Du mærker roen sænker sig. Rummets såkaldte larmende stilhed fornemmes i de mange indre stemmer, der er tilstede hver for sig i det samme rum. Du skriver alene, men det er ikke ensomhed. Måske kirkerummet vil tage sig sådan ud til arrangementet ”Kom og vær stille – og skriv” i Sankt Lukaskirken. Måske bliver der plads til at øve sig. Øve sig i at være stille, i at skrive og søge roen. Øve sig i at lytte lidt nærmere. Også til sig selv
Vi skriver alle hele tiden. Vi skriver i vores digitale dagbøger på Facebook, Twitter og Instagram. Grænserne mellem private og offentlige rum udviskes. Dette er også tekstforfatning i et socialt rum. Kunst kan det ikke kaldes, men der produceres tekst i massevis. Det åbenlyse problem her er imidlertid at meget af denne tekstskabelse ikke er resultater af den store overvejelse, fordybelse eller ro. Netop det giver arrangementet i Sankt Lukas kirken mulighed for.
Formålet med begivenheden er ”dels at give tid, plads og rum til tanker, og dels at lave et rum, hvor man kan øve sig i at være alene, indadvendt og kreativ sammen med andre,” forklarer Rasmus Nielsen – den ene af de to initiativtagere. Arrangementet besidder på sin vis et iboende modsætningsforhold. Alene, men sammen. Du skriver individuelt i en kollektiv stilhed. Det er dog meningsfulde modsætninger. Introvert refleksion kræves for at skrive, men den rammesættes i kirkerummet, der i stilhed bliver delt af alle fremmødte.
Stilhed
Stilhed og litteratur passer grundlæggende godt sammen. ”Vi er stille, når vi læser – og når vi skriver. Tilsyneladende, altså,” forklarer Hans Lind, Ph.d.-stipendiat ved Aarhus universitet, der forsker i forfatterskoler – herunder også skriveprocesser. ”Bruger man sin fantasi, kan man dog forestille sig 100 stemmer, der plaprer løs i munden på hinanden i kirken,” uddyber han.
Stilhed er en betydelig præmis for hele ideen, og ”det er det, fordi der skal være stille omkring en, så man kan samle tankerne og fokusere. Så kan man høre larmen indeni ens eget hoved,” udtaler Rasmus Nielsen sig. Kirkens stilhed er særligt speciel, og Rasmus Nielsen uddyber at ”kirkerummet har en historie, der giver en særlig ophøjet stilhed – uanset om man er troende eller ej. Man møder så meget larm mange steder. Det er i hvert fald vores oplevelse. Det er svært at finde steder med ro. Derfor er det vigtigt med stilhed.” Selvom nogen måske forbinder kirkerum med en særlig symbolik og dogmatik, så skaber roen i det hvidkalkede og højloftede altså en tilbøjelighed til at sænke stemmen.
Skriv alene sammen
”En sådan aften udfordrer særligt to myter forbundet med det at skrive,” fortæller Hans Lind. Skrivning og skriveprocesser er nemlig ofte omgærdet myter og en vis mystik. Myter om forfattergeniet. Den skæve forfatterperson ofte med asociale tendenser, der lejlighedsvis rammes af en guddommelig kreativitet. ”Én myte er for eksempel at skriveprocessen nødvendigvis må være ensom. Den anden er, at kreativitet og inspiration rammer én som en udefrakommende næsten metafysisk kraft,” kommenterer Hans Lind og fortsætter, ”til dette arrangement sætter du dig modsat helt bevidst ned i halvanden time og producerer tekst – sammen med andre. Stilhed ligestilles ikke med ensomhed, og skriveprocessen bliver ikke ensom.”
Rasmus Nielsen håber, ”at folk køber præmissen og virkelig forsøger at gå ind i sig selv og de tanker, der gemmer sig derinde.” Opfordringen herfra lyder: tag af sted. Og tag dig tid. Begræns vokalen og uovervejet spektakel, der i forvejen fylder for meget de fleste steder.
Skriv. Alene. Sammen.
Arrangementet foregår den 30. april klokken 19.30-21.00 i Sankt Lukaskirken på Frederiksbjerg.
