TANKESTRØM: Giv mig strøget tilbage ligesom i de gamle dage!
Jeg husker dengang, jeg som teenager tog toget til Aarhus. Jeg husker den verden af kultur, der åbnede sig for mine øjne. Alt hvad mit hjerte begærede lå side om side ned ad Strøget. Og når jeg kom hjem, bugnede indkøbsposen med alt fra tøj af lækker kvalitet til eksotiske delikatesser. Det var som at komme på ferie, når man slentrede ned gennem strøget og bød de mange indtryk velkommen. Her fandt man den diversitet og mangfoldighed, som man kunne kigge langt efter i provinsen, som jeg kom fra.
Out with the old, in with the new
Jeg flyttede til Aarhus og ramte ”strøg-debatten” i 2011. En debat som igennem det næste år, var på de flestes læber. Specialbutikken Chas. E stod til at skulle opgive sin plads på Strøget til fordel for en stor tøjkæde, der ville plante endnu en tøjbutik. Chas. E måtte i sidste ende – på grund af sin store popularitet blandt nogle aarhusianere – bevare sin plads på strøget. Til gengæld måtte andre butikker, der har ligget på strøget længere end de fleste VINK-læseres levetid, opgive pladsen for de overbydende: de store tøjkoncerner.
Jeg søger altid ned i latinerkvarteret, hvis jeg skal shoppe i Aarhus // Foto: visitaarhus
Den, der tjener bedst, ler sidst…
Jeg tog diskussionen med min bror, der læser Finance & Accounting. Efter en lang diskussion, med nogle markant forskellige synspunkter, var hans svar stadig urokkeligt: det er dem, der tjener mest, der bestemmer. Jeg er derfor udmærket klar over, at pladsen må gå til højest bydende. Sådan er det frie marked. Jeg siger heller ikke, at jeg har en løsning på det, for så længe at den der har flest penge bestemmer, er det svært at gennemskue, hvordan der skal forekomme en forandring. Det jeg til gengæld beder om, er at gøre målgruppen for Strøget bredere, frem for udelukkende at appellere til et begrænset udsnit af Aarhus’ forbrugere og således bevirke til den mainstream strøgkultur, der synes at gøre sig gældende lige nu. Jeg beder om, at vi bevarer den diversitet og kultur, der kendetegner vores gamle handelsgade. At vi tilgodeser alle aarhusianernes interesser. Aarhus vrimler med spændende mennesker, så hvorfor ikke lade det afspejle i Strøget og tilbagebringe det lidt sjæl?
I forgrunden pryder grønthandlerens tulipaner strøget. I baggrunden er endnu en kædebutik skudt op // Foto: Ukendt
Hvor er kulturkrigerne?
Selv strøgformanden har udtalt til et lokalt medie, at han ikke har noget imod tøjbutikkerne, men at strøget er blevet kedeligt og ensrettet, og at det er en lille smule ærgerligt, hvis det bliver et teenagestrøg med kædebutikker og specialforretningerne forsvinder. Så hvis en af topposterne, der også skal varetage strøgets fremtid, viser sin utilfredshed, er der grund til bekymring.
Det er ok, at forholde sig kritisk. Det er ok at kræve noget kultur frem for det mainstream, det seriefremstillede, det industrielle, kassesamfundet. For mig er Aarhus en rigtig kulturby. Vi har små fine og unikke butikker langs vores over 100 år gamle handelsgade, Strøget, vi finder masser af kultur, kreativitet og undergrund på Godsbanen, og vi dyrker vores hang til finkultur på de mange gallerier. Og hvis det ikke er nok, er vi også Kulturby 2017. Hvis vi skal forsvare denne titel, betyder det også, at den kommercielle hærgen af vores gamle, fine strøg skal stoppe. Det er på tide at råbe vagt i gevær. Hvor er kulturkrigerne?
H&M har indtaget Clemens Bro med Danmarks 2. største butik // Foto: politiken
Jeg har som sagt ikke en køreklar løsning. Men jeg har også erfaret, at det stadig er ok at forholde sig kritisk. At kræve sin kultur og forsvare den allerede eksisterende. Det er et spørgsmål om: hvis ikke nu, hvornår så? Og hvis ikke mig, hvem så?
