. De seneste måneder har jeg ikke bestilt andet end at kigge på juledekorationer og nisselandsbyer i forskellige supermarkeder og storcentre. De fleste steder sælges julekalendere allerede fra september måned, og den 30. oktober tændte Salling deres julelys, hvorefter resten af Århus fulgte med. Allerede i midt november var jeg dødtræt af julen. Jeg var ved at brække mig over den kommercielle jul, der begyndte måneder før dens afslutning. Når det endelig blev juletid og gaverne skulle købes, hang det mig ud af halsen.
Julen er der, hvor vi nyder hinandens selskab
Når december måned starter, er man stresset, og rundt omkring i butikkerne haster folk igennem indkøbet. Man kan ikke magte det længere. Julen er ikke længere hyggelig, før det bliver den 25. december og man kan slappe af. Det er først der, man ånder lettet ud og nyder hinandens selskab. Den tid der har været forinden, har været fyldt med julefrokost, gaveindkøb, madlavning og tømmermænd. Når det endelig bliver juleaften, er man så dødtræt af virvaret, at man ikke kan finde den rette stemning. Og det er en skam.
For julen er trodsalt hjerternes fest, og det er den tid på året, hvor vi skal vise hinanden kærlighed. Men vi ender altid med at have travlt med alt muligt andet, som i sidste ende ikke har noget med hyggelig at gøre. Julen er blevet kommerciel, fordi den ikke længere vægter samværet. Alt det negative tager i stedet fokus, og man ender med at have brugt en måned i stress og jag, i stedet for at nyde hinandens selskab.
Jeg synes det er ærgerligt. For om noget så elsker jeg julen, hvis bare den ikke startede i september…
