Kunstner og sanger Anohni gæster Aarhus under hele kulturåret som byens artist-in-residence. Året kulminerer i et nyt album og en koncert – denne i samarbejde med Aarhus Symfoniorkester og Vokalgruppen Concert Clemens lørdag d. 18. november i Musikhuset. Tidligere på året var Anohni aktuel med udstillingen FUTURE FEMINISM på galleriet  ’O’ Space i samarbejde med blandt andre performance kunstnerne Kembra Pfahler og Johanna Constantine. 

 

“Hun begræder ikke sit tab. Hun taber blot. Hun begræder ikke sine forandringer. Hun forandrer sig blot”. Sådan lyder Anohnis poetiske røst på nummeret “She doesn’t Mourn her loss” fra hendes seneste EP Paradise fra 2017, der handler om jordens apatiske tilstand overfor globalt svindende biodiversitet og drastiske klimaforandringer i menneskets tidsalder. Igennem sin multikunstneriske praksis beskæftiger Anohni sig med den håbløshed, man som individ kan føle sig stillet overfor i en verden, hvor menneskets destruktive adfærd mod naturen har fatale konsekvenser. Dronekrigsførelse, overvågningskultur og religion er blot nogle af de emner, der yderligere belyses og kritiseres på Anohnis album Hopeslesness (2016) og EP’en Paradise (2017), som begge er forfriskende, tiltrængte og vigtige politiske pust ind i musikken.

 

FUTURE FEMINISM

Tidligere på året kunne Anohni opleves i samarbejde med kunstnerne Kembra Pfahler og Johanna Constantine med udstillingen FUTURE FEMINISM, der forløb fra 11. august til 3. september 2017 på galleriet ’O’ Space ved Aarhus Havn. Udstillingen kredsede om nogle af de samme problematikker, som Anohni har beskæftiget sig med musikalsk og fremsatte et ønske om at genskabe en fælles bevidsthed med rod i feminine værdier for at redde en verden i forfald.

Fra venstre: Kembra Pfahler, Bianca Casady (Cocorosie), Anohni, Sierra Casady (Cocorosie) & Johanna Constantine. // Foto: Melanie Bonajo

 

FUTURE FEMINISM-udstillingen bestod blandt andet af 13 skriftelige teser indhugget i store ovale rosenkvarts tavler. Udvalgte teser blev diskuteret i fællesskab på forskellige paneler, som blev afholdt løbende i forbindelse med udstillingen. Publikum, kunstnere, kønsforskere, biologer og organisationsrepræsentanter deltog i debatterne, og diversiteten blandt alle deltagere skabte grobund for indsigtsfulde og inspirerende diskussioner.

 

De 13 teser

  1. The subjugation of women and the earth is one in the same.
  2. Future Feminism requires the participation of all people.
  3. Enforce a global standard for the rights and ethical treatment of women.
  4. Identify biological differences between the sexes, and draw individuals into greater accountability on the basis of their predispositions.
  5. Relieve men of their roles as protectors and predators.
  6. Redefine the societal roles of women and men in response to present conditions.
  7. Advocate for feminine systems in all areas of governance.
  8. Build political structures using a circular model.
  9. Repattern societies to nurture the resurgence of biodiversity.
  10. Feminize male-centric language.
  11. Deconstruct the mythology of male spiritual supremacy.
  12. Restore the female archetype as central to creation.
  13. The future is female.

 

Den første tese stiller undertrykkelsen af kvinder og menneskets udnyttelse af jorden side om side. Det skal i første omgang ikke forstås som, at hele klimakrisen gøres til en kamp alene for kvinder, men skal lede én til erkendelse om at de samfundssystemer, der har skabt ulighed imellem kønnene og klimaforandringer, er én og samme. Som det fremgår af #2 tese, så er future feministerne følgeligt bevidste om, at løsningen på problematikkerne forudsætter, at alle tager del.

// Foto: Annie Collinge

 

Tese #4 er ret interessant at se nærmere på, fordi der hæftes ved de biologiske forskelle mellem kønnene. Det er klart, at biologiske mænd og kvinder ikke ligner hinanden hverken biologisk eller fysiologisk, men hvor meget betyder det for, hvem vi er, og hvordan vi handler? Flere teoretikere med fokus på køn har tidligere argumenteret for, hvordan et menneskes køn er ligesom et skuespil, der udspiller sig på virkelighedens scene. Det vi forbinder med de forskellige kønskategorier er altså ikke fast eller forudbestemt af éns biologi eller fysik, men er nærmere socialt og kulturelt indøvet og betinget. Future feministerne afskriver ikke direkte denne måde at tænke køn på, men mener afgjort at biologien er mere medbestemmende for vores handlingsmønstrer, og at man derfor skal stilles mere til ansvar på baggrund af sine biologiske forudsætninger. Anohni, der selv er transkønnet og efter eget udsagn ekstremt bevidst om, hvor stor en rolle biologien spiller, udtaler sig i et interview til artnet.com:

 

“Vi tror, kvinder har større adgang til ærketypiske feminine færdigheder på baggrund af deres biologiske forudsætninger og erfaringer, som gør dem unikt kvalificerede til at udforske en mere bæredygtig vej frem […] De færdigheder, som tidligere har diskvalificeret kvinder fra styrelsessæder, er i realiteten vigtige egenskaber, som kunne hjælpe os med at redde planeten”.

 

Om man er enig eller ej, så bliver det sværere at se væk fra det ansvar, man som individ bærer i en kultur og verden, der sætter større, hurtigere, bedre og mennesket over alt andet, når man dykker ned i Future Feministernes teser eller opsluges af Anohnis blødende stemme og musikalske univers. Budskaberne kaster én ud i svære eksistentielle spørgsmål og er kritisable overfor det vestlige samfunds strukturelle opbygning, men er i lige så høj grad et opråb til handling. Vil vi fortsætte ufortrødent ned af samme sti og se passivt til, mens verdens uundgåelige økologiske kollaps bryder på horisonten og sætter ild til himlen, eller vil vi gøre noget for at bevare en mangfoldig verden nu og i fremtiden?

 

// Cover billede: Jack Pierson.