Værdisæt formuleret på papir er billige, og det er nemmere sagt end gjort at sikre byliv før byrum – byrum før bygninger. PFA Ejendomme A/S og A. Enggaard A/S indgik tidligere i 2019 en aftale med Aarhus kommune om betinget køberet til den nordlige del af Sydhavnskvarteret. 

Vi skal mødes ved Spanien 19C – i dag fungerende værksted og udstilling. Den monotone og mekanisk-feminine Google Maps stemme guider mig behændigt til adressen gennem et brunligt øhav af murstensbygninger. De har stået her længe. Altså bygningerne. Under forskellig politisk, institutionel og frivillig forvaltning har de fået tid til at suge til sig. Ingen af stenene er helt identiske. Det har taget tid. Sydhavnen blev ikke bygget på en dag.

Spørgsmålet er, hvor hurtigt paradigmet ”helhedsplan kan implementeres dernede?

Fire årtier taget som gidsel

Spændt banker jeg på porten. Jeg bliver modtaget af Sarah Jarsbo, forkvinde for foreningen Sydhavnen og Kim Thøgersen Grønborg, der arbejder som kunster og er aktiv næstformand i Foreningen Sydhavnen. Kim tager mig på en kort rundvisning. Først ind i udstillingslokalet og efterfølgende i sin egen og stedets historie.

Jeg havde mit første øvelokale på Sydhavnen i 1979, fortæller Kim mig.

Igennem fire årtier har Kim arbejdet med kunst i forskellige former. Foldere og plakater fra begivenheder på Sydhavnen vidner om diversiteten af forskelligt engagement. Jeg spørger lidt sporadisk til den collage af plakater, der dekorerer væggene ved indgangen. Kim svarer med levende gengivelse. Muligheder og drømme er blevet afprøvet her. Med håndværk, iderigdom og kreativ frihed som drivkraft. Det er et eksempel på organisk samskabelse mellem borgere og kommune: menneskelig værdi er vokset ud af tilgængelig plads. Både kommerciel og ikke kommerciel værdi.

Selve området og mange menneskers indsats, anvendelse og initiativ har altså skabt et fundament, som kommunen i hvert fald foregiver at ville lade en helhedsplan inspireres af og brandes på. Alt kan jo sælges til den rigtige pris. Kim har været her i fire årtier – andre i længere og de fleste nok i kortere tid. Hvad er prisen på fire årtier? Hvad er prisen på Sydhavnskvarteret?

Er håbet for Sydhavnen en utopi? // illustration: Jakob Birk

Ord er gratis

I udviklingsplanen 2018 og det dertilhørende værdikatalog for Sydhavnskvarteret er der masser af ord. Ord der virker formildende. Ord som borgerinddragelse, mangfoldighed og kunst” og en devise om byliv før byrum – byrum før bygninger. Det er ambitiøst.

Jeg var mere optimistisk for et år siden, men der er grund til bekymring nu. Pengene er kommet på bordet for tidligt, siger Sarah, da jeg spørger hende om en kommentar udgivet sidste år i JP.

Kim uddyber: Vi er bekymrede for, hvordan det reelt set folder sig ud. Ord er billige. Praktikaliteter er noget helt andet.

Der er endda forståelse for de to entreprenørers arbejde.

Selve visionen er skrevet fra hjertet. Begge teams (PFA og Enggaard) og det materiale de har lavet er gennemarbejdet. Dog er rigtig meget i projekterne overfladisk berørt. Der bliver for meget plads til fortolkning, fortæller Sarah.

De skruer kun lige op til 17% udlejning til kreativt og kulturelt. Stadig til en helt anden husleje end nu. Resten er kommercielle lejere, forklarer Sarah om de tal, der er lagt op til i projektforslagene.

Hvor mange af de nuværende brugere og særligt kunstnere får i virkeligheden råd til at blive?

De sælger (ud af) vores by

Kim mener, at det var et spørgsmål om, at det skulle ske her og nu – at kommunen ville kapitalisere på det her og nu: sælge det hele som totalentreprise. Hvorfor ikke sælge det lidt ad gangen?

Hverken Kim eller Sarah giver udtryk for, at der ikke er plads til forandring.

Det handler ikke om, at der ikke kan komme mere i dette område. Det handler om, at det er det rigtige, at der bygges bro til det eksisterende, forklarer Sarah.

Sarah fortsætter undrende over kommunens autoritet i projekterne: Hvorfor kan der ikke stilles flere krav, når vi sælger? Hver gang kommunen sælger, så er det vores by de udvikler, tilføjer Sarah.Og vi kan kun sælge sådanne områder én gang.

Vores folkevalgte må godt udtrykke og italesætte bekymring. Det skal de. Det er ærligt og gennemsigtigt. Har kommunen givet sig rum og plads til at standse op og genoverveje, hvordan værdierne reelt får gang på Sydhavnens jord?

Kommunen sælger ikke bare kommunens arealer, for kommunen og byrådet er vores stedfortrædere. Det er et seriøst forvaltningsansvar med konsekvenser langt ud i fremtiden. Har de brunlige tegls fremtid været sat i sten hele tiden?

Mon Sydhavnen kvæles?Først i billige ord og så i beton // illustration: Jakob Birk

Gentrificering: Berlin, Hamborg … nu Aarhus?

Helhedsplanerne materialiserer sig markant for tiden: Gellerupparken, Aarhus Ø og inden længe også Sydhavnskvarteret. Kritikken kommer hurtigt til at lyde som en, måske udtrådt, kritik af kapitalistiske interesser. Kunstneren og anarkisten, der bare står og skriger. Det er ironisk, da ingen helt har forstået Sydhavnens potentiale.

Vi forstår ikke helt, hvilken værdi det har, fortæller Sarah.

Sydhavnen har løbende forandret og udviklet sig siden Kim fik sit første øvelokale i 1979. Som en konsekvens af spillerum, muligheder og initiativlyst er Sydhavnen opstået som samskabelse mellem by(råd) og befolkning.

Hvor hurtigt skal en by forandres? Hvor hurtigt kan den? Er helhedsplanerne udvikling eller afvikling af Aarhus? Afvikler vi de områder af byen, som er mere end prestigebyggeri? Og for hvad? Der sælges ud af Sydhavnskvarterets værdier og kreative brand for hurtige gevinstrealiseringer. Man synes næsten at snuble over begrebet gentrificering.

Sydhavnskvarteret kunne være …

En by bliver levende, når folk ser værdier, de kan genkende. De skal afspejles i sten, træ og glas, der fysisk indrammer vores liv. Det samme gælder den menneskelige aktivitet og kreativitet, der skal fylde de fysiske rammer ud. Byudvikling er derfor en oplagt mulighed for nærdemokrati og reel borgerinddragelse.

Sydhavnskvarteret kunne være succeshistorien. Udviklingen af en bydel, der rent faktisk lykkes. Bydele opstået i profitfri skabertrang er værdi, som ikke kan prissættes. At kvæle Sydhavnskvarteret i betonkapital kan ikke fortrydes, når det først er sket.

Lad os bygge bro med de brunlige tegl. Kultivér det eksisterende med nyt. Bevar Sydhavnens sjæl.